Noget af det, jeg personligt har kæmpet meget med, er ovenstående. Ikke i forbindelse med hundetræning, for dér er det velindarbejdet, men personligt …
Hvis du, kære læser, har læst mine blogindlæg i forbindelse med coachingen hos Anja Christiansen, har du kunnet følge min udvikling. Der er naturligvis gråzoner. Fx situationer der bliver håndteret uprofessionelt, og i nogen tilfælde har økonomiske konsekvenser, dér må man (jeg) godt reagere, men gøre det på en ordentlig måde.
Jeg oplevede det er par uger før påske, hvor jeg bestilte påskeæg og andet lækkert til levering før påske fra en anerkendt leverandør, men dog uerfaren indenfor nethandel. Det gik helt galt, og bundlinjen var at vi trods flere rykkere før påske aldrig fik varerne, men endte med at få pengene igen – selvom de mente jeg ikke havde krav på det – og jeg holdt en rigtig pæn tone hele vejen igennem, og sagde ovenikøbet pænt tak til sidst.
Det lyder ikke af noget, men det betyder rigtigt meget for mig, at jeg kunne håndtere det neutralt.
Jeg kunne nævne mange andre situationer, hvor jeg har lært, hvordan jeg skal reagere og derfor ikke gør, som jeg plejede, og det roser jeg mig selv meget for.
Jeg var for et stykke tid siden i arbejdsmæssig sammenhæng til et introduktionskursus. Jeg kommer som udgangspunkt altid topmotiveret til kurser, for uanset om jeg eller firmaet har betalt, så betyder det noget, og jeg vil gerne have noget ud af det. Underviseren var mindre professionel, synes jeg, og jeg kunne mærke at jeg følte mig en anelse negativ. Men jeg gik i gang med min ”gnid dig på næsen og vend dette til noget positivt”-teknik – og endte med at komme derfra med et positivt udbytte.
Jeg læste videre om emnet, da jeg kom hjem, og pludselig faldt en masse på plads. Underviseren havde simpelthen taget for givet at jeg (og andre kursister) var på et andet niveau, og havde sprunget noget af det helt basale over, og det forklarede en del, men var ret øv …
Det var arbejdsmæssigt og vi skulle give feedback, så jeg skrev helt nøgternt om, hvordan jeg havde oplevet forløbet. Jeg fik aldrig svar, men jeg tror og håber det er blevet positivt modtaget, for det var meningen. For ellers havde jeg slet ikke skrevet.
Noget af det, jeg selv har trænet i mange forskellige sammenhænge, er at kunne tage positivt imod feedback. Anerkende, at den, der giver den, ønsker at give den, og at tage imod den på en god måde uanset om det er positivt eller ej. Og ikke mindst være bevidst om, at det ikke (forhåbentligt) er for at kritisere dig personligt, men et oprigtigt ønske om at fortælle noget positivt, eller noget, jeg kunne gøre på en bedre måde.
I dag har jeg trænet videre med platform med begge hundene. Jeg har bebrejdet mig selv min slappe holdning i forbindelse med forskellige kurser (Paul, tag dig nu sammen!) og i forbindelse med Sonjas platformskursus har jeg besluttet, at det skulle være løgn. Jeg vil rigtigt gerne lære at bruge platformen ordentligt, et onlinekursus er sagen i disse tider, og Sonja er en af mine favoritinstruktører, så derfor.
Første udfordring var, at få Otto og Max til at få alle fire poter på platformen. Det rodede jeg med i går. Hjælp! I dag gik jeg videre, fik Kirsten til at filme, og i fællesskab fik vi hævet platformen i to tempi, så begge hundene nu tydeligt må stå på platformen med fire poter, for ikke at stå helt akavet.
Jeg lagde et par videoer i kursusgruppen, og fik Sonjas tips til forstærkningsstrategi (hvornår og hvordan), og er klar til et par nye træningspas i morgen.
Vi elsker god mad, og efter en god middagstur i Karlslunde Mose (den gule rute), fik vi stegte rødspættefileter til frokost.
Jeg har brugt noget af aftenen på at bedømme skriftlige eksamener på rallyinstruktøruddannelsen. Jeg vil ikke sige det er simpelt, men det er indenfor et område, som jeg er meget komfortabel med, og kan redegøre for mine vurderinger.
Jeg er begyndt at give bøger og film i min filmblog bedømmelser på en skala fra 1-6, og det lyder jo meget tilforladeligt. Men det er ikke så nemt. Der er altid nuancer.
Jeg bruger en 50-100-skala for restaurationsbesøg, inspireret af Parkers skala for vinbedømmelser, men der kan siges meget for og imod den ene og den anden skala.
I bund grund handler det for mig om at rangere oplevelser i forhold til hinanden. Et tal kombineret med nogle velvalgte ord betyder, at jeg kan huske hvorfor xx var fantastisk og hvorfor yy var mindre fantastisk.
Det kan hurtigt blive meget kunstigt, en morgentur til 5, morgenmad til 3, luftetur til 4, Smeralda til 5, osv. Giver det mening? Egentlig ikke, jeg vil helst kunne ligge i sengen hver aften og tænke, at det var en dejlig dag (ikke en dag til 4,5) og vågne og se frem til en dejlig dag (bare jeg når over 3,5).
Et rodet blogindlæg med lidt af hvert, og bundlinjen er, at jeg synes det har været en dejlig dag, og jeg glæder mig til en ny dejlig dag i morgen 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar