- Fællesdæk: 17/20: Rejser sig og rodet afslutning
- Fri ved fod: 16/20: Dejligt opmærksomt følge. Ekstra kommando samt skæv plads.
- Frem og tilbagespring: 20/20: Nydeligt
- Apportering: 24/30: Håndtegn idet hund sendes frem, samt lidt kort kast og lidt rodet afslutning
- Stå og sit: 17/20: Ekstra kommando plus lidt urolig stå samt skæv plads ved afslutning eller fine positioner
- Fremsending: 28,5/30: Dobbelt kommando ved afslutning ellers fint
- Stillingsskift: 24/30: Hund bevæger sig noget frem + noget rodet afslutning
- Indkald fra dæk: 17/20: Et lidt løst følge + rodet afslutning, ellers fint indløb
- Næseprøve-søg: 0/20: Hund finder desværre ikke korrekt genstand
- Helhedsindtryk: 9/10: Dejligt arbejdsivrig hund som viser at den kender øvelserne. Flot støtte fra fører. Kun sidste præcision og sikkerhed mangler på dagen.
- I alt: 172,5/220, 2. præmie.
Der var nogle enkelte detaljer der kunne have været bedre, men generelt gik Lille Bjørn cirka det bedste han kunne i forhold til hvor vi er træningsmæssigt.
Det er første gang han ligger en fuld fællesdæk på 2 minutter. Hans fri ved fod var den bedste jeg har gået overhovedet til en prøve (Megan har fået venlige 8½ én gang). Frem- og tilbagespring var lige i øjet. Apporteringen var med en dum førerfejl i starten og en næsten perfekt afslutning. Stå/sit under gang var på niveau. Fremsendingen var tæt på perfekt. Stillingsskiftet var over forventning. Indkald fra dæk en anelse under. Næseprøven ærgerlig – men Lille Bjørn var ret træt og søgte slet ikke. Og at få 9 i helhedsindtryk hos Marianne er jeg meget meget glad for. For jeg er ikke i tvivl om, at det er udtryk for at fører og hund har gjort det godt sammen.
Jeg har virkelig fået blod på tanden på at arbejde videre med Lille Bjørn i LP.
I går aftes tog vi så lige 1½ time tricks hos Johanna, og Lille Bjørn var bare helt på igen igen.
Hold da op hvor er jeg glad for at arbejde med ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar