Glade, fokuserede og afslappede

Jeg vågnede ved 3:30-tiden i nat, og valgte ikke at falde i søvn med det samme. I forgårs var det vigtigt at falde i søvn, og jeg visualiserede HTM2-programmet, i morges drejede det sig om at glæde sig over det, der skete i går. Den korte udgave: Det føltes godt, rigtigt godt.

Den lidt længere: Alt det jeg har arbejdet med mentalt og træningsmæssigt i øvrigt gik, som det skulle. Hele forløbet indtil vi gik på banen i går gik 99,9 % som planlagt – der var en detalje med at bilnøglen skulle flyttes fra bukse- til vestelommen under opvarmningen, som kosterede 0,1 % :-) - og i ringen kunne jeg håndtere alt det, der skete. Jeg forlod ringen med den rigtige følelse: Jeg gjorde det så godt jeg kunne, der var ikke noget jeg ville have gjort anderledes, og da Max og jeg løb ud og legede, føltes det bare totalt rigtigt.

Hvis nogen havde spurgt mig hvordan det var gået, ville jeg helt sandfærdigt have svaret, at jeg synes det gik godt. Men jeg havde ikke en fornemmelse af point. Den første jeg mødte på vejen tilbage var Conni, og det fik mig lige løftet: masser af superlativer om min præstation. Og endnu flere da jeg kom ind i hallen.

Resultatet var til at tage og føle på. Det var vores officielle HTM-prøve nummer 5, vores debut i HTM2, og 24,3 point, det bedste vi har opnået endnu.

Jeg har fået så mange dejlige tilbagemeldinger, og Sonjas er bare essensen af det hele: ”Stort tillykke - det var en fornøjelse at se, hvor glade, fokuserede og afslappede I begge var i ringen i dag :-)”.

Jeg glæder mig SÅ meget til at fortsætte i HTM, som på ganske kort tid har givet mig oplevelser langt ud over, hvad jeg tidligere har oplevet med hundene.

Som bonus har Svetlana Astashina taget en masse fotos, og alle 18 kommer her. Alle fotos er copyright: Svetlana Astashina.