søndag den 12. august 2018

Ferie dag 10 – Rønnede Kro, HTM-tanker, champagne mv. og udødelighed

Mathilde med Boogie, Lille Bjørn og Max
(foto: Anne Gisselø - ANGI foto)
 
Vi har været på Rønnede Kro én gang tidligere, til frokost på Kirstens fødselsdag i februar. I vores søgen efter nye steder at spise frokost/brunch faldt jeg forleden over Rønnede Kros hjemmeside, læste brunchmenuen op for Kirsten, og vi besluttede os med det samme til at booke bord i dag kl. 10:00.

Vi fik en virkeligt fremragende brunch, fire serveringer og to timers hygge med en helt masse skønne madoplevelser. Brunchen blev serveret i små skåle og fade på bordet, hvilket vi langt foretrækker for en buffet.

 
Først fik vi et champagneglas med en boblende drik: ”Raumland, Trauben – Secco. Alkoholfri”, ualmindeligt lækker og et helt nyt bekendtskab.


Vi blev ”advaret” om at der kom tre serveringer, og at vi skulle huske at disponere appetitten, hvilket jeg klarede ved slet ikke at spise brød til 😊 – det var Surdejsbrød på ølandshvede, rugbrød og økologisk smør.


Før de tre serveringer fik vi Økologisk yoghurt med mysli.


Første servering omfattede: Kroens saltede laks med enebær, dild og urtesalat, Håndpillede rejer, citronmayonnaise og karse, Hamburgerryg og rullepølse fra Grambogaard, Grøn salat med urteolie og krydderurter samt Nutella rørt med ristede hasselnødder.


Anden servering (den varme) bestod af Brunchpølser fra Grambogaard, Røræg af økologiske æg med purløg samt Lun leverpostej og bacon fra Grambogaard.

 
 
Endelig Lune pandekager og tre Danske oste med rabarbermarmelade.

Lad det være sagt kort: Jeg var vild med alle serveringerne! Den færøske laks er tæt på den bedste laks jeg har fået, jeg sagde ja tak til en ekstra servering, som også forsvandt. Rejerne var fremragende. Selv Nutellaen, som jeg normalt ikke ville drømme om at smage, var ualmindeligt lækker.

Det var en meget stor nydelse og den brunch han varmt anbefales. Prisen? 245 kr. inkl. kaffe/te og vand.

* * *

HTM-tankerne har kørt længe, men nu skal der fokus på inden næste prøve den 9. september i Mørkøv, hvor Lille Bjørn skal op for sidste gang i HTM2. Jeg har godt nok flagret noget med tilgangen til hvad jeg ville den dag, men med konstateringen af, at jeg skal være meget opmærksom på at han ikke kan høre, bliver det tæt på nummeret fra 30. juni.

Der kommer et par nye overgange og mere styr på de eksisterende (jf. omtalen af kurset hos Anja i torsdags), der forsvinder nogle spins/twists (tak Anita), og det er vel det. Det er det sikre. Paddington og kuffert kommer på derefter og så har vi et samlet nummer klar til Samsø.

Med Max er The Liberty Bell helt klar i mit hoved, vi gik den et par gange først i ferien, og i morgen får Lonni den at se i sammenhæng, når vi træner i Jersie.

Ja, det er vist på høje tid at komme udendørs med HTM’en. Prøven 9. september er udendørs, og bortset fra de to svenske prøver og prøven i Roskilde i maj har alle mine prøver med Lille Bjørn været indendørs. Jeg tror ikke det vil give de store udfordringer, men jeg skal have trænet lidt forskellige steder udendørs de kommende fire uger.

* * *

 
 
Aftensmaden var planlagt for et stykke tid siden og jeg synes vi fortjente noget ekstra forkælelse. Så vi startede med champagne inden vi fik ribeyesteak med knuste kartofler samt hjertesalat med rygeostecreme og ribs, dertil 7 (The Seven Deadly Zins) 2014.

* * *

Jeg nævnte i går fotosessionen med Anne Gisselø, og i dag kom de fire fotos. Prøv lige at se det for oven - er det ikke fantastisk!!!

Jeg kom til at tænke på det med udødelighed:

Patricia (Jean Seberg): "Quelle est votre plus grande ambition dans la vie?"
Parvulesco (Jean-Pierre Melville): "Devenir immortel…et puis mourir."
(Jean-Luc Godard, A bout de soufflé, 1960)

Det foto får mig til at tænke på alt det bedste i hele verden: tre dejlige hunde, og - med fuld respekt for Boogie - ikke mindst Lille Bjørn og Max. Mathilde, som er den mest talentfulde hundefører, jeg kender. Det billede, et minde for livet - kun sheltiefolk synes der er noget med Boogies ører på fotoet ;-)

For mig er udødelighed, at Mathilde om mange år vil tænke tilbage på 2018 og huske alle de fantastiske hundeoplevelser hun har haft, og også mindes en lille smule os, der var en del af det.

Ingen kommentarer: