Mig, Hunden, Opgaven

Luftetur i Oxie

I fredags fulgte jeg Rasmus Baggers webinar ”Eksklusive OL-webinar - fejring OL-medaljer og ny hjemmeside!”. 

Jeg har lavet denne korte opsummering for mig selv:

• JEG har ALTID været til stede, når jeg har haft et problem til træning eller prøve med hundene. JEG er fællesnævneren. Jeg er nødt til at kigge indad for at løse problemet.
• Hunde følger dem, de føler sig trygge ved. Hvis jeg er nervøs, angst, stresset vil mine hunde ikke føle sig trygge ved mit lederskab.
• Jeg skal derfor vælge den tilstand og det kropssprog, der passer til situationen. Hvis vi er der ubevidst, kommer det af sig selv, men vi kan styre det: jeg kan ved at ændre kropssprog til det,  der understøtter den rigtige følelse, opnå at jeg fremstår med den rigtige følelse.
• Jeg skal bevidst skabe det rette fokus, og det er 100 % på MIG HUNDEN OPGAVEN – det er IKKE på at det er DM, OL eller andet.

Jeg fik mulighed for at prøve det af allerede i går, da jeg til dobbelt rallyprøve hos Neel. Tak til Neel, som havde tilrettelagt, så jeg kom først op i mine klasser, og dermed kunne komme hurtigt videre til Sverige. 

Charlottes ekspertbane

Her mine ucensurerede noter skrevet efter hver af de fire prøver.

• Otto E Charlotte. Det rigtige mode. F støttede virkelig flot. Særligt fine øvelser bakke 3 skridt, bakke væk fra F, dobbelt 180, stå 180 venstre stå, sit-stå-dæk på 2,5 meter!!! Fed feedback fra Charlotte, vi går bedre end jeg har gjort med Max, min kommentar: vi har en bedre og mere rolig relation. Læringspunkter: husk sit til sidst i den 123 skridt stå sit dæk foran F. Og at H faktisk rykker sidelæns i stå 1 skridt mod H stå. 3 i helhed for hop og lyd og samlet 67 med 2x10 og 2x3. Meget tilfreds!!!!
• Max S Stine. Wow et fokus. Vores nye start lige i øjet. Line af, gå nogle skridt, ind på banen.15 øvelser lige i skabet, den ene kostede dog 10: H og F stå, H rundt om F stå lavede vi flot uden stå De 4 ommere, tja sideskift mellem, sideskift foran, tyvstart i indkald, fremsending om kegle - Max sprang over skiltet som ved højrehandling er på samme side som H og jeg havde ikke givet ham nok plads - Men fed bane!!!
• Otto hos Stine. Igen fed indgang. En stribe flotte øvelser, godt flow. Virkelig flot ros fra Stine om samarbejdet! Læring, der var to øvelser jeg valgte ikke at lave om selvom jeg vidste de ikke var helt ok. Så var der en spooky start hvor han ikke ville gå på den lige linje, det kostede 2x3 og var meget mystisk. Bortset fra det lidt snus og lidt skæverter 4×1 og 3 i helhed for hop. 67 og toptilfreds!!!!
• Får ikke lige skrevet om den sidste med Max, Charlotte tror der er noget med synet ... 

Mine konklusioner dagen derpå:

• Med Otto: fortsæt det gode arbejde, det rykker virkeligt på mange områder. Jeg skal blive endnu bedre til at fastholde hans fokus, og det arbejder vi med i flere sammenhænge. Jeg elsker virkelig at gå til prøve med ham, der er så meget energi og glæde i vores samarbejde.
• Med Max: der er behov for at tjekke synet (se nedenfor). Vores nye indgang (uden ritualer) er som den skal være, og specielt på Stines bane havde han det fedeste fokus, og det var faktisk også ret godt på Charlottes. Paul: husk at han blev 13 år 3 måneder i går … og nyd at I stadig kan gå på rigtigt flot niveau. 

