søndag den 25. august 2019

Treogtyvende feriedag: Om at nyde livet



Treogtyve feriedage, det er ikke så tosset! I dag er jeg kommet til den sidste, og det blev også en dejlig en af slagsen.

Indrømmet, jeg var træt efter den lange dag i Langeskov, og vi var enige om, at dagen var til ikke at tage nogen steder hen.

Jeg arbejdede med fordring af hundene, vi har nu styr på, hvordan det skal fungere, når tre hunde skal have mad samtidig to gange om dagen, og Otto en ekstra gang midt på dagen.


Morgenturen blev med alle tre hunde, og i en kort udgave, for Lille Bjørn hænger, Otto vil undersøge alt, og Max vil gerne have der sker noget mere …

Vi fik morgenbrød i haven, og Kirsten fortalte hvordan en stor laurbærkirsebær trængte til at blive ordnet, og så gik vi i gang med at save en masse grene af, og det kom i bilen og røg på Miljøcenter Greve.

Jeg fik ryddet – meget tiltrængt! – op i noget af garagen, så der kom styr på en masse hundeting, herunder på foder – ikke mindst i relation til i morgen, når hverdagen starter – og der blev sorteret en masse fra.


Vi har hygget med hundene, specielt med Otto, og er du vimmer, hvor er det fantastisk at opleve en hvalp, der sprudler af livsglæde og energi. Jeg er blevet ret forelsket i ham!!!

Jeg har på trods af et lidt afslappet forhold til mad og drikke kun taget et kilo på i ferien, men det plus noget mere skal helt sikkert væk igen. Men det er ikke noget at forstyrre sidste feriedag med.

Så en lækker 1747 Red Ale fra DagmarBryggeriet blev nydt med allerstørste fornøjelse – den er en del af en gave, hvilket øgede fornøjelsen yderligere.


Vi fik en fantastisk champagne fra Hubert Paulet.


Og det skønneste aftensmåltid.

Det har været en skøn ferie, med masser af dejlige oplevelser. Det bedste af det hele er naturligvis, at Otto er blevet en del af familien. Men en vidunderlig ferie med svenskerne på Bornholm er også tikket ind på kontoen. En masse skønne måltider. DM i rally.

Det at være til, at jeg og mine nærmeste er sunde og raske, der er meget at være taknemmelig for og glæde sig over.

***

Og nu til noget helt andet. Som jeg skrev i et kort blogindlæg i går, var jeg til DM i rally i går i Birkende.

Jeg var med, fordi Lille Bjørn og Max var kvalificerede i juniorklasse med Mathilde som fører.

Men hvis de ikke var, var jeg kommet alligevel. Det er der mindst to gode grunde til.

Den ene er, at DKKs Rallyudvalg, som jeg er formand for, i henhold til sit kommissorium skal ”Stå som overordnede ansvarlige i forhold til afvikling af DM”. Så ville selv synes det var meget underligt ikke at være tilstede.

Den anden grund er, at jeg brænder for rally, og ikke at være med til DM er bare ikke en option …

Jeg nævnte i går, at jeg havde set alle championbanerne, 20 i indledende runde, og 10 i finalen. Jeg dømte også med fra sidelinjen, helt uofficielt.

I dag gjorde jeg regnskabet op. Jeg havde 9 ud af 10 finaledeltagere ”rigtigt”, og sådan set også nr. 10, for Poul og Rosa havde fået to 10’ere, som jeg ikke havde mulighed for at se. Så jeg mener, at det er de 10 rigtige ekvipager, der kom i finalen.

Med nogle ganske få afvigelser havde mine bedømmelser også resulteret i samme placering af de 10 ekvipager i finalen.

Det kan ikke bruges til noget, udover at jeg har en god mavefornemmelse af, at det er de rigtige ekvipager, der er placeret på præmiepodiet i championklasse, og det betyder noget for mig 😉 ***

Der er lige et ekstra perspektiv på min deltagelse i går. DM 2019 er det sidste, der arrangeres af en DKK Kreds, fra 2020 er det DKK, og dermed Rallyudvalget, der har ansvaret.

Så jeg har gjort masser af notater, om ting vi skal være opmærksomme til næste DM. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så kan vi i DKK godt tillade os at få præstationsangst.

For DM 2019 var exceptionelt flot og velarrangeret. Kreds 3 har præsteret det mest fantastiske DM, som det bliver virkelig svært at overgå.

Jeg kan love, at DM næste år, bliver gennemført noget hurtigere, for en del af konceptet er, at Rally og LP holdes hver sin dag, i forbindelse med Hund i Fokus.

Det er bestemt ikke ment som en kritik, men det er åbenlyst at tiden er løbet fra fælles DM for LP og rally, og en umanerligt lang præmieoverrækkelse. Jeg talte med flere rallyfolk, som undrede sig over at de to DM blev afholdt samlet. Der er kun at sige, at det er af historiske årsager.

Jeg glæder mig allerede til at skulle være med til at arrangere DM i rally 2020m at skulle dømme DM for første gang, sammen med Anita Jakobsson, Annette Dalgaard og Ditte Wolsted.

Min udsigt, mens jeg skriver blog

Ingen kommentarer: