Et fantastisk år

Årets sidste solopgang

Hvis jeg kort skal opsummere 2011 har det været et fantastisk år.
Privat har jeg fortsat min skønne Kirsten – som jeg måske burde værdsætte endnu mere end jeg gør til daglig!
Jeg har en dygtig og dejlig søn Christian, som har fået lejlighed og er faldet godt til i sit nye arbejde.
Vi er alle sunde og raske.
Jeg har haft flere rigtigt spændende arbejdsopgaver, og mit firma går godt.
Hundemæssigt går det fantastisk, og det kan læsere af denne blog jo løbende følge med i. Gamle Otto lever i bedste velgående. Megan konkurrerer på topplan i rally championklasse, og det er kun førerens begrænsninger der gør at hun ikke når de absolutte topresultater. Lille Bjørn har været årets stjerne med en RØM-titel i rally og sin første pind i ekspertklasse samt en LP2-titel. Max er kommet til os i august, og er den skønneste hund, som jeg glæder mig til at udstille og konkurrere med mange år frem.
Hundetræningsmæssigt har det været et exceptionelt år. Fast træning hos Johanna Allanach, kurser hos Åsa Eriksson, Helle Damkjær, Camilla Johannessen, Nette Stormlund mfl. og og ikke mindst Niina Svartberg.
Så jeg vil glæde mig over et fantastisk 2011 og drømme om et mindst lige så skønt 2012.
Tak til alle jer, som jeg har været sammen med i 2011. Jeg ønsker alle et nytår, hvor de når de mål, de har sat sig.

Forstyrrelser

Mine to rally specialhold syntes ikke at det gav mening med fri mellem 18. december og 8. januar, så det resulterede i to ekstra træningsomgange den 25. december og den 29. december. Sidstnævnte havde Conni og jeg aftalt at dele, så jeg tog første del, og hun anden del.
Jeg havde været til en stor og lækker frokost hos min niece om eftermiddagen, og deltog derfor ikke i fællesspisningen mellem de to dele, men trænede med Lille Bjørn og Megan.
Lille Bjørn fik den forstyrrelse jeg havde bestilt, nemlig lækre Venus (løbetid 15. dag), og det kunne nok være det fik hans fokus. Men jeg fik kontakt indimellem, og når vi kom lidt på afstand gik han flot. Da vi trænede på en af Connis baner var han meget fokuseret på underlag og distraktioner (serpentiner), og jeg var virkelig i tvivl om hvorvidt jeg skulle belønne ved umiddelbar kontakt eller ej – jeg gjorde det ikke, Conni var ikke enig, og jeg er stadig i tvivl om jeg gjorde det rigtige.
Med Megan kom jeg ud i præcis det samme, jeg skal virkelig overveje graden af forstærkning, når der er konkurrence om opmærksomheden …
I dag fik jeg så en direkte opfordring hjemmefra: ”Skal du ikke ud og træne i hallen?”. Øh, det havde jeg ikke planlagt, men et vink med en vognstang er da til at forstå, et opslag på Facebook, og så var Dil og jeg sammen i hallen. Jeg havde taget Max, Lille Bjørn og Megan med, og ville starte med Max.
Inden vi kom i gang kom Lilli og Frank med deres lækre Leica (Border Collie 11 uger), så det blev til en længere snak om hvalpetræning mv., og Max og Leica fik løbet rundt, forstyrret Joythi, og stormet rundt på parkeringspladsen omkring bilerne. Da Lilli, Frank og Leica kørte blev Max lagt til at hvile sig :-)
Så gik jeg en rallybane med Megan. Det er tydeligt at der er nogle momenter der ikke fungerer, ikke fordi Megan ikke kan, men fordi jeg kører for lange forløb og ikke giver tydelige signaler. Jeg noterede i træningsdagbogen: ”Jeg skal nok være meget skarpere på korte sekvenser og præcise kommandoer.”
Så blev det Lille Bjørns tur. Vi gik rallybanen – ok, men en anelse for tændt, og en del fokus på underlaget i starten.
Dernæst forsøgte jeg en dramatisk forøgelse af kriterierne i stillingsskift: dæk-12 meter-sit-stå-dæk og afslutning. Han rykkede lidt frem i stå (jeg afbrød ikke), lidt frem i dæk (jeg afbrød ikke), og rejste sig i afslutning :-( (jeg afbrød). Det var for meget … Så tog jeg dæk-sit på 12 meter (perfekt), sit-stå på 12 meter (perfekt) og dæk-stå på 12 meter (perfekt).
Fællesdækken gik ikke. Lille Bjørn havde rejst sig da jeg kom i skjul, Dil mente det var Joythis usikkerhed der havde smittet. Jeg tog umiddelbart derefter 2:05 synligt (ingen problemer), men da jeg gik i skjul rejste han sig efter 0:25. Så jeg sluttede synlig og med korrekt afslutning i dæk. Det var godt at jeg sænkede kriterierne, og godt at få testet usikkerheden.
Da vi var alene arbejde jeg med lidt detaljer i dirigeret apport, springapport og indkald med stå.
Endelig kom Max ind igen. Vi arbejde med stillingsskift og spring. Han er også meget interesseret i underlaget, så jeg skal virkelig arbejde med at få hans kontakt.
Og ja, alle hundene skal kunne arbejde også, med diverse forstyrrelser, så det er meget sundt at blive mindet om at der fortsat er behov for at træne dette …

O ciucciariello

Østers og champagne, luksus på en almindelig onsdag

Efter mandagens bonustræning  kom tirsdag og atter en arbejdsdag. Men jeg var blevet fristet til at træne med Anita og Susanne, og det blev til 1½ times træning om formiddagen.
Da jeg opsummerede træningen, dvs. talte med Anita om den og derefter skrev træningsnoter, blev jeg klar over et meget vigtigt område, jeg har udviklet mig på. Ikke alene er jeg i et større tidsperspektiv meget mere opmærksom på omfanget af træning, jeg er det også i den enkelte træningssession. Jeg havde Max og Lille Bjørn med, og tror højst jeg trænede 10 minutter med Max og 15 minutter med Lille Bjørn. Og det føltes rigtigt og godt.
Med Max små momenter i tandvisning, fællesdæk, fri ved fod, spring, stå samt introduktion til søgedelen af næseprøven.
Med Lille Bjørn var det stillingsskift, holde apport, dæk og sit under gang samt fællesdæk. I stillingsskift lavede vi hvert af de seks skifter som en separat øvelse på 10 meter, og de fire var perfekte, og de to tæt på (dvs. de levede op til mine kriterier). Derudover lave jeg afdækning, ud på 10 meter, sit, dæk, og tilbage ved siden af Lille Bjørn. Aldrig har jeg trænet alle momenter på så kort tid og så effektivt :-) Det sidste lavede jeg for at teste afslutningen, jeg kan se at de enkelte skifter er ok, så nu vil jeg dels arbejde med kombinationer af skifter (2 skifter + belønning hvis begge ok), dels med afstand (øges til 15 meter).
Dæk og sit under gang var med Anita som prøveleder og klikkeransvarlig – Anita og jeg har diskuteret kriterier på et detailniveau, som er to nørder værdigt, så vi kan klikke hinanden meget præcist! Dæk under gang startede jeg med lille håndtegn, og gang 2 og 3 uden håndtegn, og det var bare knivskarpt.
Sit under gang, gik mindre godt. Der kom indtil flere dækker, så jeg måtte sætte farten ned og så kom der en flot sit. Konklusion: hold de to momenter adskilt træningsmæssigt.
Vi sluttede med en fællesdæk. Citat fra min træningsdagbog ”Direkte i skjul 2:00 frem, k/g og så i skjul 1:30 frem og k/g. Korrekt afslutning, med masser af værsgoer fra Susanne, og han bliver liggende!!”. Oversat til almindeligt sprog: Jeg gik direkte i skjul, var der i 2 minutter (det længste endnu), kom frem, klikkede, belønnede Lille Bjørn i dækposition, gik tilbage i skjul, kom frem efter 1 minut og 30 sekunder. Klikkede og belønnede. Gik væk igen (5 meter), gik ind bag ham, gik frem til ham, Susanne sagde værsgo flere gange og jeg klikkede og belønnede hami dæk og gav ham fri og legede med ham.
Fællesdæk og stillingsskift var de øvelser som jeg for en måned siden synes var de mest udfordrende i forhold til LP3, det synes jeg bestemt ikke længere. Næste fokusområder er dirigeret apportering og indkald med stå :-)
Overskriften? Det er originaltitlen på det, der på dansk blev Æselsangen, et kæmpehit for Four Jacks i 1958 i Knud Overgaards oversættelse, og med det i denne sammenhæng meget sigende omkvæd: ”Så bare bare bare ta' det roligt/og gi' dig god tid, vi når det nok.”

Bonustræning

Morgenhimlen 2. juledag

I går morges kl. 9 havde jeg fem deltagere med syv hunde fra de to meget entusiastiske rally specialhold samlet til julemorgentræning. Alle var friske og udhvilede og de tog udfordringerne i stiv arm.

Jeg havde lavet tre baner med 7-9 skilte i hver, og de kunne efter ønske højrehandles. Alle ekvipager skulle gennem hver af de tre baner. Derefter blev der skiftet nogle skilte ud og suppleret, og voila, så var der en svær championbane med 23 skilte og en overflod af stationære øvelser. Der var mulighed for at skifte til højrehandling undervejs, hvis man ønskede det.
Der var en masse flot førerarbejde, og en masse glade hunde – med dygtige førere der huskede at belønne undervejs! Det var jo træning :-)
Skiltene lod jeg stå, da jeg alligevel var den næste der skulle til træning i hallen i morgen tidlig.
I dag, lige over middag, blev jeg lidt rastløs, og tænkte at jeg da lige så godt kunne udnytte at skiltene stod fremme. Jeg lagde en kort meddelelse på Facebook, og en god times tid senere var vi fire der trænede sammen i hallen i godt 1½ time. Meget hyggeligt! Alle skulle naturligvis prøve rallybanen først :-)
Jeg gik først den samlede bane med Megan; vi startede med højrehandling, så der kun blev nogle få skilte med venstrehandling. Det gik rigtigt godt, men som altid var der nogle detaljer, jeg skulle tænke over. Jeg har forsøgt at reducere mængden af kommandoer (specielt kropskommandoer/håndtegn) undervejs, men jeg skal naturligvis hele tiden være sikker på at fortælle Megan, hvad jeg forventer at hun gør. Jeg fik nogle uventede tilbud om bakning, når jeg stoppede, og ja – når jeg stopper skal jeg naturligvis fortælle om hun skal sidde, stå, bakke eller andet. I LP ville jeg forvente at hun satte sig uden at få andet at vide, men det skal jeg være mere specifik med i rally. Så nu siger jeg, hvad jeg ønsker: plads, stå, dæk, bak når jeg stopper, for så opstår der (forhåbentlig) ingen usikkerhed.
Derefter gik jeg banen med Lille Bjørn. Det er længe siden jeg har gået en længere bane med ham, og han var virkelig ovetændt i starten, og tilbød alt muligt (den røgede pølse duftede nu også rigtigt godt!!!). Men efter nogle få skilte kom der flow i det, og han gik en meget flot banegennemgang med nogle enkelte belønninger undervejs.
Så gik vi over til LP-træningen, hvor jeg kun havde nogle enkelte momenter jeg ville træne med Lille Bjørn: fremsending og 4-stillingsskifter. Fremsendingen har drillet lidt for nylig, fordi Lille Bjørn gik i snus undervejs, så jeg havde valgt en anden strategi. Han var med ude og se target blive lagt, vi gik 15 meter væk og han blev sendt ud – fuld fart frem, flot stop og afdækning. Så fjernede jeg target, gik 20 meter ud og ny fremsending: superflot, flot afdækning ud og belønne, jeg gik lidt tilbage og gik rundt om ham, drejede et par gange og tilbage og beløn. Ikke mere felt for i dag.
Så de fire stillingsskifter: dæk-stå, sid-stå, stå-sit og stå-dæk. To gange indtog han ikke et skifte på første kommando, jeg brugte håndtegn og svag verbal kommando. Jeg tror ikke han kunne høre mig. For da jeg sagde det lidt højere var der ingen slinger. Specielt dæk-stå og sid-stå er superflotte (på 10 meter), mens stå-sit og stå-dæk er en anelse mindre skarpe (men indenfor mine kriterier). Det er virkelig gået godt frem med disse øvelser.
Så var det Megans tur igen, hvor vi specialtrænede fremsending til kegle; jeg arbejder med at stille flere kegler, få Megan til at markere den rigtige, og så sende hende ud til den. Det fortsætter vi med, for det er ikke nemt …
Endelig var der stemning for fællesøvelser og Lille Bjørn kom på banen igen.
Vi startede med fællessit, hvor jeg har haft problemer med selve starten (signal om at Lille Bjørn skulle blive), men i dag fungerede det perfekt, jeg klikkede efter 1:10, belønnede, og efter yderligere et stykke tid gik jeg tilbage til en korrekt afslutning! Perfekt.
I fællesdæk gik jeg for kun anden gang direkte i skjul, efter 1:15 frem og klikke og belønne, så igen i skjul i 1:30; her var det lidt spændende, for Lille Bjørn lå og skævede til Yatzy, og logrede undervejs, men han blev liggende! Efter 1:30 kom jeg frem og klikkede og belønnede, og efter yderligere et stykke tid lavede vi samlet afslutning, hvor jeg sluttede med Lille Bjørn i dæk. Perfekt!!!
En rigtig skøn afslutning på en bonustræningsomgang.

Ét juleønske (Andrea)

Andrea

Jeg lokkede Christian, som er hjemme i julen, med ud i hallen ved middagstid.

Jeg har et rallyhold i morgen kl. 9, og stillede forskellige baner op og testede dem med Megan.

Det blev også til lidt træning med Max.


Julestemningen har lidt svært ved at indfinde sig, og det gælder for mange kendte og ukendte hundevenner. I skrivende stund er 392 medlemmer af en Facebook-gruppe ”Andrea”.
Baggrunden er denne, citeret fra Nette Stormlund på Facebook i går aftes: ”Gik på Fælleden med hundene ... 4 i snor, 2 løse foran. Løs rottweiler kom løbende bagfra. Ingen af os hørte noget før den overfaldt Andrea. Hun blev tumlet rundt med og skreg og skreg :O((( Jeg råbte af den, men ingen ejer var at se. Så kom den mod os, stirrede på Gimli, og jeg brølede af den og sparkede til den (ikke engang særligt hårdt). Det næste der sker, er at jeg bliver løftet op i luften, smidt ned i mudderet og brølet ind i hovedet, at jeg faneme ikke skal sparke hans hund. Han vil smadre mig......osv. Han holder mig fast på skulderen og trykker mig gentagne gange hårdt ned i jorden. Mine briller slås også af ... de er væk. Da han giver slip, argumenterer jeg imod ... HANS hund er løs, DEN angriber, men jeg bliver bare svinet til. Beder om hans navn ... og så løber han. Da jeg får samlet mig op, er Andrea væk ...”
Mange har ledt efter Andrea, og hun er heldigvis set i live, men hun er ikke forenet med sin familie endnu.
Vi er mange som kun har det ene juleønske: At Andrea kommer hjem til sin familie i god behold.

Tilføjet 24.12.2011 kl. 19:51. Andrea ER kommet hjem til Nette og resten af familien. En fantastisk dejlig nyhed juleaften.

Eftertænksom hundetræning

Skrivebordet med Vickys fantastiske billede af Lille Bjørn

Hunde og hundetræning er min altoverskyggende hobby.

Jeg har trænet hund seriøst siden 2004, og sprang ud som lydighedsnørd i 2007. Indtil i år har det været med Megan i ubetinget centrum. Først i Spaniel Klubben (dressurprøver), siden i DKK sammenhæng med først LP, siden rally. Jeg var en total novice i træningssammenhæng og har gjort utallige fejl træningsmæssigt med Megan, men er heldigvis blevet meget klogere :-)
Jeg har gået på talrige kurser hos mange dygtige trænere (og også mindre dygtige, set i bakspejlet), jeg har uddannet mig som klikkerinstruktør, jeg har gået 22 dage hos Bob Bailey og trænet høns. Jeg var med til at starte Sydkystens Hundeskole og underviser i LP, rally mv. helt flere gange om ugen. Jeg er stadig en nørd, og elsker det.
Jeg er også blevet meget mere eftertænksom og overvejende i forhold til min træning. Da jeg trænede med Megan var det virkelig meget af tiden noget med, at jo mere jeg trænede, jo bedre føltes det. Det kan godt være det virker på nogen hunde, men det virker ikke på alle, og bestemt ikke på Megan.
Da Lille Bjørn kom ind i billedet i 2007 – og det var før jeg sprang ud som lydighedsnørd! – begyndte jeg naturligvis også at træne med ham, og læserne af denne blog har kunne følge med i op- og nedture i denne sammenhæng. Han har været tæt på pensionering som 2-årig og som 3½-årig.
2011 blev året hvor Lille Bjørn træningsmæssigt og resultatmæssigt kom til at træde frem i første række. Han og jeg har virkelig fundet vores gode måde at arbejde sammen på, så vi begge får noget ud af det, og det er sjovt at træne og konkurrere. Og så er resultaterne fulgt med. I forhold til hvordan og hvor meget jeg træende med Megan, da vi arbejdede med LP3, er det helt anderledes. Vi træner meget mindre, vi træner momenter, og vi træner mere afvekslende. Jeg gør mig umage med at læse Lille Bjørn, og sikre at han er på! Ikke at det er ham, der bestemmer – hvis vi er midt i et moment, og han hellere vil snuse (sex med sekretæren), så får han pænt men bestemt at vide, at det er ikke nu han skal dyrke den interesse. Modellen: nu skal du se, hvis du laver dette moment for mig, i stedet for snuse, så vanker der en ekstra god belønning.
Det er nyt, det føles godt, og det føles rigtigt. Det betyder at jeg godt kan være en time på træningspladsen, måske træne 15 minutter samlet, og så synes det har været effektivt. Jeg har naturligvis træningsplan med, men det er en bruttoplan, og hvis der er en øvelse jeg tænker, at den passer måske alligevel ikke i dag, så springer jeg den med god samvittighed over.
Så kommer Max eller Megan måske ud og træne lidt, hvis jeg har dem med.
Med Megan træner jeg rally og tricks. Jeg træner sjældent mere end 10-15 minutter samlet med hende, og det fungerer fantastisk. Vi har etableret et rigtigt godt samarbejde, meget bedre nu end da vi arbejdede intensivt med LP. Jeg har gennem 40 LP-prøver opbygget en historie med hende, hvor LP måske ikke er verdens sjoveste disciplin, og en del af unoderne havde jeg i begyndelsen med i rallyringen. Så det er nok betegnende at de absolut mest tilfredsstillende LP-prøver jeg har været oppe til nogensinde har været de tre LP2-prøver med Lille Bjørn i år. Den glæde han udstråler når vi arbejder sammen er fantastisk forstærkende for mig. Og karakteristisk nok har jeg i år oplevet den ubetinget største prøveoplevelse med Megan, det var dagen efter DM da vi gik rally i Allinge og fik 99 point. Den følelse jeg havde, da vi gik i gang og under hele banegennemgangen arbejder jeg på at genskabe under træningen, og jeg kan fornemme at den kommer oftere og oftere. Det er en rigtigt god fornemmelse.
Med Max lagde jeg hårdt ud med to ugentlige hvalpehold, og jeg har naturligvis en masse ambitioner med ham. Da jeg trænede med ham i går aftes, efter at have trænet med Lille Bjørn, reflekterede jeg over tidsperspektivet i mine ambitioner med ham. Han er ½ år, jeg er 59 år. Hvis alt går vel skal jeg træne og konkurrere med ham de næste mindst 10 år. Jeg har ikke behov for at vise, at han kan få en eller anden titel inden han bliver så og så gammel. Jeg HAR prøvet at gå op til LP-prøver uden at hunden var klar. Jeg har prøvet – lidt for mange gange – at gå til rallyprøve med Lille Bjørn, hvor han bestemt ikke var klar. Jeg har bestemt ikke behov for at gentage nogen af tingene.
Jeg hygger mig gevaldigt med at træne med Max, vi træner pt. mest tricks mv., og der er også nogle lydighedsmomenter. Men jeg har ikke sat dato på hvornår vi skal til en prøve – jo jeg har sat nogle datoer oppe i hovedet og i kalenderen, men det er ikke dem der styrer, om han skal op. Han skal op, når han og jeg er klar til det.
Så det betyder, hvis jeg skal opsummere:

• Træning af alle tre hunde fortsætter i henhold til de fastlagte træningsplaner
• Det er lysten, der driver værket – det skal være SJOVT at træne og konkurrere, og tiden er ikke og skal ikke blive en styrende parameter for, hvornår vi går til prøve
• Vi tilmelder os prøver efter behov, dels for at få prøveerfaring (prøver, der ikke betyder noget), dels for at bestå (prøver, der betyder noget)

Og resultaterne skal nok komme. Selv om de i virkeligheden ikke betyder ret meget. Jeg har disse resultatmål for de kommende år:

Max:

• Udstillingscertifikater
• Bestå rally begynder
• Blive RBM
• Bestå LP1
• Blive LP1
• …

Lille Bjørn

• Få pinde i rally ekspertklasse
• Blive DKRCH
• Bestå rally championklasse
• Bestå LP3
• Blive LP3
• Blive DKLPCH

Megan

• Få pinde i championklasse
• Blive DKRSCH

Årets lydige spaniels 2011

I år har mit firma Lysholdt Consulting A/S for tredje gang sponseret en konkurrence om årets lydige spaniels. I 2009 og 2010 var det kun i LP-klaserne, i år for første gang også rallyklasserne.
Resultat for 2011 er følgende:

LP1
Nr. 1 Engelsk Springer Spaniel Danish Millennium´s Tommey (Frodo). Fører Camilla Kiørboe. 444,5 point.
Nr. 2 Amerikansk Cocker Spaniel Bardo's Truly Dirty Dancing. Fører: Jette Frederiksen. 394 point.
Nr. 3 Engelsk Springer Spaniel Trollängens Custom-Made (Kellie). Fører: Susanne Jervin. 324,5 point.

LP2
Nr. 1 Engelsk springer spaniel Trollängens Up-To-You (Maddie). Fører Susanne Jervin. 603,5 point
Nr. 2 Engelsk springer spaniel Fru Hansens Dame Julie (Julie). Fører Vibeke Hansen. 568 point
Nr. 3 Amerikansk Cocker Spaniel Bardo's Truly Dirty Dancing. Fører: Jette Frederiksen. 488,5 point

LP3 og Eliteklasse
Ingen spaniels har deltaget.

Rally begynder
Nr. 1 Engelsk springer spaniel Punakha's Zara (Chelsea). Fører: Marie Veje Gormsen 195 point
Nr. 2 Cocker spaniel Hunterfull Forbidden Fruit (Bonus). Fører: Dorte Lauritsen 192 point
Nr. 3 Amerikansk Cocker Spaniel Truly Yours Joe Kool (Louie). Fører Jette Frederiksen 192 point

Rally øvede
Nr. 1 Engelsk Springer Spaniel Baggbo Bibi-Boucheron (Flickan). Fører Lone Sommer 195 point
Nr. 2 Engelsk Springer Spaniel Sieger's Aida (Nushka). Fører Anne Ingevold 190 point
Nr. 3 Cocker spaniel Hunterfull Forbidden Fruit (Bonus). Fører: Dorte Lauritsen 190 point

Rally ekspert
Nr. 1 Engelsk Springer Spaniel Sieger's Aida (Nushka). Fører Anne Ingevold 195 point
Nr. 2 Engelsk Springer Spaniel Baggbo Bibi-Boucheron (Flickan). Fører Lone Sommer 194 point
Nr. 3 Engelsk Springer Spaniel Trollängens Custom Made (Kellie). Fører Susanne Jervin 188 point

Rally champion
Nr. 1 Engelsk springer spaniel Happy Lean's Brown Sugar (Megan). Fører Paul Lysholdt Rasmussen 194 point

Den samlede resultatliste kan ses her.
Kæmpestort til lykke til alle de dygtige ekvipager. Pokalerne er bestilt og uddeles når jeg modtager dem.
Det er sidste år jeg sponsorer disse pokaler. Megan er efterhånden blevet 8½ år og bliver nok vores sidste spaniel. Selvom jeg fortsat konkurrerer på højt plan i rally med hende, er mit fokus dog fortsat LP – med hhv. Lille Bjørn og Max. Så det giver ikke rigtigt mening fortsat at støtte spaniels.
Jeg håber på at Spaniel Klubben vil tage over og indføre officielle konkurrencer i LP- og rally som så mange andre specialklubber.