Og al’ sådan noget

Max og Otto på tur med far

Vi vendte om i rette tid og var lige nået hjem, da det begyndte at regne

Oktober er den første rigtige efterårsmåned, og en dejlig måned. Noget af det jeg holder meget af, er det omskiftelige danske vejr, og så er det bare om at klæde sig på efter forholdene.

Oktober 2019 er for mit vedkommende i udpræget grad præget af rally, og de seneste dage, og også til aften, står den på design af baner. Jeg skal dømme lørdag, op søndag, dømme lørdag den 12., op søndag den 20., dømme den 26. og 27. (hvor jeg også er prøveleder og samlet ansvarlig) og deltage i FCI-møde den 28.

Jeg har også designet et par baner til det danske landsholds træning næste weekend. Jeg synes det er meget givende at beskæftige mig med rally, ellers var jeg nok heller ikke end del af sporten sådan for alvor 😊

Men egentlig ville jeg skrive om alt det andet i forbindelse med hundene.

Jeg vil ubeskedent starte med mig selv. Jeg trives og har det virkelig godt. Fitness-træningen fortsætter med ugentlige enetimer, Kirsten og jeg starter på et ugentlig TRX-hold, og motionen er blevet en integreret del af hverdagen. Ligesom de sunde spisevaner.

Vi er bestemt ikke blevet hellige, og som man kan se af diverse opslag på sociale medier er øl, vin, champagne og god mad absolut ikke bandlyst 😉 Jeg har forskellige parametre, som jeg måler mit velbefindende ud fra, og jeg ligger på præcis det niveau, som jeg stræbte efter, da jeg startede livsstilsændringen december 2018. Vægten, en af parametrene, er også hvor den skal være.

Mentalt føler jeg mig absolut også i topform, og jeg kan mærke på hundetræningen og -konkurrencerne, at jeg er på et helt andet niveau end for bare et år siden.

Det mentale og det fysiske er forudsætningen for, at jeg kan arbejde optimalt med hundene, så derfor er det nævnt først.

Lille Bjørn - som er om ikke genfødt, så dog er gået i skarp træning som NW-hund - og jeg drømmer stadig at skulle gå en NW-prøve med ham. Og en seniorklasse i rally.

Max og jeg fortsætter i rally. Ambitionen er at forfine vores samarbejde og gøre det stabilt. Og hvis vi kan kvalificere os til DM/Årets Hund i processen, så ikke et ondt ord om det.

Vi arbejder også med dele af FS2-programmet, og vi har fået aftalt endnu en træningstime med Anita & Osseau om 9 dage, så vi får testet programmet i sammenhæng inden Samsø, hvor vi 19. oktober skal debutere med det udvidede program.

Og så er der Otto! Vi har vores næsten daglige korte træningspas, og han udvikler sig stille og roligt. Vi arbejder med de momenter, som indgår i Johannas Foundation-træning.

Den 22. oktober kommer Otto på sit første NW-hold hos Merete, og det har jeg store forventninger til.

Han er tilmeldt sin første prøve den 19. oktober, og det er i Sandkasseklassen, som han lige præcis er gammel nok til den tid, deltagere skal være fyldt 16 uger. Jeg har naturligvis ikke et program, jeg skal bare prøve at gå med Otto på den store scene, med gulvtæppe, tilskuere og musik i højtalerne. Vi skal træne nogle af vores øvelser, og vi skal lege 😊

Musikken er naturligvis vigtig, og den valgte jeg for et stykke tid siden. ”Sov, min lille hundemand” sunget af Povl Dissing, skrevet af Henry Carlsen.

Jeg er helt vild med musikken. Jeg tjekkede den til aften og den er oprindeligt fra EP’en ”Der Står En Lille Hest Og Sparker Og Al' Sådan Noget” fra 1966:

Povl Dissing synger og spiller guitar akkompagneret af Benny Holst (guitar) og Mogens Pedersen (bas).

Et dejligt stykke musik, og perfekt til et FS-nummer, når vi kommer dertil!

Til aften fik vi en af de specielle vine, som jeg elsker at smage. Sgaváta 2016 produceret af Claudio Plessi. Druen er sgavetta og der produceres 300-600 flasker om året.

En dejlig vin, som passede perfekt til lammeryg med rodfrugter.