Shandi var min standin ved præmieoverrækkelsen og fik bl.a. to blå rosetter, som jeg kan forstå er lidt à la dommerens favorit, og det var fra de to dommere i seniorklasse. Shandi noterede følgende: ”Det er for ekstra indsats på trods af det ikke gik helt som det plejer. Der var rigtig mange gode momenter undervejs på trods af et par kiksede skilte. Godt flow god "forbindelse" mellem jer og dejligt samarbejde på trods af det ikke gik som ønsket du fik masser af ros for fører arbejde.”

Dem er jeg naturligvis særlig glad for.

Turen gik videre til Sverige hvor vi fejrede at Leah på tirsdag bliver 6 år. Leah er vores yngste barnebarn og er begyndt at gå i skole efter sommerferien – og ja, også en måde at blive mindet om at tiden flyver af sted. 

Hundene hyggede, og Otto var ikke nem at få med hjem, for naturligvis havde han charmet sig ind på genbo Emma. Lufteturen stod Leah og Gina for, hold op hvor hyggeligt. 

Mys seniorbane

I morgens havde jeg en træningsaftale med My og Arya. Det var perfekt timing i forhold til det med Max’ syn, for Arya er blind på højre øje, så My har erfaring med det. 

Jeg bad My om at have fokus på adfærd, hvor Max virkede som om der var noget med synet. 

Det var egentligt befriende, som dengang jeg fandt ud af Megan var helt døv, at konstatere at der er noget med Max’ højre øje. Altså ikke at vi ikke har haft mistanke om det, men nu blev det pludselig åbenbart, hvorfor ting, der ”plejede” at virke – fx sideskift foran, sideskift mellem ben, sideskift om kegle – ikke var sikre længere … 

Jeg SKAL huske at man må sætte tempoet ned og være opmærksom på meget tydelige håndtegn – evt. ændring af dem - kombineret med tydelige verbale signaler. 

Nu kan jeg forholde mig til det, og blive skarpere til at støtte ham. 

Og tro mig, jeg fortsætter selvfølgelig kun så længe jeg føler mig sikker på, at Max er frisk på det og viser glæde ved at gå på banen.

Nørderi

Jacobshavn

Otto er som bekendt rykket i ekspertklasse i rally, og min tilgang til træningen er blevet som den var ”i gamle dage”, struktureret og systematisk med refleksion, planlægning, udførelse og opfølgning/refleksion (think, plan, do).

Vi træner selvfølgelig både specifik adfærd og kombinationer af adfærd, som samlet udgør øvelserne i ekspertklasse og championklasse. OG mere generelle dele, hvor en del er tværgående i forhold til øvelserne (fx præcision i venstre- og højreposition), en anden del handler om alt muligt andet, specifikt udholdenhed og miljøer. Jeg træner mest alene med Otto, men har også faste enetimer hos Karina, og mere løser aftaler med andre.

Nu hvor FCI-rally øvelsesmæssigt er en delmængde af DKK-rally, er det også naturligt at begynde på noget træning under overskriften FCI-træning, men ærligt talt er det jo bare som at træne championklasse, bare lidt nemmere 😊 Sagt helt uden ironi! Udførelsen er tæt på den danske – med manglende mulighed for ommere som en meget væsentlig forskel – og bedømmelsen ikke meget forskellig fra den danske, med det vi for tiden ved.

Ret spontant besluttede jeg for nyligt at starte med et Freestyle-nummer med Otto, vi er tilmeldt en træningskonkurrence 26. oktober og en officiel prøve 27. oktober. Jeg må indrømme at jeg selv blev overrasket over, hvor tændt jeg blev på at arbejde med nummeret, og jeg kan godt mærke at der er en del erfaring af trække på, selvom det er nogle år siden Max og Lille Bjørn var aktive i HTM/FS.

Noget af det, jeg har tænkt en del over, er:

• at holde det nede på jorden,
• bruge noget adfærd vi kan, eller let kan indlære,
• skabe flow og rytme, der passer til musikken og
• holde længden på et fornuftigt niveau (kortere end en rallybane).

Musikken er de første cirka 1½ minut af Ulven Peter med Peter Belli og Les Rivals, og jeg synes FS-nummeret ser meget lovende efter ganske kort tids træning.

