I fredags fik forruden i min bil et stenslag, og som weekenden gik voksede revnen sig større og større. Der var ingen vej udenom, den kom på værksted i går, praktisk nok en ikke-hundetræningsdag.
Derefter stod den på havearbejde og ved middagstid en dejlig dukkert med Megan.
Så havde vi inviteret Christian ud til frokost, for at fejre at det var 31 år siden Kirsten og jeg mødte hinanden. Vi fik en skøn frokost på Brasserie 33.
Om aftenen var Kirsten og jeg inviteret over til vores genboer Karen og Bent, sammen med 9 andre fra Fuglesangsvej, og det var gevaldigt hyggeligt. En dejlig sommeraften med god mad og vin, masser af snak, og pludselig var klokken blevet over midnat. Vi gik hjem og luftede hundene, og nød et glas vin på terrassen :-)
Til morgen fik vi en let morgenmad, jeg tog ned og hentede bil, og så stod den på mere havearbejde. Frokosten bestod i nogle lækre boller med hhv. roastbeef og rullepølse fra slagteren. Christian var hjemme for at skrive ansøgninger og ordne diverse praktiske opgaver i forbindelse med sin ledighed.
Jeg har aftalt med ham, at han giver http://www.sydkystenshundeskole.dk/ en overhaling, den trænger til lidt professionel bistand, og det er han jo specialist i.
Kl. 16 havde jeg aftalt at mødes med Marie og Chelsea i Jersie for at hjælpe hende med LP1 (hun er kvalificeret til DM) og LP2 (som hun skal debutere i 12. september). Jeg havde sagt til Kirsten at jeg regnede med at være hjemme ved halv seks tiden, men den nåede vist at blive 19 :-)
Først skulle vi alle LP1-øvelserne igennem og tale detaljer, som man jo skal når Marie og Chelsea har kvalificeret sig til DM med 177 point. …
Derefter kom vi det meste af LP2 igennem og talt om endnu flere detaljer.
Og når der også skal snakkes lidt indimellem flyver tre timer af sted :-)
Marie er et naturtalent som træner, og hun vil også nå rigtigt langt med Chelsea.
Jeg ser frem til spændende LP-prøver de kommende år, hvor vi vil opleve Vibeke & Julie, Susanne & Maddie, Susanne & Kellie, Camilla & Nova, Camilla & Frodo, Marie & Chelsea, Mads & Flickan mfl. konkurrere på højt niveau. Jeg drømmer om at Spaniel Klubbens LP-prøver næste år har 5 engelske springere i LP3!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar