Apporteringstræning i Herfølge

Så havde vi endnu en omgang apporteringstræning i Herfølge. Og i dag var vi fuldtallige for første gang!
På billedet ses fra venstre Camilla & Emma, Anne & Figa, Katrine & Carlos samt Megan & Paul. Fotografen er selveste Marianne Jensen, som havde Vomba og Yatzy med.
Katrine siger noget klogt, og vi andre ser vist lidt skeptiske ud ...
Jeg var mødt ½ time før de andre, fordi jeg skulle prøve at arbejde med Megan helt alene. Jeg havde lagt nogle flade kegler ud med 5 meters mellemrum, og ville bare have kontakt i en almindelig fri ved fod først 5 meter og så 10 meter. Og det gik supergodt! Belønning efter hver succes i form af frisbee, ruskeleg og bytte frisbee med godbid. Så kastede jeg selv to apportemner (dummyer) på ca. 50 meters afstand og sendte Megan ud efter dem. Den første gik strygende, og jeg belønnede efter aflevering. Den næste var udfordrende; Megan søgte efter ca 20 meter, jeg sendte hende længere ud, men var nødt til at gå ca. 20 meter frem og sende igen, før der kom et ordentlig søg i gang, hvorefter hun fandt den anden dummy.
Så skulle vi prøve et indkald med stå (kun med håndtegn), og det gik super, Megan stoppede lynhurtigt og inden for max en kropslængde.
Så kastede jeg tre dummyer lige efter hinanden, og Megan skulle samle dem en efter en, og det gik fint, med god intensitet og gode pladser.
Da alle var kommet trænede vi hver især ud fra vores niveau og med egne kriterier naturligvis.
Jeg prøvede igen en dobbeltapportering, men det var tydeligt at intensiteten var lavere; Megan smed apporten på vej tilbage, og gik i tydeligt søg (Anne havde set en rotte, kan det have været den?), men kom efter en ekstra apportkommando pænt i plads med apporten. Jeg fik ikke givet et ordentligt signal til starten af den anden apportering, og det blev derfor et rodet søg, hvor jeg skulle ud og hjælpe.
Megan ville ikke røre fasanen, da jeg kastede den – det blev kun til lidt snus – så jeg holdt mig til dummyerne.
Endelig prøvede jeg en længere sekvens af fri ved fod, hvor vi gik 8, 10 og 12 skridt almindelig gang, derefter tog nogle venstredrejninger og nogle omkringer, og der var godt med belønninger efter hvert forløb; det gik rigtigt godt.



Alle hundene hyggede sig vist rigtigt. Og Emma var ikke til at styre, da hun havde apporteret kaninen; der blev lige løbet et par æresrunder :-)))
Efter træningen gik der en lille time med analyse, snak og sladder, men så var det også blevet ret mørkt og koldt :-) Men vi havde fået sat en del på plads indenfor hundeverdenen.
Vi holder lige noget pause i apporteringstræningen nu. Anne har nogle hvalpe som er 3 uger, som nu kræver noget fokus, og der er alt muligt andet der også skal passes, så sidst i februar regner vi med at gå i gang med apporteringstræningen igen. Så kan hundene måske også komme i vandet; søen var i dag dækket af is.