LP1 LP2 RBM RØM DKRCH Baggbo Bibi-Boucheron (Flickan),
I dag gik turen til Lille Skensved, hvor Megan, Lille Bjørn og jeg skulle deltage i intet mindre en Fundraising til OEC 2011. OEC er The Open European HTM & Freestyle Championships 2011, det afholdes i Danmark 22.-23. oktober. Dagens dobbelt rallyprøve - Frank Kuhfeld og Johanna Allanach dømte i de to ringe, og man kunne gå op til to prøver med hver hund – var et støttearrangement, hvor alt overskud går til OEC.
Jeg havde valgt kun at gå op med hundene i en klasse hver, og det var jeg bestemt glad for på dagen, for det blev godt varmt, og en prøve var passende for begge hunde. Vi var tilmeldt hos Johanna Allanach.
Lille Bjørn var dejligt på i ekspertklassen. Han hang en anelse i starten, og virkede lidt træt til sidst, men han var glad, havde god kontakt, og vi skulle ikke lave øvelser om. De tre indledende skilte var fristende 8-tal, bakke 3 skridt ved siden af fører og spring, de gik flot, bakningen var hans bedste til en prøve til dato. Ærespladsen – sit foran – gik ikke; han lagde sig meget hurtigt, så vi brugte resten af prøven til at træne øvelsen. Og sørme, hvis jeg står og snakker med ham, kan jeg få ham til at sidde. Måske 1½ minut nåede vi op på. Vi fik 85 point med -10 i æresplads, og vores bedste resultatet i ekspertklasse til dato.
Megan var oppe som niende og sidste hund i championklasse, og selvom hun hang lidt, og kom lidt ud af position i dobbeltslalom, var hun godt på. Vi endte med 95 point og 2. vinder, det er jeg meget tilfreds med. Juniornørd Amanda debuterede med Osseau i klassen og blev 3. vinder med 91 point! En fornem debut, til lykke med den!
Ellers hæftede jeg mig specielt ved at Flickan blev DKRCH med to x 97 point i dagens to gennemgange i ekspertklasse. Stort til lykke til Lone Sommer og dejlige Flickan, som dermed blev den tredje engelske springer spaniel med DKRCH-titlen.
Fra Varde kom der flere gode resultater fra nørdvenner. I LP2 kvalificerede Conni & Zcarlet sig til årets LP2 hund, og det samme gjorde Susanne & Maddie. Maddie fik 199½ ved prøven i dag, og sluttede dermed 5 point foran nr. 6 i konkurrencen, så det var virkelig i sidste øjeblik det resultat kom hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar