Sangen om Vejen

I dag gik turen til Vejen, hvor jeg dels skulle op i rally championklasse med Lille Bjørn og Max til begge prøver, dels skulle dømme begge begynderklasser.

Jeg stod op kl. 4, kørte lidt over 5, hentede Amanda og Osseau i Benløse, og var i Vejen 7:20, i god tid til at slæbe ting ind, stille den første rallybegynderbane op, og gøre hundene klar til banegennemgang i championklasse kl 8:30. Første bane var hos Trine, jeg havde start nr. 3 med Max, og han var langt fra sig selv. Vi måtte lave det stationære skift side foran om som det første skilt, fordi han var fuldt fokuseret på alt andet end mig.

Han ville ikke ud til keglen, og jeg var ikke helt så skarp, som jeg burde have været: standse eller være meget mere støttende.

Pga. en meget tidspresset tidsplan for arrangementet, var det aftalt, at der ikke skulle gives feedback, så jeg véd ikke præcis, hvad der er trukket for. Det føltes som IB.

Lille Bjørn gik en rigtig fin prøve. Der var et par ommere og noget småtteri, det føltes godt. Han var også på lige på den rette måde.

Til den anden prøve - med Pia som dommer – strammede jeg mig an i forhold til Max, og øvede at sige signalerne på hans niveau. Han søgte direkte ind i dommerteltet, da vi skulle starte, og jeg måtte tage ham i line for at komme ind til startskiltet. Men da jeg nu var ekstra meget fokuseret, gik det alligevel nogenlunde, det resulterede bl.a. i en bakke væk fra fører, som fungerede flot! Det gør den kun, hvis Max er meget tryg.

Lille Bjørn var på som min sidste hund. Det var varmt, så jeg havde hældt vand over ham for at køle ham lidt. Han gik fint. Vi mistede bakke væk fra fører og lidt småtteri.

Jeg skulle derefter dømme rally begynderklasse med Christina og Amanda, som sekretærer. Det føltes godt og vi fulgte tidsplanen meget nøje.

Mine baner fra dagen ligger her.

Det var interessant at iagttage, hvor langt nogle af ekvipagerne var fra daglig standard – og andre var helt upåvirkede af omgivelserne. Men netto var det absolut mest flot førerarbejde.

Præmieoverrækkelsen kom samlet til sidst, og var bestemt en positiv overraskelse for mig – i forhold til mine forventninger. Max fik 74 og Lille Bjørn 89 hos Trine. Begge fik 80 hos Pia. Vi fik ikke flere point til Årets Hund, hvor Lille Bjørn og Max nu står som nr. 8 og 9, og dermed er begge sikre på at komme til finalen 24. september.

Begge hundene gjorde det godt og jeg fik flere point end jeg havde regnet med. Max kunne bare ikke lide at være det sted.

Dagens oplevelser, herunder bl.a. Amandas gode kommentarer på vejen hjem (miljøtræning, bedre ommere), har givet supergodt input til den kommende træning.