søndag den 5. september 2010

Hunde, hunde, hunde

I dag startede jeg i Jersie kl 830 for at træne lidt med Megan. Jeg havde lovet Camilla at være hjælpetræner på hendes hvalpehold i Sydkystens Hundeskole, som startede kl 900. Hold da op, jeg bliver altså helt blød indeni igen igen, når jeg ser alle de skønne hvalpe, bl.a. to engelske springer spaniels. Dygtige hunde, entusiastiske førere, jeg skal passe på med at være med til sådan noget, for ud over at få lyst til en hvalp får jeg også lyst til at få et hvalpehold igen …
Megan var demohund, og fik vist at hun absolut ikke har glemt baljeøvelsen, og at rulning er SÅ nemt :-))))
Derefter gik turen til Roskilde og endnu en demo af LP- og rally i forbindelse med Store Hestedag. Igen fik Megan lejlighed til at gå i gennem en svær rallybane, og det gik flot, med nogle enkelte svipsere (ommere). Efter en hurtig frokost var vi tilbage for at se htm og dogdancing. Med Johanna ved mikrofonen og nogle super ekvipager. Jeg har ikke styr på dem alle, men vil gerne specielt nævne Anja og Sofie, som jeg begge var på hold med på Klikkerinstruktøruddannelsen. At se dem arbejde med deres hunde er lige til at få kuldegysninger af, de er vildt dygtige!
Jeg kan godt mærke at der er trukket ret store veksler på hjemmefronten det sidste lange stykke tid. Jeg underviser to aftener om ugen i Sydkystens Hundeskole, jeg træner en aften om ugen, jeg har været involveret Country Days og Store Hestedag (det tager mere tid end man umiddelbart tror), jeg er dybt involveret i Spaniel Klubbens LP- og rallyprøver 12. september mv.
Og efter næste søndag er det så besluttet, at der skal være fokus på Lille Bjørn og Megan igen.
Jeg overvejer seriøst at træne htm med Lille Bjørn og jeg skal også finde noget sjovt til Megan.

Ingen kommentarer: