Wang Qingsong: Follow Him (KØS)*
Hvordan går det i HTM med Max?
Ja, sandheden er at jeg ikke selv kan vurdere det.
I rally kan jeg ret præcist vurdere vores egne præstationer – det burde jeg også kunne som rallydommer. I LP kan jeg også ret præcist vurdere vores niveau.
HTM er noget helt andet.
Til daglig træner jeg stort set aldrig det færdige program. Jeg hørte Walking the Dog for første gang i 14 dage på vej til dagens træning. Vi træner overgange, positioner, vendinger mv., sammen med LP-, FP- og rallyøvelser- og –momenter. For i bund og grund er det jo bare noget specifik adfærd der sættes sammen til et specifikt program, og hvis man kan grundfærdighederne kan man ”det hele”.
Men er det godt nok, det Max og jeg kan, til HTM1?
Her er det helt afgørende for mig, at få nogen, der har forstand på det, til at vurdere hvor vi er henne.
Så er det jo perfekt at gå på Anjas HTM & Freestyle sommer kursus.
Til aften havde vi først en runde med fokus på motivation, hvor vi hver især skulle gå vores program, og på signal fra Anja skulle løbe ud og belønne vores hunde med udsøgte godbidder. Fokus var motivation (ikke præcision) og det virkede supergodt med Max.
I den individuelle runde arbejdede Max og jeg med HTM-programmet uden håndtegn og jeg fik meget positive tilbagemeldinger fra Anja: Vores flow er blevet bedre, der er bedre sikkerhed i positionerne (bortset fra at jeg i kampens hede glemte P2) og i overgangene.
Så vi fik besked på at øge kriterierne, og det er naturligvis føreren der igen må stå for skud: Ranke ryggen, se lige ud, stole på Max …
Det fungerer altså meget godt :-)
Så vi klør på med den generaliserede træning og træner færdige programmer ved festlige lejligheder.
* Fotoet er vildt spændende og taget med fordi Kirsten og jeg besøgte KØS i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar