Den gamle hund - igen

Foto Tina Kjeldbjerg

Hundene og jeg er enige om, at det er dejligt at have fri efter weekenden på Bornholm. Nogle korte, afslappende ture på stranden, og så fred og ro mens Kirsten og jeg var en tur til Køge med bl.a. morgenkaffe på Centralhotellet. Jeg har også fået skrevet det lovede blogindlæg om middagen på SommerPONY i lørdags .

Forpladsen til KØS

På Køgeturen kom vi forbi KØS Museum for kunst i det offentlige rum, og blev lidt fascineret af kunstværkerne på forpladsen, bl.a. Yukihiro Taguchis selvbyggede hus af fundne materialer fra byens rum.

Blandt minderne på Facebook dukkede bl.a. dette op fra for præcis et år siden Den gamle hund. Siden dengang, hvor jeg bl.a. skrev om overvejelser vedrørende pensionering, har vi været til DM, i finalen til Årets Hund og til 25 officielle rallyprøver. De sidste 3 måneder har vi været oppe til 6 rallyprøver, som alle er bestået. De 93 point i går er på en delt 11. plads over Megans bedste point til 104 prøver i championklasse.

Foto: Tina Kjeldbjerg

Jeg fik et hyggeligt opslag på min tidslinje fra Tina Kjeldbjerg – to fotos af Megan fra i går. Det er tydeligt på det med fristende 8-tal, at jeg retter ind efter Megan, det skal jeg huske at lade være med!!!

Konklusionen fra sidste års blog vil jeg citere, for den gælder helt uændret: ”Så jeg har ingen planer om at pensionere Megan. Så længe hun ikke har nogle fysiske skavanker, men ”bare” er blevet gammel, så bliver vi ved med at konkurrere i en svær klasse i en disciplin, som vi hygger os gevaldigt med.”

Den gamle dame og jeg skal op igen på fredag i Ølstykke og lørdag i Sorø.

Det er næsten er år siden Max skrev blogindlægget Hej far!, som er på top 10 over de mest læste blogindlæg på min hundeblog, og var Max' ærlige tilbagemelding om mig som fører på Bornholmsturen dengang.

Han skriver ikke noget blogindlæg om turen i år, men jeg kan forstå på ham, at Megan og han har godkendt min indsats denne gang. Selvom Max ikke synes prøvearealet er jordens mest spændende sted at være, så synes han, jeg gjorde hvad jeg kunne, for at hjælpe ham, og det var ok.

Megan synes det var fantastisk alt sammen. Hun siger, at hun holder mere øje med mig nu, da hun jo ikke kan høre mig, og Kirsten mener – meget morsomt!!!! – at Megan er så meget gladere, fordi hun slipper for at høre på mig hele tiden.