Charlotte Lyngholm – træning - og ingen træning

Det er snart længe siden jeg skrev om træningen hos Charlotte Lyngholm. Der har også været juleferie, men 5. januar var vi i gang igen og jeg fortsætter med Lille Bjørn på andet aftenhold og Megan på tredje.
Som læserne af bloggen vil vide har jeg trænet mange forskellige steder, og jeg er begejstret for rigtigt mange af trænerne. Charlotte er benhårdt fokuseret på, at vi tænker fremad. Ikke på den næste prøve, men på hele hundens karriere. Så vi træner ret ofte over det niveau hunden skal til prøve i, fordi de lavere niveauer så ofte kommer af sig selv.
Jeg vil lige nævne nogle øvelser, som jeg specielt hæftede mig ved.
Den 5. januar var nok den koldeste træning, jeg har oplevet – i min træningsdagbog står der ”skidekoldt”; vi var indendørs og vandet i vandskålene frøs til is; teen i Charlotte krus frøs til is. Det var svært at klikke og håndtere godbidder med frosne fingre.
Jeg havde småmumlet noget om at jeg ikke var tilfreds med at jeg måtte opgive rallyprøven den 14.12.2008 fordi jeg ikke have kontakt med Lille Bjørn. Efter noget opvarmende lineføring bad Charlotte mig gå gennem hallen mellem alle de andre hunde med Lille Bjørn i plads. Og hvad skete: Lille Bjørn gik eksemplarisk ved siden af mig hele vejen, og Charlotte grinede og spurgte hvad problemet var :-) Jeg skulle måske nævne at dagens godbidder var en rest rullepølse, og den var hundene meget glade for.
Megan havde en dag, hvor jeg ikke syntes ret meget fungerede. Jeg véd godt Charlotte ikke vil sige det sådan, så hvis jeg skal udtrykke det korrekt, havde jeg fået sat kriterierne for højt i fællesøvelserne og i et par andre. Men det rigtigt positive var at fri ved fod fungerede rigtigt godt.
Den 12. januar var det meget lunere, ok måske ikke voldsomt meget læst på termometeret, men det føltes helt lunt i forhold til ugen før.
Jeg må indrømme at jeg synes det går rigtigt godt med Lille Bjørn. Ok, han kan hurtigt miste koncentrationen, men han holder den længere, og når jeg gør mig umage (!) er han rigtigt god. Han kan gå en drøm af en fri ved fod og i dag var jeg vildt imponeret af hans stå-dæk, som vi hurtigt fik op på 10 meter! En perfekt foldedæk, og kun med håndtegn, bare Megan kunne det … Og så er hans næseprøve ved at ligne noget, vi kan bruge til en prøve: Han bliver siddende når vi starter, han henter som sædvanligt den rigtige, og nu mangler vi bare lige afleveringen.
Megan synes som altid at tæppet er vildt spændende, og alle de andre føreres poser med godbidder ligeså, og jeg synes hun er svær at tage kontakt til indendørs. Men vi fandt endnu engang ud af, at Emmas piveelg er verdensklasse, og i dag kunne bruges til at få tempo i udløb til felt, og at Megan altså bare kan det der med næseprøve.

Hvad er det med ingen træning i overskriften?
Ja det er også noget jeg træner!
Jeg havde fri i dag, og egentlig skulle Kirsten og jeg have været til København og handle og få en lækker frokost. Men Kirsten var blevet syg, og så måtte jeg finde på noget andet. Og hvad gik dagen så med, som var hunderelateret (tænke tænke):

1. Jeg fik aftale med kiropraktor Maja Guldborg den 28. januar, så der skal Megan tjekkes – måske er der en fysiurgisk forklaring på, at hun ikke vil være med i dækøvelserne længere?
2. Jeg fik opdateret budgettet for en officiel lydighedsprøve med input fra en masse gode hundevenner, som også gerne vil hjælpe med prøven
3. Jeg fik set, og ok, det har INTET med hunde at gøre, Caroline Wozniacki spille mod Serena Williams, og øv hvor var det tæt på at Caroline vandt
4. Jeg fik købt vinen til vinderne af nytårsquizzen, så Hanne, Conni og Camilla kan godt begynde at glæde sig
5. Jeg fik købt nogle dejlige kødfulde kraftben til hundene
6. Otto, Megan og jeg gik en skøn tur med Anne og hendes gårdhunde ned til sydspidsen af Staunings Ø og tilbage igen – nul træning, kun snak
7. Jeg gik en tur med Lille Bjørn alene, og blev igen mindet om hvor skøn en hund han er. Mest mors, men jeg synes også han er meget min. Jeg var til allersidst lige nødt til at træne lidt, fordi han nærmest bad om det. Så på stien op fra stranden tog vi først en dæk, 10 meter, 15 sekunder, og med gøende nabohunde i baggrunden, og ingen problemer; han bliver bare liggende til jeg er i plads. Og så gik vi hjem til matriklen i perfekt fri ved fod, med nogle få belønninger undervejs.
8. Katrine og jeg fik lige finpudset et forslag om en officiel lydighedsprøve i Spanielklubbens regi, det er afsendt og så må vi se hvad reaktionen bliver :-)

Jeg fik også lavet noget, der ikke har med hunde at gøre, men som altid står hundene i centrum :-)