Glæde

At gøre noget ubeskriveligt
Helt uden grund
Uden hoved og hale
Rende rundt som sindssyg
Hive i håret og flyve
Favne fødderne og hoppe
Oppe og nede
Bumpe og støde
Ganske unødvendigt
Men dog omhyggeligt
Med fuld energi
Og alle kræfter
Giver hele kroppen
Lutter glæde
Men svær at leve af
Sådan er den
Dansen
Ren natur

Jeg blev i rigtigt godt humør da jeg læste ovenstående digt i morges. Først i 17. linje bliver det afsløret at det handler om dans, det kunne næsten have været en beskrivelse af noget hundetræning :-)
Den forløbne weekend var absolut ikke med hundene i centrum. Både lørdag og søndag var lange arbejdsdage i flytningens tegn, og heldigvis gik alt godt. Når der sker en stor forandring, som en flytning til et nyt domicil er, er der naturligvis blandede følelser. Men jeg kunne bogstaveligt se glæden i folks øjne, da det over weekenden og i går gik op for dem, hvilke fantastiske rammer de nu har fået for deres arbejde. Hold da op en entusiasme i forbindelse med det meget omfattende flytte- og indretningsarbejde i weekenden. Jeg er sikker på, at alle kunne have fundet gode alternativer at bruge tiden på, end at anvende nogle ualmindeligt varme dage på at være på arbejde. Men alle smilede og var glade, og allerede mandag begyndte en næsten normal arbejdsdag på den nye adresse.
Jeg havde Megan med både lørdag og søndag. Hun fik set hele huset, fandt naturligvis noget wienerbrød, blev klappet og nusset, fik nogle hjemmelavede godbidder og hyggede sig gevaldigt. Det meste af tiden lå hun i buret, men vi fik også trænet en række korte pas, og det gik supergodt. Det bedste var at en af rengøringsfolkene søndag – jeg vidste ikke at hun havde set os træne – efter en af træningssessionerne sagde, at det var dejligt at se hvor glade både Megan og jeg var når vi trænede …
Nu begynder mere normale arbejdsdage igen, torsdagsundervisningen gennemgøres med tre LP-hold som sædvanlig, og jeg går i gang med mere systematisk træning af både Megan og Lille Bjørn igen.
Og så skal jagt da lige huske at fortælle om digtet ovenfor, at det er skrevet af Gao Xingjian, som fik Nobelprisen i litteratur 2000. Digtet hedder Dans, er oversat af Anne Wedell-Wedellsborg og blev bragt i Politiken i dag.