Megan og Max

Mandag morgen var jeg til det halvårlige besøg hos Maja Guldborg med Megan, og det var ikke særligt opløftende. Ikke noget kritisk, men forskelligt aldersrelateret, som Maja udtrykte det. Jamen naturligvis er der det, men det var jeg ikke helt klar til at se i øjnene. Og Kirsten er også begyndt at nævne, at cykelturene med Megan går i et mere adstadigt tempo, og skal trappes ned. Uha, det er skrækkeligt, men min elskede Megan er ved at blive en ældre dame, hun bliver snart 10 år.

Det er definitivt sidste år vi konkurrerer i rallychampionklasse i DKK, men jeg bliver nu medlem af DcH og regner med at konkurrere rally dér med alle tre hunde.

Megan har imponerende nok endnu engang placeret sig i toppen af årets lydige spaniels, som Spaniel Klubben region 2 står for. Megan vandt rally championklasse og blev nummer 2 i LP3.

Efter noget så usædvanligt som tre træningsfrie dage i træk var jeg tilbage i hallen i går med Megan og Max. Jeg ville have været med til selvtræning, men da jeg havde trænet 40 minutter, først med Megan og så med Max, var jeg færdig da selvtræningen startede.

Jeg startede med Megan, ordentlig opvarmning, spin og twist med lille håndtegn, masser af sideskift, bakninger osv. Højre og venstre handling gennem 6-dobbelt kegle, superflot alt sammen. Og så stoppede jeg da det gik bedst.

Max’ træning gik mindre godt, men det er fordi jeg gør det for svært. Jeg synes han er vanvittigt dygtig, og får hævet kriterier for hurtigt, og så opstår der frustration hos begge parter.

Det havde jeg tænkt over inden træningen i dag. Jeg havde taget tidligt fri, og i det fantastiske vejr gik Kirsten og jeg en tur på stranden med alle hundene. Vi mødte heldigvis flere der gerne ville lege med Max, og til allersidst en jævnaldrende Border collie blanding, som styrtede rundt med Max. En fin optakt til træningen at han havde brændt lidt krudt af.

Han startede træningen med at gå alle de rallybaner Anita og jeg havde stillet op til vores hold. Vi har nogle få udfordringer: sit foran, forkommando til bak og så manglende koncentration ind imellem. Alle sammen enkle at håndtere.

Så var han i bilen under rallyholdene og kom frem til LP-holdet.

I dag gik det fantastisk. Og det kan uden tvivl hænge sammen med at jeg havde valgt en helt anden indstilling, da jeg gik i gang. Pludselig gik fællesøvelserne fint. Og de hurtige skift mellem øvelserne gik fint. De store udfordringer lige nu ligger i stillingsskift (rykker frem i stå), dirigeret apport (er ikke vild med apport) og til dels i positioner under gang; og det er detaljer vi arbejder med.

I morgen har jeg første del af et kursus i fællesøvelser, og derefter en selvtræningstime, og det er Lille Bjørns tur til at være på.

Og fredag er det så enetime med Max med fokus på hvordan vi undgår lyd.