Om at være privilegeret

Det gjorde jeg IKKE da jeg var hvalp!!!

Jeg tror aldrig jeg tidligere har haft så afslappet en tilgang til en weekend, hvor jeg skal op til prøver begge dage. I morgen NW2 med Max i DKK, på søndag rally med Max på Garbogaard.

Faktisk har jeg stort set slet ikke tænkt på de to prøver, før her sidst på eftermiddagen, hvor jeg fandt resultatbøgerne frem. Det er rigtigt godt, fordi jeg føler mig i den grad i mental balance!

Min største bekymring er, om jeg kan gå ordentligt, for jeg kan virkelig mærke i haserne og baglårene, at den tur i romaskinen i onsdags aktiverede nogle muskler, som normalt ikke bliver brugt!

Fokus er i den grad på Otto. Hold da op hvor både Kirsten og jeg nyder ham. Jeg tror jeg gentager mig selv, men der er så meget liv, initiativ og kreativitet i ham, og det er en fornøjelse at være sammen med ham, iagttage ham, lege med ham, kæle med ham, bare nyde at være sammen med Otto som hvalp. Det varer så kort tid, og vi vil bare have mest muligt ud af den tid.

De leger :-)

Jeg spiser morgenmad og får morgenkaffe ved et lille bord under halvtaget i vores indkørsel. Otto har for længst helt styr på ritualerne. Jeg har en skive ost med, når jeg kommer med mine havregryn, og den får hundene undervejs i små bidder. Skålen, jeg spiser af, slikker de på skift til sidst. Og til allersidst får jeg en kop kaffe. Max og Otto leger sammen og hygger sig, Lille Bjørn er for sig selv, men har helt styr på, hvad der foregår.

Det bliver ikke mere hyggeligt.

Udsigt fra broen til Staunings Ø

Max på badebroen ved Staunings Ø

Eftermiddagsturen med Max i dag gik i noget langsommere tempo end normalt, men jeg regner med at benene har det lidt bedre til weekendens prøver, det er godt det ikke er et større motionsarrangement, jeg skal deltage i 😉

Det er et meget fredsommeligt program. Lørdag skal Max og jeg op i NW2, det er ved DKK, altså kort gåafstand, der er indskrivning fra kl. 12:20, så det bliver en rolig start på dagen. Jeg kan tydeligt genkalde mine seneste to NW-prøver. Der var 19. april, hvor vi fik NW1-titlen, og jeg bare følte mig som verdens bedste fører! Og der var vores debut i NW2 i Lyngby 29. juni, hvor Max fik 85 point og en flot 2. præmie. Den ro jeg følte, kan jeg næsten mærke, og den har jeg også i morgen. Max vil som altid gøre sit allerbedste, jeg vil gøre mig umage for ikke at blande mig og så får vi en dejlig eftermiddag ud af det.

Søndag er der dobbelt rallyprøve på Garbogaard. Jeg kunne ikke overskue at tilmelde begge prøver, fordi det ville indebære ventetid på 4-5 timer mellem de to prøver, ærligt talt, det gide jeg ikke, hvis jeg kan slippe for det. Så jeg valgte eftermiddagsprøven, som Anita dømmer.

Jeg låner det til venstre

Jeg havde næsten glemt at jeg ville nævne det … men det med Max og FS2 har ligget og rumsteret lidt. Jeg kunne godt mærke i sommers, da vi gik på Johannas FS-hold, at jeg ikke havde overskuddet til at udvikle nummeret, og jeg har meldt ud, at Max er pensioneret i FS. Men, man kan jo komme på andre tanker. Nummeret har ligget og rumsteret. I går tilbød Lonni at lave musikken klar, Louise har lovet at låne mig et lommeur, og pludselig er nummeret begyndte at køre for alvor inde i mit hoved.

Og nu er det hele faldet på plads. Der skal trænes en del, hvis vi skal være klar til Samsø, men jeg kan godt mærke, at jeg har brug for at træne mere med Max, og det skal nok blive en fed oplevelse også for ham!