Jeg er ikke meget for at skrive det, men i går på vej hjem fra Nose Work træning hørte jeg Que reste-t-il de nos amours flere gange, og jeg var ikke så koncentreret om trafikken, som jeg burde være, og det kunne være gået grueligt galt. Der skete intet, men jeg har forbudt mig selv at høre HTM-/FS-musik, mens jeg selv kører. Jeg bliver så opslugt af nummeret og trinene og overgangene …, og det er altså ikke godt, når jeg sidder bag et rat.
I morgen har jeg booket hallen i Ringsted 8-9, det er kun Max og mig, og vi skal hygge og lege os igennem HTM og FS, som generalprøve til 1. april i Hangar 17. Det er ret god timing med de prøver. Det er de første prøver efter rallyprøverne på Bornholm, hvor mit eneste fokus var ”at være en ordentlig fører”, og det er bare det skal jeg skal have med til Hangar 17. Jeg bare huske at have fokus på, hvordan Max har det …
Helt ærligt tror jeg det bliver nemt, for læringen på Bornholm var ikke til at tage fejl af: den gode fører har glade hunde som arbejder med overskud. Det er lige det, jeg vil opleve næste lørdag. Note til mig selv: Husk at aftale at få prøverne videofilmet!
Jeg har tidligere beskrevet, at årets fokus er rally, og HTM/FS er en flot nummer 2. Det bliver ikke til mange HTM-prøver i år, men jeg har besluttet at prioritere lørdag den 14. oktober på Samsø. Så meget at jeg allerede har booket overnatning i et stort sommerhus fredag-søndag, for der er rally søndag, og så begynder det at ligne noget, der er mere en værd at tage til Samsø for.
Jeg har en aftale med Anita og Amanda om at vi overnatter sammen, derfor det store sommerhus. Jeg har Max og Lille Bjørn med, og Lille Bjørn skal jo ikke noget på dag 1. Så jeg har udfordret Amanda med, at hun og Dumle skal konkurrere med Lille Bjørn og mig om bedste FP2. Jeg tror vi har cirka lige meget at træne = vi er langt fra målet. Jeg håber Amanda er frisk på udfordringen :-)
Ingen hundetræning i dag, alle hundene har fået kødben, og åbenbart af den gode slags, for ifølge Kirsten har der været fuldt fokus på kødbenene siden de blev serveret.
Endnu engang har jeg tænkt over, hvor privilegeret jeg er: at have tre sunde og raske hunde, som jeg har masser af gode oplevelser med til hverdag/træning/konkurrence, som har formet mit liv de sidste 12-13 år, og som har resulteret i mange hundebekendtskaber og –venskaber. Jeg kan glæde mig til et par prøver 1. april og især til at være sammen med en masse andre, der har det cirka ligesom jeg, med hundene.
Jeg håber ikke, jeg kommer til at opleve en tilværelse uden hund, at leve og arbejde med hunde er en sygdom, som ikke kan kureres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar