Forventningerne fejlede ikke noget på dag 2 af kurset med Siri Jun´gersen, de var helt i top. Og de blev indfriet i den grad. Indledningen var med noget anderledes indhold end i går, men stadig naturligvis med udgangspunkt i den samme træningsfilosofi.
Siri gentog fra i går, at det ikke er fair overfor hunden, hvis man hele tiden laver om på sin træningsform, fordi man får nyt input. Man skal naturligvis tage det man kan bruge fra hende og få det indpasset i sin egen træning.
Det kræver en aktiv fører at få en aktiv hund, man skal bruge sig selv (vigtig note til mig selv!).
I dag talt Siri også om at være klar til konkurrencer, og at have realistiske forventninger. Hvis man ikke har det, bliver man skuffet, og det kan hunden mærke. Man kan have forventninger til den enkelte øvelse, til attituden, til motivationen, men den skal være baseret på realistiske forventninger.
Man ER anderledes til konkurrence, og det skal man også træne på: gå mærkeligt, gå med anstrengt kropsholdning, med stivhed i kroppen – og først og fremmest skal man uanset hvad støtte sin hund. Det SKAL være sjovt for hunden at gå til konkurrence. Siri bruger som mental teknik at forestille sig at hunden kan læse hendes tanker, så derfor er hun nødt til at tænke positivt.
Man må ikke snyde hunden, hunden skal forstå hvad øvelsen går ud på, og man skal agere ved prøven som til træning, hvor man har trænet på til niveau 120-130 %, så der er noget at give af.
Brok er ikke ok i Siris univers: feltets farve, keglernes størrelse og form, græssets højde, det er alt sammen noget der skal trænes, så øvelserne bliver generaliseret i videst muligt omfang.
Man skal kunne rækkefølgen af øvelserne, så man kan støtte hunden igennem hele forløbet, også mellem øvelserne. Overgangen mellem øvelserne skal bruges (det skal også trænes) til skabe den rette stemning til den næste øvelse. Siri talte om belønningsritualer, som skal trænes ligesom alle andre øvelser. Så kan et par løftede hænder og et hvisket ”hvor er du dygtig” være den stærkeste forstærkning man kan tænke sig.
Man skal lægge fejl fra sig under konkurrencen. Man skal rose hunden hvis den gør det godt, men ikke hvis man ikke er tilfreds, man skal mene det! Man skal træne og konkurrere i en boble, hvor fokus er at træne/konkurrere og indimellem ro – ikke social aktivitet.
Man skal træne programmet fuldt ud 1, 2, 3 gange om igen. Det er godt hvis hundene bliver konkurrencekloge. Og man lærer at håndtere de fejl der opstår til træning, så man véd hvordan man skal agere til prøve.
Uha, der var mange guldkorn at forholde sig til!
Vi havde 45 minuttres fællestræning med fokus på:
- Belønningsritual (hvordan vi belønner),
- Pladsposition med belønning samt
- Fasthold plads med forstyrrelser
Loni har taget disse film af forløbet:
Siri ville havde større afstand på, mere tempo, og tydelig forståelse hos Lille Bjørn af hvad øvelsen går ud på. Så vi brugte spring til at få tempo på, man kan bruge alt muligt andet. Det er nødvendigt med fart for at stoppet skal blive godt. Og som man kan se fik jeg gang i legetøjet.
Dagens anden øvelse var dirigeret apport. Lonni har igen filmet:
Siri noterede straks at Lille Bjørn ikke ville af med apporten … Så den del af min træning er virkelig gået godt, han er superglad for apporten. Med et spændende pibedyr lånt af Jette Frederiksen fik vi arbejdet med noget, der var mere værdifuldt end apporten, og hold da op nogle indløb der pludselig kom. Som man kan se (og høre på tilskuernes latter), ville Lille Bjørn faktisk nødig af med belønningen igen :-)
Dagens sidste øvelse – og nej, Lille Bjørn var bestemt ikke træt – var fri ved fod. Det pibedyr jeg lige havde anskaffet gav en helt anden intensitet og energi i øvelsen. Og så skal jeg lige arbejde med at løbe langsommere, være hurtigere i vendingerne (ikke stoppe op) og få styr på startpositionen, for der er godt nok mange skæve pladser.
Hvad fik jeg ud af dagen i dag? Jeg skal først og fremmest være meget mere bevidst om den fantastiske effekt af legetøj med lyd som belønning! Jeg kan bl.a. bruge det til at skabe motivationen for at slippe apport og næseprøvepind, som begge har meget stor værdi for Lille Bjørn.
Og så må jeg konstatere at jeg har et kæmpepotentiale i både Lille Bjørn og Max, og jeg har fået en række specifikke redskaber til at udvikle dette potentiale.
Jeg kan ikke mindes et mere udbytterigt kursus jeg har deltaget på. Siri er en stjerne og Sydkystens Hundeskole har sat aktiviteter i gang for at få hende til Sjælland igen og igen!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar