I går aftes bookede vi bord til brunch på Sanchez i Istedgade i dag. Vi havde forberedt os lidt og glædede os til en utraditionel brunch.
Det blev en oplevelse, som slog benene væk under os, og hold da op, der kommer vi helt sikkert igen, igen, igen.
Hvis du ikke kender stedet, eller ikke har hørt om Rosio Sanchez, så prøv at Google hende, og du vil forstå, hvorfor hun er noget særligt.
Vi startede med Salmon Tostada (Crispy tortilla, cream, smoked salmon, red onion and jalapeno) og Two oysters (With habanero and sea buckthorn).
Derefter Huevos Rancheros (Corn tortilla, Beans, 2 eggs, tomato salsa and fresh cheese) og Rice Bowl (Eggs, avocado, kale with spicy macha salsa).
Vi fik vand med brus til, Kirsten Hibiscus Tea (Floral, concentrated and juicy) og jeg Pollo Sin Cabeza (en mexicansk udgave af Bloody Mary).
Kirsten ville gerne have en kop kaffe til afslutning (Filter coffee from Prolog), jeg ville hellere have den sidste forret Flautas (Three crispy tortillas filled with papas al pastor, lettuce and salsas), så den delte vi.
Maden var fantastisk. Enkel, fuld af smag og styrke (på den gode måde) og hver eneste mundfuld en nydelse. Jeg kan garantere for, at vi aldrig har fået en brunch som denne, og vi drømmer bare om at komme igen og få alt det andet på kortet, og komme en aften, og få en tasting menu med tilhørende drikkevarer
Vi sad ved disken, så vi kunne se arbejdet i køkkenet, det er altid en fornøjelse at se, når noget kører topprofessionelt. Max’ og mit nye HTM-program har været i fokus i dag. Det er vildt fantastisk at skabe et nyt program, og virkelig føle, at jeg har en god ballast til at skabe et rigtigt godt program.
Englishman in New York er et fund af et nummer til os, jeg har gået programmet en del gange på papiret, jeg har justeret, jeg har gået det i haven uden hund endnu nogle gange, og jeg har gået hele programmet med Max uden musik. Og nogle passager med musik. Og helt ærligt, det passer så godt til os, det er lige os at gå til den musik.
Jeg har arbejdet med programmet før brunch, i toget både til og fra København, jeg synes allerede jeg kan det ret godt. Det er ligesom en af Johannas rallytimer, hvor vi skal lære en bane på 20 skilte, og bare gør det. Der er måske lidt mere i et cirka 3½ minutter langt HTM-nummer, men så alligevel ikke.
Nu har jeg grundlaget for at kunne visualisere det – og de – relativt få – nye links og nye retninger, dem arbejder jeg særskilt med.
Jeg har tænkt meget over, hvad der gør dette nummer anderledes end Que reste-t-il de nos amours, som jeg har arbejdet med meget længere, og også synes er godt. Jeg kan ikke sætte præcis ord på, men det FØLES bedre, programmet hænger bedre sammen, og jeg kan mærke den rigtigt fede fornemmelse, når jeg går til musikken.
Hvad med Lille Bjørns program? Vi er totalt skarpe med vores HTM2-program, og der sker ingen ændringer til 12.5. 20.5 i Sverige bliver det igen det samme (til begge prøver), og med Max det nye program til begge prøver.
Jeg glæder mig rigtigt meget til at gå det nye program ved træningen med Anita på lørdag – det var jo også hende der fandt musikken 😊 – og jeg glæder mig vildt meget til at debutere med det nye program den 20. maj.
Det er mærkeligt at skrive, men jeg gør det alligevel. Jeg er mentalt helt klar til at blive fyret i morgen. Jeg véd, at der er stor sandsynlighed for, at det bliver mig, jeg har stillet champagnen klar, og jeg er SÅ klar til at aktivere netværket. Det er nok det skub jeg har brug for, for at komme videre med mit professionelle liv, ligesom erkendelsen af, at der skulle ske noget med HTM-nummeret fik mig i gang med et helt nyt stykke musik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar