Træning i Lyngby den 29. juni 2009

Næppe var tanken tænkt, at vi skulle træne en aften i Lyngby, der hvor prøven den 4. juli skal holdes, før ni havde tilmeldt sig – og vi havde en hyggelig træning i går aftes.
Jeg havde naturligvis lagt træningsplanerne hjemmefra og blev derfor ikke fristen til overtræning :-)
Lille Bjørn

• startede med en flot fri ved fod, lidt vendinger, lidt temposkift, alle to-skridtsøvelser og alle vendinger, med en del belønninger undervejs. Meget tilfredsstillende.
• Fremsendingen blev i første forsøg til et halvhjertet udløb halvvejs til feltet, men efter lidt leg i feltet kom der et ret flot 10 meters udløb og afdækning.
• Så var der lukket :-( Han ville ikke springe i to forsøg, så der blev dømt pause, og træning med Megan. Efter pausen ville han fortsat ikke springe.
• Og endelig prøvede jeg apport, hvor han ikke engang ville løbe ud til den :-(

Kirstens diagnose er utvetydig: Han har tidligere vist at han kan de øvelser, han synes ikke de er sjove længere, så nu han gider han ikke mere. Jeg er bange for at det er en rigtig diagnose. Når vi træner tricks er det sjov og ballade og det vil han gerne.
Nu tager vi til prøve på lørdag, og så må jeg overveje om vi kan finde på noget, som er sjovere end LP for Lille Bjørn og fører i samarbejde.
Hvad er der sket med Megan? Jeg har lovet hende, at hun ikke skal til prøve i Eliteklassen igen. Jeg sørger for supergodbidder til træning – i går en hel grillet pølse skåret i mindre skiver. Og jeg bruger meget mere tid på at være glad og belønne efter hver succes.
Og meget overraskende: Træningen i går gik fantastisk!!!

• Fri ved fod var tæt på det bedste vi har præsteret: almindelig gang, løb, langsom gang, vendinger, og masser af gaggede gangarter og mærkelige førerbevægelser i øvrigt. Totalt opmærksom hund.
• To superfremsendinger til felt inkl. afdækning.
• Den bedste springapportering vi nogensinde har haft (vi brugte træapport), herunder perfekt plads.
• En perfekt dæk under gang.

Og så hyggede jeg mig med at dirigere alle de andre deltagere i fællesdæk, og nogle af dem i sid i gruppe. Og nej, hverken Lille Bjørn eller Megan var med, for det stod ikke på programmet. Det gjorde næseprøve heller ikke, så den styrede jeg også for de andre interesserede.
Til sidst trænede jeg dæk med Megan lidt væk fra de andre, hvor jeg cirklede rundt, gemte mig bag et træ osv., og kom tilbage af og til og belønnede. Og hun lå bare bomstille.
Fantastisk lækkert at træne med Megan igen, og føreren klikkede sig selv en del gange undervejs!