Eftertænksomhed

To dage efter De to dårligste prøver nogensinde havde vi i mandags den sidste træningsrunde hos Charlotte Lyngholm før sommerferien. Og jeg tror både hundene og jeg trænger rigtigt meget til den ferie. Det har været et hektisk første halvår med masser af kurser, mindre træning og ganske få generalprøver og prøver, men rigeligt til at jeg - og dermed naturligt nok også hundene - er løbet sur i det.
For Lille Bjørn blev det en superafslutning på træningen. Jeg havde besluttet at slutte mig til Conni og Cocky på Emilies trickhold, og det var en gigantisk succes – for at citere min træningslog.
Hvor smart har det lige været at træne ren lydighed med Lille Bjørn, når min ubetinget bedste oplevelse med ham var afslutningen på klikkerinstruktøruddannelsen, med en blanding af tricks og lydighed, og en vildt glad hund,? Jeg griner stadig hver gang jeg genser disse klip del 1 og del 2.
Så Emilie introducerede lige ”spille død”, ”twist”, ”around”, ”zigzag”, ”bakke” og ”sidde bamse”. Lille Bjørn var ellevild, og blev også forstærket så han kunne have undværet mad de næste to dage :-) Jeg fortsætter tricktræningen med ham, og holder lydigheden ved lige.
Træningen med Megan startede med at jeg fik en dundertale fra Charlotte, uden tvivl velment, men jeg var ikke helt parat til at få den på det tidspunkt. Men det har vi selvfølgelig udredet bagefter :-)
Jeg har fået en masse dejlige, opmuntrende kommentarer efter Megans og min prøve i lørdags – tak for dem alle. En speciel tak til Camilla, Charlotte, Helle og Yvonne for deres synspunkter.
En opsummering kunne se sådan ud. Hvis en ekvipage skal fungere i konkurrencelydighedssammenhæng skal følgende være på plads:

1. Man skal træne ud fra hundens karakter/personlighed
2. Man skal træne ud fra sin egen personlighed
3. Man skal træne selve øvelserne
4. Man skal træne, så man selv er mentalt klar til konkurrencer
5. Man skal træne, så hunden er mentalt klar til konkurrencer

Og hvis der er noget jeg har forsømt er det 1 og ikke mindst 5.
Da Megan stod af ved prøven i lørdags har hun sikkert mentalt haft det, som jeg havde det under Charlotte dundertale i mandags (tak Charlotte for denne gode metafor), jeg havde bare ikke lyst til at være til stede.
Så hvad har jeg gjort galt?

• For det første har jeg ikke taget hensyn til Megans baggrund som crossover hund. Der er nogle fundamentale tillidsforhold og kontaktforhold som ikke er på plads.
• For det andet har jeg trænet 1 og 5 som om der bare var det samme som 3. En ekstra generalprøve har bare været = en ekstra prøve, og dermed ikke noget der øgede Megans tryghed.
• For det tredje har min nedtrapning af træning i det hele taget måske haft en relativ effekt, men i bund og grund har jeg bare trænet mere af det forkerte.
• Og sidst men ikke mindst: Jeg har fået så intensivt input de sidste måneder, at det nok er på tide at holde en pause, og forme det alt sammen til min egen træningsstil i forhold til den enkelte hund.

Det er vist rigtigt godt med en sommerferie til at få alt dette på plads, så hundene bliver en del af en ekvipage, ikke forsøgskaniner.