Nu jeg er inde på hundedelen, er der fire andre ting jeg har lyst til at nævne:

• Selvom Max er næsten pensioneret (det bliver han først officielt efter Årets Hund finalen 28. september), træner han selvfølgelig stadig med, men i mere begrænset omfang. Han er også tilmeldt flere prøver, fordi vi stadig hygger os sammen med prøverne, og nu er det nemmere, fordi der helt sikkert ikke er resultatmål.
• Jeg har stået for en officiel evaluering af DM i rally, hvor officials er spurgt direkte, og ”alle” er spurgt via DKK’s Rallygruppe på Facebook. Denne officielle evaluering er færdiggjort i dag og sendt til de relevante parter. Det jeg gerne vil nævne, og som har gjort mig virkelig glad, er at der udover en masse ros også er kommet en masse konstruktive forslag til forbedringer; som i seriøst konstruktive. Der har ikke være sure opstød eller andet negativt, blot nøgterne forslag til forbedringer. Det gør det endnu sjovere at skulle opdatere drejebogen for DM.

• Jeg tjekkede mit dommerkort forleden og ærligt talt så det lidt slidt ud ... Jeg har fået et nyt, men jeg nænner ikke at kassere det gamle :-)

• Jeg dømte for Rhodesian Ridgeback klubben i lørdags og ret spontant fik Carsten Grøn og jeg i forbindelse med præmieoverrækkelsen arrangeret, at vi ønskede Annette Hansen tillykke med den flotte 3. plads ved DM, hvor hun og Rafiq blev nr. 3 i seniorklasse.

Forrige tirsdag startede niveau 2 af sommelieruddannelsen, som slutter med eksamen 25. februar 2025.

Niveau 1 var 8 dage, niveau 2 13 dage, og vi kommer naturligt meget dybere ind på mange områder, som er berørt eller slet ikke nævnt på niveau 1. Første dag drejede sig om vindruens udviklingsfaser, sygdomme i vinmarken, beskæringsmetoder, opbindingsmetoder, vækstbetingelser – klima, topografi, hav/søer/floder, jordbund - gær og indholdet af vindruen.

Anden dag gik vi i dybden med Italien og fik udvidet det smageskema, som vi har brugt i del 1.

Jeg er totalt vildt med smageskemaet, fordi det giver en 100 % struktureret tilgang til det at beskrive og bedømme en vin.

Det nye på niveau 2 er, at vi på en fast skala skal vurdere vinens kvalitet og potentiale.

Vinens kvalitet er baseret på en vurdering af 4 faktorer (BLIK): Balance, Længde, Intensitet og Kompleksitet, og en ”objektiv” vurdering baseret på de forskellige elementer i analysen af vinen. Ens egne præferencer indgår ikke!

Potentiale er en vurdering af, om det er en vin der bør lagres, er drikkelig men har yderligere potentiale, er på toppen (som kan være en lang periode) uden at blive bedre eller er for gammel. Der er præcis de fire muligheder.

Jeg bliver ikke så sjældent spurgt, hvorfor jeg er tilmeldt uddannelsen, når jeg ikke skal arbejde med vin professionelt. Det helt korte svar er, at jeg har ønsket at lære at forstå vin i dybden, så jeg var i stand til at sætte ord på vinoplevelsen, vurdere vinen og argumentere for vurderingen.

Det bliver fuldt ud opfyldt.

For at kunne opfylde mit ønske er man nødt til at vide en masse om ”alt” i processen, for det glas vin, jeg sidder og nyder på et givent tidspunkt, er et udtryk for et langt og komplekst forløb. Viden om de elementer der indgår i forløbet, kan gøre at jeg forstår vinen bedre og kan sætte den i perspektiv. Ja, man kan også nyde vinen uden den viden, men for mig gør det nydelsen meget meget større, når jeg kan sætte det enkelte glas vin ind i en kontekst.

Jeg har netop foræret mig selv en for-fødselsdagsgave. Hvis det havde været indenfor hundeverdenen, kunne det have fx have været et kursus i fri ved fod eller alt muligt i andet. Nu er jeg i vinverdenen og her er omtalen, som jeg straks faldt for:

”Kom med til årets masterclass: The Geology of Burgundy's Côte d’Or

Nu har du muligheden for at nørde helt ned i det komplekse terroir bag nogle af verdens mest eftertragtede vine. Den 13. november byder Vinakademiet på en dybdegående masterclass med den anerkendte geolog Francoise Vannier-Petit og vinskribent samt underviser på sommelieruddannelsen René Langdahl.

Du bliver bl.a. klogere på:

• Geologien, terroir, climats og lieu-dits i Côte d’Or
• Case-studier: Jordbundsvariationer, soleksponeringer og vindretninger samt deres betydning for vinene i Santenay og Chambolle-Musigny
• Fremtidsperspektiverne for Côte d’Or.

Undervejs vil du smage minimum 14 vine, der eksemplificerer de teoretiske pointer.”

Meget avanceret, med nørdet og lige mig 😊

PS: Mere nørderi - den meget korte version :-) Jeg havde købt en flaske Champagne som gave. Jeg er typen der læser al information på flasken nøje. Der stod på forsiden Blanc de Blancs (Chardonnay), på bagsiden Blanc de Noirs (Pinot Noir). Det er 100 % modstridende så jeg skrev til Champagnehuset og til butikken, hvor flasken er købt. Resultat: Tak fordi jeg gjorde opmærksom på det, og i dag modtog jeg to flasker Champagne (den ene en 2014) som "kompensation". Jeg siger tak for topprofessionel service. Kirstens kommentar: Du er garanteret den eneste der har lagt mærke til det.

DM i Rally 2024

Alle fotos: Pernille Jelvard Hyldeqvist

Max og jeg havde kvalificeret os til DM i rally 2024 i seniorklasse, som blev afviklet i går på DKK Ringsted.

Liv havde designet en skøn bane, og vi skulle op som nr. 8 i første gruppe.

Hvordan gik banen så …

Opvarmningen var som den skulle være. Max og jeg havde fuld kontakt indtil 5 sekunder før vi skulle i ringen, så skulle jeg lige lave en bakning (helt unødvendigt) og fik skabt uro lige da vi gik på banen.

Max satte sig i stedet for at stå, og vi måtte lave første øvelse om.

Så kom er fin sekvens indtil skilt 8, fremsending til kegle, hvor Max ikke ville sætte sig …

Og så kom der lidt skvulp i afslutningen, en ommer på skilt 13 (sideskift mellem ben), og en førerfejl ved skilt 15 (sideskift foran).

Jeg havde nogle præcise kriterier om hvordan jeg skulle have kontakt med Max, dem var ikke helt tro imod. På trods af alt hvad jeg har arbejdet med mentalt, så kom der alligevel lidt konkurrenceelement ind i det.

Da jeg bagefter fik spørgsmålet: ”Hvordan gik det?” – faktisk en del gange, og det er jo det mest naturlige spørgsmål til et DM – kom der ikke det svar, jeg gerne ville kunne have givet (”Det gik godt!”), men et lidt mere forbeholdent …

Og ja jeg var lidt skuffet over at jeg ikke havde været en bedre fører.

MEN

når det er sagt, så var det en dejlig dag!

Jeg nød i den grad at hygge med Max.

Han gik sin rallyprøve nr. 400, heraf 358 med mig som fører, og følelsen af at være med ham til DM var uforlignelig. To seniorer, der alene ved at komme til DM har vist et højt niveau. Vi fik også vist, at vi stadig kan gå på et flot niveau. Max er stadig i god form, det er jo en gave i sig selv i en alder af 13 år, 2 måneder og 18 dage.

Som bonus fik vi med 87 point en flot 18. plads og nogle fine præmier.

Det var et superflot arrangement, jeg synes det er det bedste DM i Rally jeg har deltaget i, tusind tak til de mange mennesker der har knoklet for at skabe de allerbedste rammer for alle os udøvere.

Tusind tak til Pernille Jelvard Hyldeqvist for en masse skønne fotos fra dagen!

PS: Tusind tak til Anette Willumsen for video af prøven;