tirsdag den 21. januar 2020

Otto og Max i topform

Hvor der er vilje, er der vej
I dag var det bordernes tur til at træne Nose Work hos Merete. Området var det samme som Lille Bjørn trænede på i går.

Otto skulle jeg nok have varmet mere op (noteret!), han var ved at eksplodere af energi. Det er tydeligt at han synes NW er fedt (godt!), så vi fik lejlighed til at arbejde med videre-kommandoen, for det går nogle gange meget stærkt med at komme tilbage og markere ”gamle” fund, og det skal helst ikke blive en vane (noteret!).


Han kom op på kanten af springvandet.



Han var oppe på bænken.




Det er en kæmpefornøjelse at se ham arbejde. Specielt da vi var på hos Merete, og han tog nogle ordentlige buer for at fange færten og så zoomede direkte ind på kilden. Han er nok den, af de fire hunde jeg har trænet NW med, som arbejder mest systematisk, han er også den første som har trænet NW meget tidligt. Jeg glæder mig vildt til at fortsætte samarbejdet med ham ❤️



Max behøvede jo ikke banegennemgangen, så inden vi kom ind hos Merete havde vi en ren rus taget stort alle selvtræningssøgene. Max gik som en drøm, og jeg ville ikke stoppe ham, og han lavede de mest fantastiske søg og markeringer.



Den måde han kom op på bænken, afsøgte området i og omkring skraldespanden og kom mellem indkøbsvognene var fede at opleve. Han giver ikke så let op!



Vores udfordring er helt klart de høje søg, hvor der kommer frustration ind, når han ikke rigtigt kan pege kilden ud. Det var tydeligt, da vi afsøgte et område med flere ret svære søg hos Merete. Hvis Merete ikke havde været der, var der nok en håndfuld markeringer, som jeg ville have godkendt, men som ikke var korrekte … Der kommer frustration, pib, og han søger hjælp. Det kan ikke helt udelukkes (host host) at der kan have været noget med træthed også, men det er helt klart noget vi skal arbejde med (noteret!). Og huske, at han skal have en masse klasse søg, for det er enormt motiverende for ham.

Jeg kørte hjem i virkelig høj stemning, tre gode NW-timer på to dage, alle tre hunde er virkeligt dygtige, det er virkelig lise for sjælen.

Ingen kommentarer: