Rally status

Skøn tur ved Køge Marina i går

Sydkystens Hundeskole har haft noget særligt i forhold til rally siden vi blev etableret i 2009. Talrige rallyhold, rallyinstruktøruddannelsen og masser af officielle rallyprøver. Jeg vidste det jo godt, men havde glemt det i kampens hede, de to prøver i lørdags var vores officielle prøver nr. 99 og 100.

Den første blev afholdt 29.12.2010 og huskes fordi det var den koldeste rallyprøve i Danmark ever, men af mig specielt fordi det var den dag Megan fik sin championtitel.

At nr. 100 ikke blev fejret, var en dum fejl, vi må gøre det godt igen ved en kommende prøve.

I dag blev prøve 101 og 102 afviklet to rallyprøver med 8 tilmeldte på hver, i Niløse med Conni som dommer.

Hvordan gik det?

Her er mine noter skrevet efter hver prøve.

”Noter P1. Perfekt start med spring, sit bliv drej sit og bakke. Så begynder der at komme uro og lyd. Superflot stå sit dæk. Hund rundt om fører reddet mirakuløst han var på vej rundt om skilt. 225 skilt 11 om. Tyvstartede næsten ved stå gå fra. Følelse: masser af fine momenter og jeg støttede godt. Men lyden blev udtalt på sidste del, der er noget frustration over manglende belønning, og jeg blev lidt anspændt i stedet for at stoppe og få ro på. Det gør jeg i P2. Kun 8 ekvipager så det går lynende hurtigt😀

Noter O2. Anden føltes bedre bl.a. med højrehandlet højrespiral og fristende 8-tal flot udført og så kom der lige en twist i en ommer. Men helt klart en bedre prøve hvor jeg kunne udnytte stoppene til ro.

Meget apropos det med ligegyldige point 91 og 3.v. på den første 80 og 6.v. på den anden, og jeg er meget tilfreds med Otto 😁”

En påske er gået med 6 officielle prøver i Sydkystens regi, Max og Otto har været oppe to gange hver, og jeg har naturligvis evalueret godt og grundigt.

Det nemme er det med officielle prøver 😊 De er megapopulære, og så længe vi har energien til det så klør vi på med afholdelsen. Jeg må åbent indrømme, at jeg stadig synes det er dejligt at arrangere og gennemføre prøverne om end deltagelse vægter endnu mere – men når det kan kombineres, og det kan det når jeg går op med Max, er det perfekt. Vores kommende (og tidligere) prøver kan ses her.

Evaluering i forhold til Max er egentlig også meget nemt 😊 Det kører jo fantastisk og jeg skal bare fortsætte med det jeg gør …

Planere fremgår af kalenderen. Højdepunkter de kommende uger:

• 23. april dobbelt mästerklass i Olofströms Brukshundklubb
• 30. april – 1. maj er der et afbræk i prøverne, fordi jeg skal til FCI-rallyudvalgsmøde i Wien
• 7. maj er der Årets Hund kvalifikation arrangeret af Sydkystens Hundeskole
• 8. maj igen en dobbelt mästerklass, denne gang i Osby Brukshundklubb
• 13. maj er der en dobbeltprøve i Sydkystens Hundeskole med Championklasse og seniorklasse
• 14.-15. maj går turen til Bornholm og to kvalifikationsprøver til ÅH.

Og så er vi allerede fremme ved landsholdskvalifikationsprøverne den 21.-22. maj. Jeg tager til Århus fredag og regner med en god kulinarisk start på weekenden.

Otto er bestemt ikke glemt. Min situation med ham minder meget om Anitas med Girah, som hun har skrevet om her.

Jeg kan garantere for, at Otto ikke bliver pacet frem på nogen måde. Det er stadig svært for ham i øvet klasse, og som man kan se af mine noter fra dagens prøver er det masser at arbejde med.

Det gør vi med forsat fast træning hos Johanna, Camilla og Karina plus det løse.

Mentalt er jeg helt klar også i forhold til Otto, og det er virkelig et godt rygstød, når der sker mange uventede ting.

Det giver mig så anledning til at komme med nogle generelle kommentarer som udøver, der iagttager andre udøvere, og dommer, der iagttager ekvipager.

• Det er rigtigt godt at have styr på hvornår man skal ind på banen og være klar, når man skal ind. Det er ikke optimalt for hunden, eller føreren, at komme styrtende i sidste øjeblik og være presset før man går ind
• Overvej om det er en god ide at gennemføre alle øvelser på banen to gange hver med belønning inden du går ind og skal gennemføre dem alle uden belønning
• Det er rigtigt godt at have et gennemprøvet startritual. Det er ret trættende som dommer at se førere der kæmper, ja kæmper med deres hund, inden de skal ind, på vej ind og ved startskiltet
• Hav en strategi for ommere som er konstruktiv for hunden. Jeg ser alt for tit førere der får en opgivende attitude i de situationer, meget synligt for dommer og omgivelser og helt sikkert også for hunden
• Hav en ordentlig strategi for hvad du gør, når du passerer målskiltet. Den omfatter IKKE, at du starter med at spørge dommeren om noget, at du er irriteret på dig selv uanset årsag eller andet, som ikke handler om have fokus på din hund! Beløn den for at den har knoklet for dig, beløn den for at den er blevet hos dig, selvom du har været meget mærkelig, kort sagt: anerkend dens indsats. Det kan godt være dit fokus er på point og placeringer, jeg kan garantere dig for, at det er din hunds ikke. Den er TOTALT ligeglad
• Lad være med at diskutere med dommeren eller forklar dommeren hvorfor det ikke gik som det skulle. Dommeren skal fortælle dig, hvad der er trukket for, og kan ikke bruge dine forklaringer til noget. Og det er træls for den fører, der skal ind efter dig – tænk på hvor irriterende du selv ville synes det var, hvis du skulle vente 1 minut ekstra, mens dommeren høfligt lytter til forrige ekvipage
• Når du evaluerer, så hold fokus på dig selv og det du kan gøre. Hvis du giver hunden skylden, så er du dum! Som Helle Damkjær så enkelt forklarer, så fortæller den bare hvad I mangler at træne. Hvis du giver omgivelserne skylden – det var fordi døren gik op, det var fordi der var en hund der gøede, det var fordi nogen klappede, det var fordi nogen legede med deres hund osv. – så er du også dum, se foregående punkt.

Alle kan supplere listen.

Jeg har gjort det til en god vane, hvis jeg overhovedet har tid, til at skrive noter ret hurtigt efter at jeg har været oppe, mens jeg kan huske det bedst, og stadig har følelserne fra prøven i kroppen. Så kan de gennemgås og diskuteres med andre bagefter i fred og ro.