HTM og tricks

HTM-ring på 14 m x 16 m - ikke så mange dikkedarer

I dag er der præcis en måned til Max’ og min debut i HTM1, så nu er virkelig kommet fokus på træningen. Anita & Osseau skal debutere til samme prøve, så vi har aftalt stort set fast søndagstræning frem til prøven, heraf 3 x indendørs, så vi kan få finpudset formen – eller for mit vedkommende snarere arbejde med en hel masse momenter, som ikke er på plads.

I søndags trænede vi udendørs og havde markeret en ring præcis på størrelse med den, vi skal op i 5. juni. Det resulterede i at jeg måtte konstatere, at jeg skal justere en del på nogle vendinger, for ellers kan jeg ikke udføre programmet indenfor rammerne …

Andre iagttagelser: Min start er for svært tænkt, der er for lidt tid fra musikken starter til jeg kan få Max på plads. I P2 skal jeg have afgjort, hvordan jeg vil placere fødderne, når jeg går til venstre. De sidste 25 sekunder, er lidt rodede, jeg skal finde ud af hvordan jeg vil komme fra P9, skift side til venstre og derfra til en flot afslutning. Overgangene er febrilske, fordi jeg vil følge den ret hurtige musik, jeg kan sagtens gøre det roligere, så starten på næste position bliver afslappet.

Der er rigtigt meget at arbejde med. Max var godt træt til sidst.

Der var ingen træning i går og rallytræningen i dag blev aflyst dels pga. flere afbud, dels pga. den ikke så spændende vejrudsigt. Så jeg trænede i stedet hjemme diverse tricks med Max, en skøn blanding af FP2 og FP3.

Og denne gang gør jeg det ordentligt: Ikke noget med at springe øvelser over, som jeg ikke gider træne. Vi tager det hele og nu bliver der trænet løfte pote, beg, sidelæns slalom mv., og det går naturligvis nemt med kvikke Max. Faktisk mener jeg vi har trænet mange af de ting lidt halvhjertet på Foundationholdet, men nu er det altså lidt mere seriøst.

Søndag morgen, Megan hygger på bænken

I dag er de opdaterede stillinger for Årets Hund i rally offentliggjort. Max er nr. 5 i ekspertklasse og Megan nr. 9 i championklasse. De 10 bedste eksperter og de 15 bedste champions deltager og der 6 kvalifikationsprøver endnu. Jeg deltager i dem alle, de 5 som deltager, den ene som dommer. Så vi skal nok komme med :-)

Træningsplanen er, at tirsdagsholdet træner torsdag i stedet (i hvert fald Lone og jeg), og det er hardcore rally med Megan og Max inden prøverne på lørdag i Sheltieklubben. En prøve med 28 deltagere heraf kun 4 eksperter og 5 champions, det lyder hyggeligt. Søndag står den på indendørs HTM-træning med Max.

Men der er intet så skønt som en vuffeli-vov

Vi fik jordbær for sjov i går; de første danske jordbær

 

Udgangspunktet for at have Hundesport som altoverskyggende interesse er naturligvis, at jeg synes det er sjovt at arbejde med hunde i det daglige. Prøverne er lige så sjove – men ofte lidt mere stressende – fordi det hver gang er en eksamen vi går op til. Dels efter en objektiv prøveskala med point, præmieringer, titler og placeringer; dels en subjektiv vurdering ud fra egne mål.

Ofte er prøveresultatet – både i forhold til den objektive og den subjektive vurdering – et delmål i forhold til noget større.

Inden for de næste 7 uger skal jeg til 5 rallyprøver med Megan, 1 LP-prøve med Lille Bjørn og 5 rallyprøver med Max. Max skal desuden debutere i FP2 og HTM1.

Hvorfor har jeg tilmeldt de prøver og hvilke mål går jeg efter?

Med Megan er årets mål dels at komme til DM, dels at komme til Årets Hund i championklasse. Begge mål er indenfor rækkevidde, men DM er lidt mere usikkert end ÅH. Med de ændrede regler for Rallychampion Cup 2015-2016 er det helt klart også en konkurrence vi vil kæmpe i. Og så har det helt banale mål at Megan skal op til sin officielle rallyprøve nr. 100 i løbet af sommeren. Derfor numrene i parentes i kalenderen :-)

Med Lille Bjørn er målet fortsat at han skal blive DKLPCH, der er 4 skud tilbage i bøssen, og lykkes det ikke, så går han efter at blive første Norwich terrier i championklasse i rally.

Med Max er målet at komme til DM og ÅH i ekspertklasse. Begge mål skulle være rimeligt sikre på at blive nået. I forhold til ÅH, hvor de tre bedste placeringspoint tages med til finalen, arbejder vi for at forbedre pointene. Og da målet med Max ikke bare er at komme til DM/ÅH, men også at få en god placering, er det helt klart et særskilt mål, at få arbejdet med at reducere hans usikkerhed. Det gælder både til træning og i prøvesituationer. Derfor er han tilmeldt en række prøver i specialklubber og foreninger, som ikke ”kan bruges til noget”, udover at jeg kan få forbedret samarbejdet. Det er hårdt arbejde, det er sjov og udfordrende og vi gør gode fremskridt.

Vi træner ihærdigt højrehandling også, for umiddelbart efter ÅH-finalen skal Max være en stjerne i championklassen. Det med højrehandlingen (P5) arbejder jeg også en del med i forhold til vores debut i HTM1 om kun en måned, fordi det er én af de fire positioner vi arbejde med udover P1 (venstrehandling), P2 (foran mod højre) og P9 (fremad mellem førers ben). Max er tilmeldt FP2 ved samme prøve, for han kan alle øvelserne, men slog fra i sommers, da vi var oppe til prøven.

For at udfordre mig selv og samarbejdet med Max er han også tilmeldt FP3, men det er først til september.

Jeg har desuden seriøst undersøgt muligheden for at han kan gå til en UHP (udholdenhedsprøve), som består af 20 km cykling (se fx her). I dag cyklede vi godt 10 km, og vi holder en gennemsnitsfart på lige omkring 12 km/t.

Jeg har skrevet det tidligere, men skriver det gerne igen: Det er en luksus at have tre hunde at arbejde med, alle tre arbejdsglade og det er dejligt at have gode træningsmuligheder, så alle er sikre på at komme ud at træne fast hver uge.

Der er intet så skønt som tre vuffeli-vovver ;-)

Championklasse for de seje

Christina og Tempo: Bedste hund nr. 9 & Bedste yngste Border Collie. Paul og Megan: Bedste spaniel & Ældste hund (foto: Johanna).

I går startede et kursusforløb over 3 x 1 time hos Johanna under overskriften "Rally Champ – for de garvede førere". Jeg havde tilmeldt Max, men havde Megan med, for hvis Max skulle have timeout skulle hun på banen. Det blev der slet ikke brug for, men Megan kom alligevel i centrum, da de første rosetter til Årets rallylydighedschampion 2014/2015 skulle uddeles.

Annie har gjort en kæmpeindsats med at registrere de mange resultater i det forløbne år, Johanna har koordineret de mange rosetter (25 i alt), som skal uddeles og jeg har lovet at sørge for at rosetterne bliver fordelt. Jeg fik rosetterne i går og de første fire kunne uddeles med det samme, som man kan se på fotoet.

Jeg har selv givet 5 af præmierne, bl.a. de 2 jeg selv modtog - men det gør ærligt talt ikke glæden mindre. Ikke de prangende resultater, men 457 point ved de bedste 5 prøver rakte til en samlet 19. plads. Megan er ældste hund med 5 resultater og eneste spaniel i år. Men der er heldigvis flere i gang!

6 stationer som vi skulle gennemføre én for én - meget simpelt, da vi først havde fået det forklaret (foto: Johanna)

 

"Rally Champ – for de garvede førere" var et rigtigt Johanna-forløb med snedige og kreative udfordringer, og vi var på stort set hele tiden allesammen. Temaet var forstyrrelser.

 

Som opvarmningsøvelse skulle vi gå en dobbeltslalom, hvor vi skulle sparke en lille bold foran os hele vejen, det gik faktisk rigtigt pænt for alle, men Max løb en æresrunde da vi var færdige :-)

Så havde Johanna opbygget en bane som man kan få indtryk af på fotoet: Der var fire sektioner, som hver blev udgjort af fire kvadrater med en kegle i hvert hjørne og en skilteholder med skilt på for- og bagside mellem hver kegle. Der var overgangsskilte mellem de fire sektioner. Der var en sektion med en skammel som føreren skulle sidde på og hunden skulle spinne/twiste, cirkle rundt om fører og lave sit, sit foran osv. Endelig en sektion som var helle, hvor man fx kunne lave æresplads.

Fra start var hver af de seks ekvipager placeret i hver sin sektion, som skulle udføres, hvorefter man cirklede med uret, så alle ekvipager kom igennem alle sektioner.

Det lyder mere indviklet end det var i praksis. Jeg oplevede det fantastisk positivt, for jeg var virkelig nødt til både at være meget koncentreret om Max OG meget koncentreret om at gå banen rigtigt og læse skiltene rigtigt (det gav ikke mening med banegennemgang) og den kombination fungerede fantastisk. Masser af godbidder undervejs og leg indimellem. Max var totalt på og meget skarp.

Derefter blev vi stillet på række og skulle gå mellem skiltene og udføre øvelser som Johanna enten havde oplyst på forhånd, eller som blev oplyst undervejs. Et eksempel var sideskift, hvor vi fik oplyst undervejs om det var springvand, tulipan, synkron højre eller synkron venstre – og pludselig kom kommandoen blomstervand og almindelig forvirring, jo der blev hørt efter. Eller 360 grader til højre og derefter til venstre først i langsom gang, så i løb og endelig i almindelig gang, sideskift og så det samme på højre side.

Næste runde var forløbet med de seks sektioner igen, bare cirklede vi nu mod uret og udførte skiltene på den anden side af holderne.

Sidste runde skulle vi igen gå på række og lave nogle aftalte øvelser. Fx 1 skridt stå, 1 skridt sit, 1 skridt dæk og derefter med ændret rækkefølge af positioner.

Max var intet mindre end fantastisk. Han var på hele tiden, også nogle højrehandlingsøvelser vi ikke har prøvet før gik fint med håndtegn. Jeg må også sige, at jeg arbejdede hårdt for sagen, så det føltes bare ekstra godt, at det hele fungerede så fint.

Challenge til næste gang er triplespring, ro, tilbage. Vi skal arbejde med generalisering af spring …

Strålende rallytræning

Onsdag morgen

Til aften stod den på rallyspecialtime i Osted med temaerne fri ved fod, temposkift og flow. Anita havde opbygget 4 baner med kantbånd, startskilte og diverse finurlige forløb – så der også kunne arbejdes med starter. Desuden var min ekspertbane fra Østerlars 16. maj sidste år opstillet, den med "stå gå fra" som det eneste stationære skilt.

Som en del af opvarmningen ville jeg gå ekspertbanen med Max, men da vi kom til skilt 13 og jeg korrigerede (det var anden gang på banen), forlod han banen. Jeg kaldte ham til mig og vi gik ud til bilen og han kom i bur.

Megan var på en længere snusetur og jeg kunne ikke kalde hende til mig, lidt døvhed men også lidt selektiv hørelse, så det var en fin start på træningen for begge hunde:-(

Da vi gik i gang for alvor kom der andre boller på suppen!

Vi var fire på holdet, vi skulle alle gå alle fire baner, og vi skulle holde os klar, da der ikke var en fast rækkefølge. Jeg brugte det faste startritual med Max: nogle belønninger for plads, af med linen, belønne, én øvelse inden vi gik ind, hen til start, klartegn og så i gang. Der var 1-2 af de korte baner hvor der var et kort udfald i starten, men ellers var han flot på og gik supergodt på alle fire baner.

Under de andres gennemgange lavede vi 4-5 ærespladser, så vi fik prøver alle positioner, og det gik fint.

Så blev Max skiftet ud med Megan, der var banegennemgang af ekspertbanen og de andre tre skulle gå dem med både Anita og mig som dommere. Vi var heldigvis helt enige i alle bedømmelserne.

Derefter skulle Anita OG de andre tre dømme, da Megan og jeg skulle gå banen. Jeg varmede hende op og vi gik i gang og fik pæne 94 point med en ommer og 3 1’ere. Der er nogle kommandoer, som vi ikke har helt styr på og hvor jeg bare bruger dem, jeg bruger til Max (fx til synkronvendinger), så mit kropssprog er lidt overdrevet …

Ommeren var springvand, hvor jeg både gik for stærkt og lavede den klassiske fejl med en alt for hurtig håndbevægelse. Men ellers en superflot indsats af hende.

Jeg nærede mig og hun kom i bilen igen.

Den sidste halve time var der individuelle sessioner og inden jeg kom på gik jeg de fire korte baner i ét langt flow med Max – med belønninger undervejs og knivskarpt. Så HTM-programmet uden music.

Som afslutning ekspertbanen med Anita som dommer; Max gik fantastisk og med to gange mistet focus, som kostede to ommere.

Fri ved fod ud til bilen, der kom en fremmed gående forbi med en sort labrador og Max var lige ved at smutte, men jeg kaldte ham på plads – og han kom med det samme.

Så NUL springture under selve træningen.

En overordentlig tilfreds fører kørte hjem efter denne skønne 1½ times træning.

Isn't This a Lovely Day?

 

Det startede med en vanvittig smuk solopgang på stranden. Så smuk som jordens skabelse?

Dagens fokus hundemæssigt var at vende tilbage til gerningsstedet fra søndagens nedsmeltning og prøve om Lille Bjørn stadig ville arbejde.

Logistikken var simpel, for jeg havde en LP-time med to deltagere 18-19, så naturligvis legede og trænede jeg med Lille Bjørn inden, og Max fik leget lidt før og efter.

 

Lille Bjørn var på cirka et kvarter, men hvilket kvarter. Først løb vi rundt og legede.

 

Så fremsending (perfekt) og leg.

 

Så stillingsskiftet dæk-sit og belønning efterfulgt af dæk-sit-stå-dæk og leg.

 

Springapport (skæv plads og holder). Leg.

 

Tre perfekte positioner under gang (leg).

 

Indkald med stå og godbid.

 

Og endelig super næseprøve med perfekt søg og optag og kun skæv plads. Masser af leg.

 

Lille Bjørn har bestemt tilgivet mig. ”LB kan godt lide en glad og afslappet fører”.

 

Derefter lidt motivation med Max, inden en dejlig LP time, med to kursister som har gjort dramatiske fremskridt over vinteren.

 

Udfordringen for den dygtige LP2’er var de svære LP3’er bagfra og det gik fremragende.



Og så lidt Max igen, desværre med en springtur til sidst.

Da han kom tilbage gik vi en superflot fri ved fod hen til buret og slut – den anbefalede kur mod springture = muligheden for belønning forsvinder.

Virkelig en dejlig dag.

Om ”Nedsmeltning”

"Blue Monday"

”Paul Lysholdt, op med humøret, så vi kan kende dig igen. Er sikker på, at det var regnvejret, og hverken dig eller hunden, der var noget galt med.”

“I really know that feeling and you will get over it.”

”Du har 3 raske og sunde hunde. Vær glad for det.”

”Ja, ja sådan kan det jo gå.”

”Op på hesten igen Du er blevet klogere.”

”Ja op på hesten igen.”

”Øv, men har jo selv stået i samme situation, så kender godt følelsen. Så op på hesten igen,for du ved jo godt,hvor dygtige og gode I ellers er.”

”Jeg syntes det er flot fører arbejde at analysere hvad der gik galt. Og så er det god karakter at kunne være selvkritisk !”

”Nu da du så fint har reflekteret. konkluderet og delt dine erfaringer, så er der ingen grund til at være sur på dig selv mere. Nu skal du bare med din sædvanlige ihærdighed og glæde ved dine hunde fokusere på at praktisere det du har lært.”

”Dejligt med selvkritik, reflektion og ansvarstagen - det er vi mange, der kan lærer noget af. Jeg er sikker på, at næste gang I træder ind over ringbåndet, så er du bedre klædt på pga. oplevelsen i dag. Nogle gange er vi ikke den fører vi gerne vil være, men heldigvis er vores hunde utrolig taknemmelige, så jeg er sikker på, at Lille Bjørn stadig synes, han har verdens bedste "far".”

”En dårlig tur = vundet erfaringer
I ridesporten, især på højere plan, benytter vi os meget af mentaltræning, da det er helt afgørende hvordan rytteren(føreren?) tænker og føler, da hesten(hunden?) påvirkes direkte af det.
Tag du en coaching med Rasmus Bagger, så får du nogle ret gode input brugbare input, du helt sikkert kan have stor gavn af i det videre træningsarbejde.
Held og lykke med det .”

”Øv øv, det har jeg også prøvet flere gange med de små gule. De slog simpelthen fra, hvis jeg var for fokuseret på at gøre "det" rigtig godt. De bedste prøver vi har haft, har været dem, hvor jeg på forhånd havde besluttet, at "vi gør det kun for sjov" og "det bliver som det bliver" (og i lommen havde jeg en emergency ostehaps til opmuntring, hvis nu det skulle blive nødvendigt inde på banen). Det er simpelthen så superflot det du kan med Lillebjørn, jeg er dybt imponeret af både ham og DIG! Det kræver et helt utroligt gå-på-mod at lære en NT alt det, som du har lært Lillebjørn. Jeg håber du fortsætter og at I begge når dit mål.”

”Åh, jeg kender godt den følelse, du har. Jeg har selv præsteret ved 2 uofficielle prøver, at gennemføre fri v/fod med en gøende og pivende lille hund, selvom mit eneste kriterie var at jeg skulle afbryde ved den første lyd. Den ene af gangene gøede Jamie så meget, at jeg måtte få prøveleder til at gentage kommanderingen, fordi jeg simpelthen ikke kunne høre hvad der blev sagt for bar gøen. Det viser at, man (jeg) ikke kan have for mange informationer i hovedet på én gang. Nu har jeg ligesom du lagt strategien om, i mit tilfælde handler det om noget mentaltræning i forhold til fri v/fod. Jeg håber du kommer frem til den løsning, som føles rigtig for dig og søde LilleBjørn, og ønsker alt godt for Jer.”

”ikke for at genere dig, kære, bestemt ikke!.... men jeg synes egentligt, at det er lidt synd for den lille hund. når han for eksempel ligefrem er bange for at komme hen til dig med apporten, tyder det ikke ligefrem på, at det står særligt godt til med jer to. hvorfor ikke lade ham gøre noget, som han magter, og er glad for? lidt freestyle, for eksempel, og så købe dig en hund,som er lidt bedre egnet til at opfylde alle dine krav og forventninger, end en lille terrier er? hvorfor egentligt lege Procrustes med sin hund, når det kunne være helt anderledes, sjovt, rart?”

"Jeg opfatter det bestemt positivt, det du skriver ...LB er bestemt glad for apport og næseprøve. Det var bare mig der agerede dumt ved denne prøve. Han kan godt magte det når jeg opfører mig som jeg plejer”.

”Tak fordi du deler de her tanker.”

”Paul, du skriver en fantastisk læseværdig og inspirerende blog.”

”Ûbernørder giver aldrig op, det er det inspirerende ved dig Paul Lysholdt.”

”Hatten af for hundefolk der tør skrive offentligt om en "ikke helt tilfreds dag". Vi ses ûbernørd.”

”Elsker din ærlighed, Paul Lysholdt. Møgdage kender vi alle til - og når det sker rent prøvemæssigt er det MIN erfaring, det som regel har noget med mig og mit stressniveau at gøre.

Vore hunde mærker os meget mere end man skulle tro. Det geniale spejl. Alle racer - ikke kun sensitive hyrdehunde

Jeg tænker du har været i front med at arrangere prøven ? Den rolle har jeg også haft, og det er bestemt ikke bedste udgangspunkt for egne prøver, for det ER hektisk at være arrangør og selv skulle præstere.

Jeg tror du agerer "dumt", fordi du er presset - han mærker din sindsstemning og dæmper.

Såeh - lær af det. Efter mange år som koncertmusiker har jeg lært at 3/4 af præstationen ligger i forberedelserne på dagen. Den indre ro betyder alt.

Der er ikke noget der er synd for LB. Vi har jo trænet sammen mange år, og han elsker det! Shit happens - vi er kun mennesker. Op på hesten igen!”

”Hej Paul. Jeg tror alle sammen vi har prøvet at være til prøve eller træning hvor vi bagefter ikke synes vi har været fair over for vores hund..Man er ved at græde bagefter over at man kan opføre sig så dumt, men vi er jo mennesker lige som hunde er hunde og det går ikke altid efter bogen. Tag det som en læring og måske er det i virkeligheden de situationer vi lærer allermest af.”

”Elsker dine ærlige indlæg - også på en dag som i går! Tror de fleste af os hundenørder har stået i den stituation. Er sikker på at Lille Bjørn tager sin "rigtige" fører med næste gang han går i ringen og ikke ham han oplevede i går. Jeg selv trak stikket fra prøver, da jeg måtte erkende at det ikke var fordi hunden ikke kunne øvelserne, men at problemet var selve stævnesituationen. Nu har jeg i stedet arbejdet med alle de issues (både mine og hundens) og håber at vi til vores planlagte re-debut på stævnepladsen får en langt bedre oplevelse end vores sidste par prøver.”

"Max on the Beach"

”Men det er godt nok nogle positive kommentarer du har fået på fb”

”Ikke for min opførsel, kun at jeg vedkender mig at jeg har været et fjols Den angrende synder ... Men jeg er selv overrasket, går og pønser på et indlæg baseret på nogle af kommentarerne!”

”Der var heller ikke noget positivt at sige om din opførsel”

”Ups den bad jeg selv om”

”Men jeg forstår stadig ikke hvorfor jeg ikke stoppede ved en af de oplagte lejligheder”

”Men jeg tror at hvem det nu var der skrev at det har en del med arrangørrollen at gøre - det er svært at rumme det hele.....”

”I går var det så nemt, synes jeg, men selvfølgelig bliver der brugt energi på alt andet end at tænke på MIN prøve når der skal stilles op, og byde velkommen og sørge for at det hele er klar. Jeg har kigget på min blog for at se mønster, men det er ikke så åbenlyst. Men jeg glæder mig til næste prøve hvor det bare er LB og mig til Nyborg. Tager ham med alene til Jersie i morgen … så skal jeg lave motivation med ham som jeg plejer med Max og så lidt øvelser afbrudt af leg.”

"God ide!"

Nedsmeltning

 Sammen med Anita under de sidste prøver, hvor det regnede noget. Jeg ser med god grund ret mellemfornøjet ud; ikke pga. selskabet :-) men pga. min egen ualmindeligt dårlige præstation (foto: Conni Hansen)

 

I dag stod den LP-prøver på hjemmebanen i Jersie Strand med Palle Bergsø som dommer.

Det var en prøve jeg helst ville glemme, men måske kan jeg lære noget – det burde jeg kunne.

Resultatmålet var en 1. pr., og det røg efter et par sekunder, da Lille Bjørn gik med i sitten, som vi har fået point i de sidste 18 prøver i træk. Fællesdækken fik vi, men humøret var ikke specielt højt.

I fri ved fod synes jeg han hang mere end jeg brød mig om, og da vi kom til stillingsskiftet og han sad, da jeg vendte mig mod ham – og første skifte var sit, slog det klik. Jeg afbrød øvelsen efter et par skifter til.

Dirigeret apportering og springapportering fik vi.

Vi mistede to positioner og jeg afbrød nu meget irriteret, og resten var skidt. Indkaldet fik vi, men feltet og næseprøven var håbløst. Han turde ikke komme ind til mig i næseprøven, hvor han havde fundet den rigtige.

Jeg bar ham ud af banen og vi løb hen og legede, men det var bare noget lort alt sammen.

Og hvad gik så galt?

Først og fremmest at jeg kun tænkte på resultatmålet, og derfor ikke kunne håndtere at det røg allerede i første øvelse, som jeg regnede for 99,9 % sikker.

For det andet, at jeg åbenlyst ikke havde tænkt over, hvordan jeg skulle håndtere at, der var noget der ikke fungerede. Jeg tænkte under fællessitten, at jeg skulle stoppe prøven, men gjorde det ikke.

Men jeg tænkte det ikke under stillingsskiftet. Jeg afbrød stillingsskift, positioner, felt og næseprøve, fordi de ikke lykkedes, men sådan har Lille Bjørn jo aldrig oplevet mig til træning – i hvert fald ikke på den vrede måde. Måske skulle jeg have fuldført og rost – hvilket jeg selv synes kunne have været hensigtsmæssigt, men altså ikke var min reaktion i nogen af situationerne.

Så konklusionen er: Ualmindeligt ringe førerarbejde, og ingen brugbare undskyldninger.

Vi er tilmeldt 4 LP-prøver endnu, og så er det definitivt slut. Jeg skal virkelig have tænkt strategien igennem for både vellykkede, mindre vellykkede og mislykkede øvelser, før jeg nærmer mig en prøvebane med Lille Bjørn igen.

* * * Efterskrift * * *

Ovenstående blev offentliggjort kl. 16:22

Indenfor nogle få timer har jeg fået en masse reaktioner. Jeg siger tusind tak for alle kommentarer, opmuntringer og råd ovenpå denne dag, som jeg om ikke andet vil blive husket for, at I er så mange, der viser seriøs interessere for mit hundearbejde. Det er jeg ualmindeligt meget glad for!!!

Jeg har ikke pyntet på historien eller smurt ekstra på. Som et øjenvidne skrev til mig ”grum læsning, men det var jo sådan det var”.

Jeg skal nok bruge erfaringerne konstruktivt, jeg skal i meget højere grad arbejde med motivation med Lille Bjørn (fuldstændig som jeg gør med Max), for han KAN jo alle øvelserne, men jeg skal kunne motivere ham og mig selv til at ville og kunne 10 øvelser i træk.

Udover min bevidsthed om, hvordan træningen skal se ud, har jeg også taget kontakt til en coach, for selvfølgelig vil jeg have at dette skal lykkes. Og Lille Bjørn bliver ikke pensioneret med det første 

Kirsten, som ikke læser min blog, synes selv hun gav mig en fantastisk overskrift: 5-0 og tilbage til start. Sådan føler jeg det bestemt ikke selv!