fredag den 6. maj 2011

Grader af nørderi

Jeg læser fast Oldfruens blog – og en del andre hundeblogs :-) - og det er aldrig kedeligt. Forleden skrev hun om de mange prøver hun skal deltage i de kommende måneder  – 16 LP-prøver på 3 måneder med Peia (og sikkert en del med Zcarlet også).
Jeg ville ikke drømme om at kommentere det, for jeg havde en fornemmelse af at jeg også havde fået tilmeldt mig til en del. LP-pensionisten Megan er da tilmeldt nogle enkelte prøver – se vores kalender - i maj er der planlagt 6 rallyprøver og en dressurprøve, og Lille Bjørn skal med til to af rallyprøverne.
Opmærksomme læsere vil bemærke, at jeg nu alligevel skal til rallyprøve 15. maj. Tak til Pia, som tryllede bag kulisserne!! Og en ekstra bonus er, at jeg kan se række nørder og kursister i rally og LP på dagen.
Gårsdagens tre LP-hold i Sydkystens Hundeskole fik perfekt træningsvejr, og jeg fik en masse kursister der virkeligt var skarpe. Og det der virkelig inspirer mig er, at kursisterne udvikler sig. Ved at træne detaljer – ikke færdige øvelser. Ved at have fokus på deres timing af klikket og ved at belønne hensigtsmæssigt. Ved at hæve kriterierne fornuftigt.
For nogen er det nørdet, for andre det essensen af (hunde)træning: at iagttage hunden og se, om den gør præcis det vi ønsker, og så klikke for det, og belønne klogt. Det er sjældent klogt at belønne i slutpositionen (for der er adfærden slut). Så det vi vil belønne er præcis det splitsekund, hvor hunden gør det vi egentlig gerne vil have:

  • Bremser på førerens signal i indkald med stå
  • Bevæger sig opad fra sit i springdækken
  • Bevæger sig i den rigtige retning ved dirigeret apportering
  • Bevæger sig mod springet på spring-kommandoen
Osv. osv.
Simple, but not easy. Og på ingen måder nørdet.

Ingen kommentarer: