Grænselandet mellem den bevidste og den ubevidste hukommelse

(Copyright: Gyldendal)

 

Tiden flyver af sted, og den giver heldigvis pt. rigtigt gode muligheder for træning. Tirsdag selvtræning med Max og Megan. Onsdag selvtræning med Lille Bjørn, derefter rallyhold og LP-hold med Max, begge hos Anita. Torsdag LP-hold hos Johanna, først med Max, så med Lille Bjørn.

Selvom jeg træner ganske lidt med Megan – eller måske derfor?! – bliver det meget effektiv og sjov træning. Vi klør typisk på i 10-15 minutter, og tagerr en blanding af alt ”det svære”, som egentlig ikke er ret svært, hvis jeg er præcis i mine kommandoer. Så i en typisk træningssituation får en vi en skøn blanding af sideskifter, bakninger, fremsending til kegle og højrehandling specielt i almindelig gang og omkring kegler. Og så smutter der lige en fremsending til felt, en apportering og en næseprøve ind af og til. Høj intensitet, masser af sjov og god præcision. Det er ikke til at se, at hun hastigt nærmer sig sin 10 års fødselsdag.

Max og Lille Bjørn bliver trænet en del mere og meget mere planlagt. Masser af detaljer, masser af kombinationer af detaljer og meget sjældent færdige øvelser; færdige øvelser træner jeg kun i dirigeret apport (Lille Bjørn), springapport (begge) og næseprøve (begge). Alt andet er opdelt i detaljer, detaljer og detaljer. Og med høj grad af variation, for at undgå mønstre.

Max opfatter meget hurtigt, så jeg skal virkelig passe på med ikke at skabe mønstre … I fremsending veksler jeg mellem at han skal stå i feltet, at han bliver dækket af i feltet, at jeg går rundt om ham, at jeg laver underlige ting efter at være gået rundt om ham; jeg har aldrig kaldt ham ind fra feltet (bortset fra de to gange vi har været oppe i LP2).

Fokusdetaljer for Max er: fællesøvelserne (hmmm, der er lyd uanset afstand, og uanset om jeg er i skjul eller ej), fri ved fod, afstand i stillingsskift, grundlæggende dirigering (target veksler med apporter på kort afstand), momenter i positioner under gang (langsomt sætte tempo op/fjerne hjælp), indkald med stop på kort afstand (bremseadfærd) samt fastholden (uden at tygge) apport og næseprøve.

For Lille Bjørn er det: fri ved fod, sit under gang, indkald med stop på varierende afstand (bremseadfærd), dirigeret apport (sikker udgang selvom han ikke kan se apporten) samt fastholde apport og næseprøve ved aflevering.

På onsdagens rallyhold hos Anita var temaet: at huske skilte. Jo bedre vi kan banen, jo mindre skal vi tænke over skiltene og jo bedre kan vi støtte hunden. Første bane blev gennemgået med alle skilte, og inden vi skulle gå blev 3-4 skilte fjernet. Det var bare tydeligt, at der hvor jeg skulle tænke for at huske et skilt, der slog Max lidt fra. Elementært (?) og rigtigt interessant.

På samme måde går det bedre og bedre med momenter og forløb i LP, efterhånden som de bliver trænet mere og mere.

Og i går faldt jeg lige over en beskrivelse, som præcis dækkede det, der sker. Jeg er ved at læse Peter Lund Madsens ”Dr. Zukaroffs testamente” med undertitlen ”En bog om menneskehjernen”, hvor der står:

”De første gange hos kørelæreren, når man skal svinge bilen til venstre, er man svært forvirret over alle de ting, man skal huske. Man skal se sig for, aktivere blinklys, koble ud, skifte gear og så videre. Senere, når man har fået rutinen, så er det nok at tænke: ”Jeg skal til venstre her”, så kører programmet for venstresving automatisk. Det er dér i grænselandet mellem den bevidste og den ubevidste hukommelse, at langt den meste indlæring finder sted.”

Og det er jo præcis hvad vi stræber efter: At øvelserne og i sidste instans konkurrenceforløbet i høj grad blive en rutine.