Dyb koncentration før fremsending (foto: Camilla Johannessen, http://www.grafiko.dk/)
Den 20. juni 2009 præsterede jeg mine to dårligste lydighedsprøver nogensinde. Det skrev jeg en blog om, som jeg netop har genlæst. Konklusionen fra dengang ”Det betyder at Megan går på pension i LP sammenhæng når året er omme, at træningen med Lille Bjørn bliver mere på hyggeniveau, og at jeg nu sætter jagten ind på en hund, som for første gang vælges med henblik på lydighed!”
I dag er jeg da rigtigt glad for, at det ikke gik som jeg skrev :-) Megan gik sit livs LP-prøve den 12. september 2010 og er blevet en rigtigt dygtig rallyhund. Og Lille Bjørn har udviklet sig til en arbejdsivrig og dygtig rally- og LP-hund, som på kort sigt skal blive rallychampion og lydighedschampion og på længere sigt skal gå i Eliteklasse i LP.
Jeg tror nok jeg har fået flettet nogle argumenter fra juni 2009 ind, når jeg har skullet overbevise Kirsten om at det var meget vigtigt med næste hund (Max) … Og hun kommenterede da også forleden, at jeg egentlig ikke havde behøvet Max nu, når det først var nu jeg for alvor skulle i gang med Lille Bjørn.
Hvad er der sket?
Først og fremmest er jeg blevet meget klogere. Gennem træning, inspiration fra en masse fantastiske trænere, ved at deltage i mange kurser, læse en masse bøger, ved selv at undervise i hundetræning, gennem en masse prøveerfaring osv. har jeg bare lært så meget. Det er helt åbenbart for alle der oplever mig til prøver, at jeg er blevet en meget bedre hundefører, og at jeg støtter Lille Bjørn meget bedre end jeg nogensinde har støttet Megan.
Der er INTET hokus pokus i det. Jeg har arbejdet med de grundlæggende momenter i træningen med Lille Bjørn. Jeg har arbejdet systematisk med at opbygge forløb, hvor det var uforudsigeligt for ham, hvornår han fik en belønning, så hans forventninger har givet energi i hans arbejde. Jeg har arbejdet meget med belønning for at følge mig, når jeg gik stiv og robotagtig (resultat: flot følge i fri ved fod), og jeg har samtidig - og uden konflikt i forhold til det forrige - arbejdet med sekvenser af adfærd i rally, hvor jeg har kunnet belønne verbalt undervejs.
En af mine kursister spurgte for nylig: ”… kan jeg lokke dig til at fortælle lidt om det at træne LP og Rally samtidigt …. Jeg tænker på hvad man skal være opmærksom på i forhold til træningen. Der er jo stor forskel i hvordan man må agere sammen med hunden på banen. Og hvordan takler hunden forskellen på den lidt strikse LP adfærd og så den lidt mere positive Rally adfærd.”
Og svaret er vel ganske enkelt, at der ikke er forskel træningsmæssigt. Vi arbejder med sekvenser af adfærd, og på et eller andet tidspunkt i sekvensen vanker der en belønning. Jeg har arbejdet meget med at variere adfærden, så vi træner også en masse tricks sammen med LP- og rallymomenter. For prøvemæssigt er det jo det samme, det er en stribe adfærd der skal udføres efter et bestem regelsæt. I rally har vi på den ene side den ulempe, at der er rigtigt mange øvelser i træk, hvor der ikke kan gives topbelønning (godbidder), men på den anden side er der utallige muligheder for at give verbale belønninger undervejs – og ja, det er bare et spørgsmål om træning, at hunden lærer at en masse verbale belønninger i sidste instans udløser en endnu større belønning (godbidder eller leg).
Simple, but not easy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar