tirsdag den 14. august 2018

Ferie dag 12 – Bornholm dag 1 – Svaneke Bryghus & Nordlandet


Vores eneste rejseplaner i ferien er tre dage på Bornholm, og selvom hundene er med er det bestemt ikke hunderelateret 😊 Fokus er på det kulinariske.


Vi stod dejlig tidligt op, der var ikke et øje på stranden, og behagelig temperatur.


Vi kørte hjemmefra 6:20 og kom til Rønne 9:50. Vi var omkring Kræmmerhuset i Rønne inden turen gik til Svaneke, første stop Svaneke Is og en dejlig is, to kugler = 6 kugler?!



Kirsten fik et tørklæde hos Bente Hammer, inden vi fik lidt smørrebrød og en øl/most hos Svaneke Bryghus.

Vi var omkring Melsted Strand, hvor hundene fik mulighed for at dyppe poterne.

Vi tjekkede ind på Hotel Klintely i Allinge, et dejligt dobbeltværelse.


Efter lidt afslapning gik turen til Allinge Havn, vi var omkring Hammershus, og inde og se helleristninger på Madsebakke.

De kulinariske oplevelser startede – uden at forklejne Svaneke Bryghus – på Nordlandet, som jeg besøgte første gang for præcis to år siden.

Vi havde bestilt taxa, og de trætte hunde sov i bilen, og vores forventninger var høje – og vi blev bestemt ikke skuffede.

Kirsten og jeg gennemgik omhyggeligt spisekortet, og valgte præcis det samme 😊


Vi startede med Bobler (spansk cava) og snacks.

Efterfulgt af to forretter og en hovedret med tilhørende vinmenu.


Første forret var blæksprutte, mannes tomater, tallerkensmækker, urteolie, dertil fransk sauvignon blanc.


Anden forret var sprængt kalvetunge, syrlig kartoffel, peberrod, gærpulver, dild, dertil rød Bourgogne.


Hovedretten var stegt havkat, blomkål, broccoli, amarant, muslingesauce, dertil hvid Bourgogne.

Alle tre serveringer var fremragende, med et lille plus til blæksprutterne.


Vi sad med den mest fantastiske udsigt, vejret var skønt, så vi satte os udenfor for at få kaffen, og endte med endnu et glas af den røde Bourgogne.

Ingen kommentarer: