Jeg har meget usædvanligt ingen hundeplaner de kommende to weekender. Men der er meget at tænke over og planlægge i hundesammenhæng.
Jeg blev mindet om det mentale i Lanny Basshams seneste nyhedsbrev, jeg citerer indledningen: ”I wrote a book called "With Winning In Mind” but I think I should write a new book called "With Whining In Mind." I don't think I'd have any problem getting proof the title is true. All I would have to do is to go to any golf or gun club and find a person who has just come off of the course and ask “How did you do?” The first thing out of the mouth of most people is not the thing that went right; it is the thing that went wrong”.
Jeg gik en ganske kort tid i den fælde i lørdags, da jeg gik ud af banen, med begge hunde. Jeg tænke ganske kort på det, der ikke fungerede, hold da op hvor er det typisk. Heldigvis var jeg hurtigt mentalt tilbage, glædede mig over specielt indgangen og starten af Max’ program, og Lille Bjørns utrolige udstråling og energi hele vejen igennem.
Så er der selve programmerne. Linas kommentarer til musikvalget har virkelig fået mig til at overveje valg af ny musik, og jeg har kunnet mærke det meget tydeligt til de sidste træninger med musik: der mangler cues til positionsskift og temposkift.
Som nævnt i blogindlægget i søndags fandt Anita en hel masse musik på turen til Hangar 17 i lørdags, og nogle få ideer blev noteret. Jeg har lyttet til en masse Beatles de seneste par dag, Anita har ledt (bl.a. noget så for mig noget så atypisk som Michael Jackson) og Liv har også tilbudt at hjælpe og lyttet til mulig musik.
Og så stod jeg i dag med ganske kort tids mellemrum med to rigtigt gode muligheder.
Figaros arie Non Piu Andrai fra Figaros bryllup i en instrumental udgave (link). Et eminent valg af Liv fra min yndlingsopera, og lige det langsommere end jeg plejer at høre, så det passer til Max og mig.
Og så var der Anitas forslag: Stings Englishman in New York:
Kirsten behøvede ikke mange sekunder for at godkende det valg, jeg er selv vild med det. Jeg har gået det i haven for at mærke, hvordan det føles. Det føles helt rigtigt! Faktisk fantastisk!! Det er lige os.
Det skal klippes ned til cirka 3½ minut, jeg skal udtænke et program og så prøver Max og jeg at opbygge et nummer i en helt anden stil end vores nuværende HTM-nummer.
Jeg er også på jagt efter noget ny musik til Lille Bjørn. Det er ikke så nemt (heller). Jeg har lidt med Shu-bi-dua’s Vuffilivov, der er nogle gode cues, musikken er lidt monoton, så det bliver nok ikke det nummer jeg vælger. Lidt temposkift kunne jeg godt bruge oveni.
Det med at vælge musik det er noget af det ganske særlige ved HTM (og FS), og jeg elsker den proces 😊
PS: Lille Bjørn og jeg er sørme også meldt til et 3-timers kursus i HTM-positioner hos Anja, det er vist på tide, at han også kommer på kursus i vores foretrukne disciplin ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar