Efter endnu en afslappet feriedag, som næsten til forveksling lignede i går, mødtes Anita og jeg sidst på eftermiddagen ved Jersie Privatskole for at træne HTM. Jeg havde begge hundene med, fordi vi skulle fortsætte til Nose Work-træning hos Merete ved Jersie Hallen, med Max var kun ude for at blive luftet, HTM-træningen stod Osseau og Lille Bjørn for.
Lille Bjørn og jeg gik først vores HTM2-program uden musik, og med fokus på overgange, og et par positioner, som bør styrkes. Der blev indarbejdet en 360 grader til venstre i P5. P1 til P2 med slalom og vending er superflot! P9 til P7, her skulle der arbejdes med hvilken hånd, der skal bruges til håndtegn, det blev venstre, som gav bedst mening. Og så afslutningen, vi vendte tilbage til P9 langsomt frem, og P9 langsom tilbage, tre små skridt pause, tre små skridt pause – og huske ikke at komme for tæt på dommerne.
Det følges rigtigt godt, og den kommende periode frem til 9. september står den på træning af detaljerne og de to næste tirsdage generalprøve.
Derefter arbejdede vi med nummeret med Paddington og kuffert, men uden musik og Lille Bjørn. Det er ikke så nemt med de rekvisitter. Lonnis idé med velcrobånd så Paddington kan sidde fast på mig, skal nok bruges, for når kufferten pludselig også kommer i spil har jeg for få hænder.
Der skal virkelig tænkes videre over, hvordan de to rekvisitter kommer til at indgå naturligt i historien, jeg kan jo ikke bare gå rundt med en bjørn og en kuffert for sjov 😉
Turen gik til Jersie Hallen, der var banegennemgang (31 kilder!), og så gik vi ellers i krig. Først et søg ved tre bord-/bænkesæt, lidt arbejde med at kredse sig ind, en frustrationsmarkering ovenfra på bord (jeg godkendte den ikke), og pludselig kom der først den ene og så den anden tydelig markering.
Så var vi kørende. To hurtige markeringer ved betonskur, to lidt mere krævende ved en container. Så var vi tilbage ved bilen, for at få vand. Syv kilder langs den ene kortside af hallen gik lidt hakkende: først fire uden problemer, så ud til nummer 7 og tilbage til nr. 6 og jeg stoppede, men idet jeg gik væk kunne jeg se den sidste, og så fik vi lige den med. Det var så det eneste ”snyd” i dag 😊
Så kom søget ved trappe og skakt. Max førte os ned i skakten, arbejdede superflot dernede, og så kom der en superflot markering, tjek! Vi gik op ad trappen, han arbejdede fortsat, gik næsten helt op, ud til højre, ud til venstre, midt ind på et trin og tydelig markering!!! Totalt superflot arbejde af Max, og jeg svævede rundt 😊
Vi sluttede med et søg på den ene langside (6 kilder), og dem tog vi bare bum, bum, bum.
Klokken var 18:39, der var et kvarter tilbage af træningen, og jeg besluttede at droppe søget med 8 kilder på den anden langside, og den anden container med to kilder.
ALT var gået fantastisk indtil da, og hvorfor presse Max og mig selv, når han havde arbejdet så imponerende flot så længe?
Jeg svævede den heldigvis korte strækning hjem! Både pga. Lille Bjørns flotte HTM-arbejde, vi er bare så klar til vores afsked med HTM2, og – ikke mindst – pga. Max vidunderlige Nose Work arbejde.
Max skal til Nose Work prøve på søndag, og sandheden er, at jeg har trænet det meget lidt med ham, som i grænsende til slet ikke overhovedet. Jeg har planlagt et beholdersøg og et køretøjssøg i morgen, og så er vi klar til at gå til prøve!
tirsdag den 21. august 2018
Ferie dag 19 – Skøn HTM-træning og vidunderlig Nose Work-træning
Etiketter:
Anita Jakobsson,
HTM-træning,
HTM2-træning,
Lille Bjørn,
Max,
Nose Work træning,
Paddington
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar