Nedsmeltning – tre år efter

I dag er det tre år siden Nedsmeltning 

Tre år er uendeligt længe siden i mit hundeliv, og dog er det én af de dage, jeg aldrig glemmer. En skrækkelig LP-prøve med Lille Bjørn, som blev et fantastisk vendepunkt. Personer, der kendte mig dengang, kan virkelig se og mærke forskellen, jeg er blevet en helt anden hundefører – et helt andet menneske kunne jeg sige, hvis det skulle være højtravende.

Jeg arbejder løbende med det, både til træning og konkurrence, at have den rette mentale indstilling. Det er at have fokus på hundene før alt andet, at have fokus på det, vi skal gøre nu, og derefter på det, vi derefter skal gøre, ikke hvad der skete for et øjeblik siden. Hundene skal kunne regne med, at jeg er der for dem, uanset hvad der sker på eller uden for banen og uanset hvad jeg har af bevidste eller ubevidste mål med at gå til den ene eller den anden prøve.

Jeg prøver meget mere end jeg gjorde tidligere, at forestille mig hvad hundene tænker, og det har affødt nogle meget læste blogindlæg fra Max Hej far og fra Megan Nytårshilsen fra Megan fra 29. december 2015, hvor hun også nævner nedsmeltning, lidt med et glimt i øjet …

Jeg véd godt, at de fleste tror, jeg selv har skrevet de indlæg. Men sådan foregår det ikke. Hundene fortæller mig, hvad der skal stå og så skriver jeg det for dem, det er praktisk, fordi et tastatur ikke er designet til hundepoter.

Lille Bjørn har nævnt for mig, ikke så mange omsvøb, at han som den ubestridelige stjerne i huset måske også skulle have noget offentliggjort, og jeg har lovet at han får lov at skrive et blogindlæg i weekenden, jeg håber han kan fatte sig i korthed, for der er da ikke så lidt at skrive om 😊

I morgen går turen til Odder, hvor begge hunde skal op i Rally championklasse hos Anita og senere i Juniorklasse med Mattilde som fører. Når jeg har været oppe skal jeg dømme i naboringen. Det bliver en skøn dag.

Lørdag skal begge hundene til prøve i DKK Kreds 10. Jeg har undret mig over, hvad der fik mig til at tilmelde dagen efter en heldagstur til Odder, og jeg har overvejet at droppe prøven, men jeg tager afsted. Championklassen ligger sidst, så vi kan få en rolig morgen, og træningen et helt fremmed sted er aldrig af vejen.

Jeg er sikker på, at Lille Bjørn nok skal få noget helt aktuelt at tage udgangspunkt i, når han skal skrive sit første blogindlæg!