Olsen Banden i sneen

Balje, apport, håndklæde, hulahopring, pind/stok, lille papkasse/plastikkasse, targetplade og legetøj/belønning. Det lyder som rekvisitter Olsen Banden kunne bruge til et kup – men det er også de rekvisitter vi forventes at medbringe når vi er i gang på Foundation 2 hos Johanna Allanach, som efter noget der føles som en uendelig pause startede i dag.
Herligt at være i gang igen, og Megan og jeg kom flot som de første, og kørte pænt og nydeligt ind i den sne- og isdækkede indkørsel, efterfulgt af Johanna som havde lidt større problemer med at komme ind.
Nå, hvem tænker på det, når vi skal i gang med træningen, og Megan var meget veloplagt, fik undersøgt hele bygningen, og derefter klar til at arbejde. Dagens program:

• Hide. Hunden skal skjule sit hoved i et håndklæde (fx). Hmm, teknisk udfordrende: man holder et håndklæde mellem venstre armhule og venstre hånd, klikker og godbidder i højre hånd. Hunden belønnes for interesse for håndklædet osv. Det fik mig til at tænke på første gang jeg skulle klikke en høne for at gå rundt om to kegler … Der sker en hel masse, og hvad er det lige man vil klikke for? Megan tilbød move on, dæk, feet up mv. Gæt, hvem der ikke belønnede de tre første move on tilbud, hvor Megan gik gennem håndklædet, men fra venstre hvor jeg fokuserede på højre :-( Efter at jeg havde banket hovedet ind i væggen og trænet noget andet lykkes det at få gang i øvelsen!
• Elefant. Megan bliver bare ved med at dreje rundt (yes!!!) og nu skal jeg have arbejdet med pole (rundt om pind), så vi kan skifte flydende mellem de to øvelser
• Introduktion til fri ved fod. Johanna vil kun have fokus på at hunden er på den position ud for føreren, som føreren ønsker, under bevægelse – og at hunden er glad. Vi ses ikke på udgangsposition eller afslutningsposition som en del af fri ved fod.
• Tandvisning. Hmmm. Megan slikker sig rigtigt meget, da jeg skal vise fortænderne (jeg sidder ved siden af hende), da jeg stiller mig er det næsten væk … Det har lige taget 6½ år at opdage det.
• Sid pænt, hunden skal sidde på bagbenene. Jeg får en del hoppetilbud, men da jeg begynder at få styr på HVOR jeg belønner (lavere), kommer der nogle gode startbevægelser.
• Apportering. Johanna introducerer hele øvelsen. Og det er en perfekt starte forfra øvelse for Megan og mig! Megan bryder sig bare ikke om den apport (det jeg til daglig opfatter som hendes foretrukne træapport), og den ligger løst i munden på hende. Hun dæmper helt vildt, da jeg beder hende tage den, da Johanna ser på – så hjemmeopgave til næste gang: Megan skal tændes på apporten.
• Indtage position og fastholde den. Megan bliver liggende selvom jeg kaster med råt kød fem meter fra hende, flot! Derefter det samme i sit.

Den anden hjemmeopgave er samtidig en konkurrence: Der er en præmie til den der medbringer Dog in da Smallest Box (dvs. i forhold til hundens kropslængde).

Hjemturen blev lidt forsinket. Der var indtil flere både fra vores hold og det efterfølgende, som havde problemer med at få bilerne ordentligt ind, og den sidst ankomne var decideret kørt fast. Men det gav god anledning til lidt teamøvelser i at skubbe biler fri. Nu manglede Anne bare at køre, så jeg kunne komme ud … Og så var der ikke mere strøm på hendes batteri :-( Det lykkedes mig at bakke hen til hendes bil, Kirsten kom med startkabler og under almindelig begejstring kom først Anne og så jeg ud. Og hvalpeholdet kunne med ½ times forsinkelse komme i gang med deres træning!! Der var også almindelig enighed om at til næste uge er en masse af den sne smeltet! [Ærgerligt at Conni ikke træner hos Johanna, så ville vi have haft 25 gode billeder af dette show!!!]

På vejen hjem fløj tankerne rundt. Min yndlingstræningsmakker har meget apropos skrevet blog tidligere i dag. Citat. ”Alt i alt er jeg nok kommet lidt i tvivl om vi overhovedet bliver klar til eliten.. og DET suger en del energi og træningslyst ud af mig, så måske er det meget godt med en lille pause for lige at tænke sig om.. hvad er det egentlig jeg vil med Emma og hvor meget brænder jeg for det??”

Erstat Emma med Megan, og jeg kunne have skrevet ord for ord det samme for 9 måneder siden.

Og det jeg tænkte i dag var, hvilken dejlig træningsomgang det havde været (ja jeg véd det, det siger jeg hver gang), og at jeg slet ikke tænker på konkurrence, Eliteklasse eller specifikke mål – jeg vil bare gerne lære de teknikker der gør, at jeg kan indlære øvelserne. Jeg kan se hvor glad og arbejdsivrig Megan er, og jeg kan se hvor gode resultater vi opnår – hun er bare så meget gladere og sjovere at arbejde med end tidligere.
På lørdag skal vi op i rally, og jeg har ikke skænket resultatet en tanke. Jeg håber der kommer tre skridt baglæns hvor hunden bakker ved siden af, og tyskervending, for de er bare så flotte nu, og resten tager vi som det kommer på lørdag.
I forhold til hvordan jeg agerede for bare 9 måneder siden er det en helt ændret adfærd for mig, og det er helt tydeligt at det smitter af på Megan. Hvis det viser sig at de momenter, vi arbejder med nu, kan bygges op til noget, der ligner et Eliteprogram, så er det fint, hvis ikke, så har jeg lært en hel masse som vores næste hund forhåbentlig får glæde af.
Megan og jeg har det sjovt når vi træner sammen, og mere kan jeg ikke forlange.