søndag den 5. august 2018

Ferie dag 3 – I'll never find another you


“I could search the whole world over
Until my life is through
But I know I'll never find another you
(Tom Springfield: I'll Never Find Another)


Efter en dejlig morgentur i fornuftig temperatur tog hundene og jeg til træning I hallen i Viby. Jeg stillede lidt op til rallytræning, ingen musik i dag, og startede med Lille Bjørn.


Først skulle jeg optage videoerne til opfølgningen på Anjas HTM detaljer kursus. Jeg har slet ikke fået fremskridt i de tre positioner, jeg ville have fokus med, og videoerne blev af noget i nærheden af dem, jeg ville have fokus på: P1 sidelæns til venstre, P2, hvor jeg går til venstre (Lille Bjørn bakker), og P5, hvor jeg går baglæns (Lille Bjørn bakker).

Nu jeg var opmærksom på det med Lille Bjørns hørelse, var det tydeligt at se, hvad der fungerede og hvad der ikke fungerede. P1 var alene pga. mit fodsignal, og jeg skal øve mig I at markere det meget tydeligt (at sige plads er bare gammel vane). P2 bakker han ligeså flot i, der er det jo også tydeligt at jeg går sidelæns og han kan se mit ansigt. I P5 blev det ret skævt, for han søgte kontakt til mit ansigt, og jeg var nødt til at dreje hoved/krop for at se på ham, så han ikke drejede sig.

Vi trænede lidt fremsending til kegle og felt. Jeg har altid haft en forkommando (hvor er keglen? hvor er feltet?), men nu hvor jeg var opmærksom på det, kunne jeg godt se han ikke reagerede før jeg dirigerede med armen. At fastholde positionen krævede at jeg hold hånden tydeligt i dæk-signal/bliv-signal.

Det er helt som dengang jeg opdagede, at Megan ikke kunne høre. Først lidt øv, og så: Det forklarer en hel masse 😊 Nu kan jeg forstå, hvorfor tingene ikke fungerer som de gjorde, og kan korrigere for dem.


Med Max var det ren motivation. Masser af fremsendinger, dobbeltspring, og leg og korte pas osv. Fed træning. I processen har han fået den lækreste bak på højre side.

Vi var kommet allerede 7:40 og var færdige 8:25 og tog hjem via Lagkagehuset i Solrød med morgenbrød.


Det var første gang i lang tid vi synes det var vejr til at lave noget i haven, så det gjorde vi, bl.a. fik jeg plukket alle Apache chilierne.

Vi fik handlet lidt, orkede ikke rigtigt at tage nogle steder hen i øvrigt, og endte med at se en del af femte og sidste etape af PostNord Danmark Rundt i fjernsynet, specielt fordi den gik igennem lokalområdet, bl.a. lige forbi træningspladsen i Jersie. Heldigvis var jeg ikke taget derud for at vinke, for på elegant vis (NOT!) lykkedes det præcis IKKE at filme hverken udbrydere eller hovedfelt ud for Dueslaget i Jersie, kun før og efter ☹

Sur sidebemærkning: Når PostNord får milliardstøtte fra det offentlige, hvordan kan det så være rimeligt at de skal sponsorere et cykelløb?


Dagens minde på Facebook (blandt mange) var DM 2017 i rally, som blev afholdt for præcis 1 år siden. Max blev nr. 10 og Lille Bjørn nr. 15 i championklasse, og det var en dejlig dag.

Der er 20 dage til DM 2018, og jeg har skrevet med Mette (Mathildes farmor), at hun må sige til, hvis vi skal træne inden DM. Den officielle deltagerliste blev udsendt i dag, og alle 9 kvalificerede ekvipager er tilmeldt. Det bliver så spændende.

Jeg vil gerne slutte med at nævne en rallyprøve, som jeg glæder mig ekstra meget til at dømme: en prøve for Rhodesian Ridgebacks 1. september kun for egen race: 8 begynderne, 4 øvede og 1 ekspert. Det er sejt, med sådan en eksklusiv prøve, og jeg har lovet både at dømme, at være tidtager og sekretær 😊

Og så har jeg trukket Joker-kortet og tilmeldt begge hundene til rally i Helsingborg 2. september.

Titlen til dette indlæg poppede op, da jeg kom til at tænke på Megan og den skønne tegning af hende jeg fik af Anita og Amanda. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor meget Megan og tanken bag gaven betød og stadig betyder for mig.

Jeg har det ligesådan med Lille Bjørn og Max: de er begge noget ganske specielt, og der er en hundegud der har sørget for, at netop vi skulle være sammen.

Der har været vigtige hunde før dem, men Megan, Lille Bjørn og Max er de tre helt specielle hunde i mit liv. Jeg har fået så mange drømme realiseret sammen med dem, og jeg håber at opleve en masse mere med både Lille Bjørn og Max.

Ingen kommentarer: