Nose Work prøve i Ringsted – fra rigtig skidt til rigtigt godt

Beholdersøget

Jeg havde taget en meget tiltrængt omsorgsdag i dag, og formiddagen blev benyttet på allerbedste vis, idet Max og jeg deltog i en Nose Work prøve til fordel for HCM arrangeret af Johanna og Merete på Charlotte Frigasts ejendom. Flot arrangement, fine præmier til alle, og det kørte fuldstændig perfekt, med start 9:00 og vi kørte derfra kl. 12:00.

Vi var 24 deltagere, som blev delt i to grupper. Jeg var nr. 6 i den første gruppe, som startede hos Merete med beholdersøg og indesøg, og da vi byttede var der køretøjssøg og udesøg hos Johanna.

Luftning og opvarmning var som planlagt. Tænderklapren, tjek, det var der også til træning i går, det klarer vi også.

Som man kan se på fotoet, lignede det et almindeligt beholdersøg. Men bortset fra måske ½ sekund, da vi gik i gang, var der intet der lignede søgeadfærd fra Max ☹ Jeg var igennem det hele tre gange, stoppede og satte ham i gang flere gange, men lige lidt hjalp det. INTET søgearbejde overhovedet, men en total gennemsnusning af underlaget. Merete kunne kun bekræfte dette, og oplyse at vi havde været forbi den rigtige beholder tre gange uden at Max havde reageret overhovedet.

Jeg var nok ikke i det helt rigtige mode, da vi lige efter gik i gang med indesøget, men følte mig ok. Vi gik en runde langs hele vægarealet, lidt søg, men også meget snus, vi kom hele vejen rundt, og da vi forbi startstedet igen begyndte han at arbejde, hans snude kørte over et lille område, ikke en helt sikker markering, men noget der lignede, og der var jeg ikke var cool nok. Jeg markerede, og ak, det var et par cm. fra kilden.

Jeg kan roligt sige, at jeg ikke havde det godt efter de to søg, jeg glemte alt om at fokusere på det positive, og mentalt var jeg lige klar til at hente min resultatbog og tage hjem og skumle. Max blev luftet, jeg satte mig i bilen bagefter og skumlede og tænkte så konstruktivt over de to næste søg.

Allerede under banegennemgangen havde jeg planlagt hvorledes jeg skulle gribe de to søg an. Og jeg satte nogle justerede mål for, hvad vi skulle præstere efter de første to søg.

Heldigvis havde Mia tilbudt at filme de to sidste søg, og jeg luftede mine frustrationer for hende. Så vi fik lige justerede mine meget ambitiøse mål: 95 % søgeadfærd når han ikke slet ikke søgte på første søg??? Blev til søgeadfærd hovedparten af tiden. Hun mindede mig om, at han faktisk var begyndt at søge i andet søg (=positiv udvikling). Jeg fortalte om mine strategier i øvrigt (fornuftige!), og jeg kunne godt mærke at Mia fik mig til at slappe helt af, så jeg var helt klar til begge søg.

Først køretøjssøget.

Strategien var at gå ind midt på første køretøj, give søgekommandoen dér, og så følge Max. Som man kan se på videoen søgte Max noget af tiden, men var også en del væk, hvor jeg fik ham tilbage igen. Men vi kløede på, og relativt hurtigt var der noget, som jeg læste som, at han var tæt på kilden. Han gik videre, jeg guidede ham tilbage og så var der en flot markering – korrekt.

Videoen er her:

Køretøjssøg (video: Mia Rasmussen)

Det var så fedt at det lykkedes, og jeg havde det rigtigt godt bagefter, og ingen tvivl om at det søg alene havde reddet min dag.

Men der var også et udesøg.

Jeg var totalt klar, og planen var at gå ind, give søgekommando lige før bænken, systematisk gå rundt om de forskellige genstande, fra en ende af, og hvis Max pludselig tydeligt søgte i en retning følge ham. Som man kan se, var der noget søgearbejde, og endnu mere snusen. Jeg arbejdede virkelig hårdt med at få ham tilbage på sporet.

Der var ingen tvivl, da Max var ved kilden, og flot markering.

Her er videoen:

Udesøg (video: Mia Rasmussen)

Konklusion på prøven, set bagfra?

To rigtigt fine søg – ja, jeg kunne da godt tænke mig mere søgeadfærd, men under omstændighederne var det fint, og han markerede kilden i begge tilfælde. Det andet søg, egentlig meget som Max plejer at arbejde, og jeg manglede roen, da hans markering ikke var god nok. Og beholdersøget, tja, det var åbenbart lige det sted, hvor Max ikke kunne arbejde.

Så min meget negative stemning efter de første søg blev vendt til en supergod oplevelse.

Tusind tak for støtten Mia, det var præcis den rettet støtte på det rigtige tidspunkt ❤️

Fornuftig Nose Work-træning

Max og jeg skal til Nose Work-prøve i morgen, så det var meget perfekt timing med en runde Nose Work-træning i Solrød Centret hos Mette. Hun kører 4 hold i træk, og der er dermed søg af forskellig sværhedsgrad.

Jeg valgte at være fornuftig og så vidt muligt holde fuldt fokus på klasse 1 søg, og følge Mettes råd om at holde pauser og ikke nødvendigvis gennemføre alle søg. Mit allervigtigste fokus var at hans søgeadfærd kom i gang med det samme.

Det lykkedes virkelig godt alt sammen synes jeg. Han var luftet og snuset af inden vi skulle på som de første, vi lavede et opvarmningssøg ved en bænk, og Max lavede en fin markering nedefra og så var vi klar til to beholdersøg. I det ene var de vist 7 beholdere, lidt tøven ved nr. 2 på vejen ud, dog ikke en markering, vi vendte da vi havde været rækken igennem, og flot markering af den næstsidste. Ved det næste beholdersøg gik han tydeligt i gang fra start, og markerede flot på den anden beholder.

Der var flere andre fine søg, der var en lidt længere pause undervejs, og så dagens bedste søg. Et beholdersøg med 12 bokse, jeg startede ham flot, han snuste til den første boks, markerede, og bummelum, en meget glad fører,

En anden kandidat til dagens bedste søg var det under postkassen, på forkanten, hvor Max stillede sig med forbenene op af muren, og kørte snuden rundt nedenunder og lavede en skøn markering. Fotoet er fra en gentagelse af hensyn til fotografen 😊

Vi sluttede med et søg på nogle indkøbsvogne. Der var vist lidt snusen ved siden af, jeg fik vendt ham fint et par gange, og pludselig kom en meget fin markering ved et hjul.

Der var et kvarter endnu, og jeg valgte at tage ham tilbage til bilen og stoppe, bortset fra at jeg lige kom til at tage det allerførste beholdersøg endnu engang, og igen er superflot markering.

Vi er så klar som vi kan blive til i morgen!

Fokus på forstyrrelser og dæmpning

Operation ”Det skal fandeme være løgn” er gået i gang. I aftes var Max og jeg til rallytræning hos Amanda; for nogle dage siden droppede jeg alternativet, som var helt at stoppe med rally. Jeg havde gættet dagens bane, da Amanda havde bedt om mine baner fra Årets Hund, som jeg sagtens kunne huske.

Der var lavet to ændringer i forhold til min championbane, idet to af bakkeskilte var erstattet af skiltene fra ekspertklasse. Derudover fik jeg at vide at fire af skiltene ville blive skiftet ud inden jeg skulle gå banen.

Og hvad så? Hvordan skulle jeg bryde mønsteret?

Jeg kom i god tid og hjalp med at stille bane op, Max og Dumle legede lidt, og jeg gik banen uden skilte med Max, med Dumle som fin forstyrrelse. Lidt sjov og lidt alvor.

Jeg kom ind med Max da ekvipagen før mig gik ud af banen og fik feedback, varmede op med forskellige momenter, afbrød konsekvent snusning, og gik ind på banen med præcis det mål. Så vi gik banen, masser af godbidder, snus stoppet med kommando (plads/højre) og hvis det ikke virkede ind foran ham og afbryde og så kommando. Bortset fra et enkelt sted bevarede jeg roen, afbrød stille og Max kom på igen. Det gik bedre og bedre på banen.

Amanda spurgte om jeg havde lagt mærke til, hvor meget Max slikked sig om munden, og det havde jeg ikke. Det gør jeg nu, for det var ret tydeligt, da jeg først blev gjort opmærksom på det. Et klart signal om at jeg skal støtte endnu mere, endnu bedre, og 110 % signalere, at jeg har styr på omgivelserne.

I den individuelle tid bad jeg om mere af det samme, så de andre kursister forstyrrede rigtigt meget. Max arbejdede fint, jeg sørgede for at han kom tilbage, når han blev lokket væk, det eneste sted det blev vildt svært var ved feltet, det ville han bare ikke ud til, når der var nogen i nærheden af det. Jeg var opmærksom på hans dæmpning. Jeg glemte et par gange at holde fokus på ham, fordi jeg skulle se, hvad der var forstyrrede (fejl!), men ingen tvivl om at det gik temmelig godt. Han arbejder sejt og er jo superdygtig.

Amanda havde også ideer til et nyt startritual. Vi talte om den sidste prøve i Hvalsø, hvad jeg havde gjort og hvorfor Max var løbet, lige inden vi gik ind. Jeg fik nogle konkrete forslag til forløbet fra jeg tog linen af og belønnede et stykke fra ringen, til jeg gik ind og gav klartegn. Der er et mønster der skal brydes.

Virkelig god træning og superskarpe iagttagelser og feedback fra Amanda. Tusind tak!

Pick Yourself Up

 

Fars nudelsalat - vi fik alle ingredienser som gave af svenskerne

i går - og det blev til det mest fantastiske aftensmåltid i dag :-)

Don't lose your confidence if you slip
Be grateful for a pleasant trip
And pick yourself up; dust yourself off
Start all over again

(Pick Yourself Up, Jerome Kern & Dorothy Fields)

Nogen gange er jeg meget træt af mig selv. Der er negative tanker, der tager over, og pludselig fylder alt for meget. I lørdags, min fødselsdag, og en på de fleste måder fantastisk dag, var der nogle små ting, der drillede lidt og kom til at fylde alt for meget mentalt. Jeg burde være rutineret nok til at fortrænge dem (= erstatte dem med noget positivt), men det var lidt svært denne gang.

Men i dag fik jeg det rigtige fokus tilbage. Ja det startede faktisk i går. Der var en masse dejlige fødselsdagshilsner på Facebook og andre steder, der var skønne opslag om at Årets Hund havde været et godt arrangement. Lone skrev som flere andre ”Tak for et fantastisk arrangement” og da Annie skrev ”ja tak fordi I gider” var jeg bare nødt til at kommentere: ”Jeg gider fordi jeg synes rally er en fantastisk sport med en masse skønne udøvere. Jeg elsker at dømme og jeg elsker at konkurrere. Jeg synes det var en fantastisk måde at bruge min fødselsdag på, at være sammen med en masse skønne rallyfolk 😊”

Så er det svært at bevare den negative stemning!

Til aften læste jeg Annies blogindlæg om Årets Hund. Og jeg genlæste samtalen med Christina i går. Hun havde hjulpet Mathilde med banegennemgang mv. i lørdags, og skrev lidt om, hvad hun havde gjort i forhold til Max: ”i et forsøg på at få Max til at glemme at han var i en farlig hal i går brugte han al den tid han var i hallen og ikke trænede med Mathilde på at lede efter godbidder i en snusemåtte. Efter devisen om at en hund der bruger sin næse og spiser ikke har tid til at stresse. Jeg forsøgte at få ham til hele tiden at lave noget han synes var positivt og det var også det Mathilde havde fokus på i opvarmningen. Han fik ikke “lov” til at miste fokus så han kunne nå at komme i tanke om at der kunne være noget der var farligt. Om det virkede skal jeg ikke kunne sige men han virkede da glad da han var på banen 😊”

Ja, det gjorde han i den grad. Jeg véd Mathilde har fået mange dejlige tilbagemeldinger om netop banen med Max, og det er bare så fortjent, og opvarmningsteknikken har jeg da straks noteret på listen over ting, der skal anvendes ved træning.

Så var det nemt at komme tilbage på sporet!

Jeg har brug for nogle konkrete målepunkter, og meget passende i forhold til min nuværende træning, blev Anjas Fri ved fod hold på onsdag flyttet til sidst i februar 2019, og så gik jeg i planlægningsmode.

Jeg har meldt til Anja og Johannas traditionelle juleafslutning – 19. december – og har udover at melde begge hunde til rally også meldt Lille Bjørn til HTM senior.

For så har jeg en specifik dato for, hvornår jeg skal debutere med Paddington 2.0.

Jeg er til aften gået i gang med jagten på lydeffekter mv., som skal passes sammen med Paddington musikken. Jeg faldt over dette link med togstationlyde og dette med Paddington Station lyde og flere andre interessante. Tak for at der er nørder inden for alle områder 😉

Jeg er begyndt at tænke konstruktivt på nummeret. Min “gamle” start skal genbruges, men bare ikke være start længere, der har jeg nye ideer inspireret af Johanna.

Bare at tænke over mulighederne får energien til at boble, og så véd jeg at jeg har samlet mig selv op, og er klar til at arbejde seriøst med nummeret!

Mere om Årets Hund i rally

Video: Mette Thomsen

I dag kom svenskerne på besøg, og vi fik fejret min fødselsdag. Traditionen tro skulle vi have Sukiyaki, og Christian og jeg valgte som tilbehør først en Samsø Hot-Ale, som jeg købte på Samsø Bryghus sidste måned, og derefter en Sol Invictus fra Hoppe.beer, som jeg fik som gave af DKK i forbindelse med nogle indlæg på Askov i september. Så bestemt drikkevarer med et twist af hund 😊 Der var også frikadeller til børnene, og Frasse brillerede med at spise to frikadeller alene med pinde!

Dagens absolut bedste oplevelse var da Frasse og jeg gik i forvejen ned til stranden efter at vi havde spist, men hver sin hund, og fik snakket om alt muligt.

Jeg skrev i formiddags en artikel til Hunden om Årets hund finalen. Jeg researchede naturligvis lidt, og fandt ud af hvornår Årets Hund startede, det var i 2013. Den første finale – kun for ekspert og champion – blev afholdt 21. september 2013, og jeg dømte den dengang meget omtalte championbane, som Charlotte Lia meget præcist omtalte således: ”Tak til Paul Lysholdt, som i dag har lavet den til dato sværeste, udfordrende championklassen bane, som jeg har gået. Der var 2 skilte på venstre side, og resten kan i selv gætte jer til.” Blogindlægget fra dengang ligger her.

I 2015 var Max i finalen i ekspertklasse og blev nr. 2, og Megan blev nr. 11 i championklasse.

I 2016 var alle hunde kvalificeret, Lille Bjørn blev nr. 8 i ekspertklasse, Megan nr. 13 i championklasse og Max nr. 8 i championklasse.

Sidste år blev Max nr. 10 og Lille Bjørn nr. 11 i championklasse.

I år havde jeg meldt ud i rigtig god tid, at jeg ikke havde planer om at komme til Årets Hund, og dermed fik jeg mulighed for at dømme i stedet. Dengang anede jeg jo ikke, at Mathilde skulle dukke op, og kvalificere hundene til finalen 😊 Det betød at Amanda kom til at dømme begynder og junior i stedet for mig.

Jeg har set videoen for oven flere gange i dag, det er Mathilde og Max’ bane i går, og det er bare fedt at se. Kirsten har set med en af gangene, og hun sagde bare: Han ser gladere ud end når han går med dig … Ja, har så fint fokus, og de få gange der er noget, får Mathilde lynhurtigt kontakt igen.

Årets Hund 2019? Jeg véd det ikke.

Jeg har tilbudt Mathilde, at hvis hun har tid og lyst er hun velkommen til at gå med både Lille Bjørn og Max, og forsøge at kvalificere dem til DM og Årets Hund. Det vil hun gerne, og det synes jeg er skønt!

Hvad med mig selv og hundene?

Lille Bjørn er en ældre herre (ikke gammel!!!), ja, men vi fortsætter med HTM, et nyt program og en tidshorisont på knap et år (Samsø 2019). Hvad med rally og Nose Work? Nej, nu holder vi fokus.

Max? Fokus på motivation, men hvor er vi henne? Hvad betyder det med de løbske tæver egentlig? Skal en kemisk kastration overvejes (og hermed ubetinget afkald på konkurrencer)? Skal en rigtig kastration overvejes? Rally vil jeg rigtigt gerne. Nose Work, er det bare for sjov? HTM, bliver det til noget igen?

Masser af spørgsmål og ingen rigtigt gode svar. Jeg ved ikke engang om det blæser i vinden.

Årets hund i rally 2018 – finale i Herning

Mathilde med Lille Bjørn (ÅH6), Max (ÅH3) og Boogie (ÅH2)

Jeg kørte hjemmefra 4:45, hentede Amanda og Osseau i Ringsted, og ankom til Herning 7:30, hvor finalen i Årets hund i rally 2018 skulle afvikles. Jeg var hjemme ved 19-tiden efter en tæt på perfekt dag – for at få den mest fantastiske velkomst af Kirsten med gaver fra hende og hundene og en dejlig fødselsdagsmiddag, for jeg bliver 66 i dag 😊

Irene Petersen skulle dømme alle klasser, jeg dømte champion, ekspert og øvet, Amanda junior og begynder, jeg var tidtaget i mine egne klasser, Stine Smith i junior og begynder, og jeg var sekretær og prøveleder.

Hvis jeg skal starte med det, der ikke blev som planlagt, var det at tidsplanen ikke holdt, så præsentationen af klassevinderne i store ring måtte vi afblæse. Vi fik i stedet buketterne til vinderne over til rallyringen og havde en festlig præmieoverrækkelse dér.

Der er så meget jeg kan skrive efter sådan en dag, en masse af det kommer i Hunden forhåbentlig december 2018. Så her bare mine personlige højdepunkter i en eller anden form for prioriteret orden:

1. Opringningen fra Christian med alle tre børnebørn på videoen
2. Mathilde og Max som blev nr. 2 i juniorklasse med 96½ point (slået på tid). Den kontakt, det fokus fra både Mathilde og Max, det var bare så skønt at opleve
3. Christina og Tempo i championklasse, som vandt med 97 point og blev Årets hund i championklasse, og er regerende Danmarksmestre i rally i championklasse. Det er så superfantastisk!
4. Alle, der sang fødselsdagssang for mig under præmieoverrækkelsen – det var altså en meget dejlig fornemmelse
5. Et fantastisk samarbejde med Irene og Amanda om det hele, og en konstatering af, at vi dømmer meget ens, uanset om vi kommer fra DcH eller DKK,
6. Mathildes lækre samarbejde med Lille Bjørn, som var rigtig fræk i dag 😊 Men Mathilde håndterede det suverænt og fik 82½ point
7. En superhyggelig tur med Amanda
8. Amanda og Osseau, som gik en lækker bane, blev nr. 12 i dag og endte som nr. 15
9. Championklassen som sang fødselsdagssang for mig, inden vi gik banegennemgang
10.  Ane og Aquas blændende ekspertklasse – for hulen hvor gik I godt, og hvor var det skønt at I rykkede op til en samlet 2. plads

Og tusind tak for de mange fødselsdagshilsner, jeg sætter virkelig meget pris på dem alle :-)

En enkelt prøve, eller tre, og masser af træning

Foto: Camilla Johannessen (Grafiko.dk)

Det er helt underligt at stå foran tre måneder med ingen konkurrencer i kalenderen overhovedet. Men det må siges at være passende timing. Med Lille Bjørn er jeg i den mentale planlægningsdel af hans nye HTM3-nummer. Med Max er der dekreteret pause fra HTM på ubestemt tid, fra rally mindst 3 måneder.

De sidste tre prøver i kalenderen i år er to gange juniorklasse med Mathilde som fører på lørdag, og en gang Nose Work med Max på torsdag.

Mathilde har haft et forrygende år, med mange flotte resultater, 3 x RJM titler, fine præstationer til DM og nu med 3 hunde i finalen til Årets Hund. Hun har udviklet sig utroligt meget i løbet af året, haft opture og nedture, glæder og ærgrelser. På under et år har hun oplevet mere end mange garvede hundeførere når i hele karrieren.

Jeg véd at Mathilde læser min blog ind imellem, og Mathilde, hvis du læser denne, så skal du vide, at uanset hvordan det går på lørdag, så vil jeg være vildt stolt af dig! Det eneste jeg ønsker for dig på lørdag er, at du går på banen tre gange og har tre fantastiske oplevelser med Boogie, Lille Bjørn og Max. Jeg kender dig godt nok til at vide, at du ved lige præcis hvordan det føles, når det går fantastisk. Det har intet med point at gøre – det er noget man mærker indeni – et sted i nærheden af hjertet plejer jeg at sige … Hundene er rigtigt gode til at fortælle, om de er tilfredse, og jeg har aldrig hørt så meget som ét dårligt ord om dig fra Lille Bjørn og Max 😉

Nose Work prøve med Max på torsdag. Jeg har taget en fridag, og vi kommer for at få en fed oplevelse. Max kan arbejde som en drøm, jeg kan støtte ham fantastisk, og når det går op i en højere enhed har vi det fantastisk. Det er målet, at vi har den følelse på torsdag, og laver fire fede søg.

Træningskalenderen næste uge ser mere omfattende ud, end jeg huskede det, det skal nok blive godt: tirsdag rally konkurrencehold med Max hos Amanda og onsdag NW med Max hos Mette, derefter Fri ved fod med Lille Bjørn hos Anja. Jeg opdagede lige at tricksholdet med Max hos Johanna fredag er flyttet 14 dage, og det er vist meget godt …

På lørdag skal jeg dømme Årets Hund, det har jeg nævnt et par gange eller flere. Også at jeg glæder mig vildt. Jeg kunne nævne mange grunde til at jeg glæder mig, men hvis jeg skærer alt fedtet væk, så handler det om det helt fundamentale: 53 af Danmarks bedste ekvipager har kvalificeret sig til finalen i Årets Hund, de kommer med drømme, håb, ambitioner, forventninger og først og fremmest for at få en oplevelse for livet sammen med deres hunde. At være en del af en sådan finale er STORT. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at de alle får de allerbedste minder med hjem fra den ganske specielle prøve.

Fotoet, tja, det er Camilla (Grafiko.dk) der har taget det, det var en ganske speciel dag. Og det er nok mit favoritbillede. Jeg kan se, at vi har det skønt sammen. Det er min screensaver på min arbejds-pc, og jeg bliver glad hver morgen, når jeg ser det. Jeg tænkte ikke på resultater eller træning eller titler eller alt muligt andet i det øjeblik. Jeg nød det bare, og det kan man se så tydeligt.