Det er mig eller hunden – eller konkurrencelydighed vs. hverdagslydighed

Efter at have passet Mocca i 14 dage aftalte vi i går med Anne, at det ikke gik længere. Så til morgen er Mocca flyttet op til Annes niece i Hillerød.
Mocca gjorde rigtigt gode fremskridt træningsmæssigt og er virkelig nem at arbejde med. For lige at tage status på momenterne i LP1-øvelserne:

• Tandvisning er uden problemer
• En pæn plads er godt på vej
• Den grundlæggende kontakt og de første skridt og vendinger i fri ved fod/lineføring fungerer godt
• Hun kan stå på kort afstand
• I springet er vi kommet til at jeg sætter hende af på den ene side, og står på den anden side med ryggen til, giver springkommandoen og hun springer over
• Dæk og sit i stillingsskift har jeg slet ikke trænet
• Indkald er med fuld damp, men endnu uden sammenkobling med plads
• Den indledende søgeadfærd til næseprøven fungerer fint, og jeg ville være gået videre med bunkemetoden

Mocca er meget arbejdsivrig og en ren fornøjelse at arbejde med.
Hun er kommet ind i en meget velfungerende flok bestående af Kirsten og mig samt hundene Otto, Megan og Lille Bjørn. Og der er hun også faldet godt til. Men, der har været nogle forskellige udfordringer:

• Hun kan ikke være alene hjemme. Det fandt Kirsten ud af i forgårs. Ved to lejligheder brød Mocca ud af det metalbur hun sover i, nu hun er højløbsk, og skal være i, når vi går. Den ene gang var Otto også hjemme, og den anden gang Megan, så det er altså ikke nok med hundeselskab. Hvordan hun har brudt ud af metalburet forstår vi ikke helt, men det er altså lykkedes for hende to gange
• Hun springer meget højt: Hun springer uden videre over lågen mellem haven og indkørslen. Det havde Anne advaret om at hun kunne, men det kom alligevel bag på os. Og hvis hun kan springe over den, kan hun også springe over lågen ud til vejen. Ikke rart at tænke på
• Hun graver huller (det gør vores egne hunde ikke)
• Hun moser igennem døren, når man lukker op (det gør vores hunde ikke)
• Hun hopper op ad folk (det gør Megan også …)
• Hun har aldrig lært at gå i line, hun trækker MEGET kraftigt
• Hun tager ting på bordene, og det gør vores hunde absolut ikke

Hver eneste udfordring kunne vi godt arbejde med, men det er rigtigt mange ting at arbejde med, specielt når det ikke er vores egen hund, og vi véd vi ikke skal beholde den.
Så derfor var beslutningen nem, da Kirsten næsten sagde til mig, at jeg skulle vælge mellem hende og Mocca – og det blev naturligvis Kirsten :-)

Selvfølgelig er hverdagslydigheden meget vigtigere end konkurrencelydigheden, for hvis man bliver irriteret over hunden pga. manglende hverdagslydighed bliver det en belastning både generelt og i forhold til konkurrencelydigheden.

Vi håber alt det bedste for Mocca, som er en dejlig hund med et stort potentiale!