søndag den 14. august 2011

Friweekend

Der var hverken træning eller prøver i weekenden, så vi kunne rigtigt gå og hygge derhjemme og have fokus på skønne lille Max.

Max spiser frokost

Det er gået fantastisk hurtigt med at få de daglige rutiner tilpasset, eller måske er det netop de daglige rutiner der har gjort det nemmere?! Han går i seng samtidig med mig og står op samtidig med mig. Han får morgenmad og aftensmad samtidig med de andre + ekstra frokost + lidt natmad.
Han er med på den korte morgentur inden jeg går på arbejde, og ja – det føles allerede som om han altid har boet hos os :-)

Max med sit lillebitte kødben, og Lille Bjørn med noget lidt større :-)

Hundene har trænet os til at forvente noget når vi kommer hjem efter at have handlet, og i går fik Max et lille kødben, mens de andre fik noget større guffer.

Stegt flæsk med persillesovs

I går aftes stod en på en af sommerens skønne spiser: stegt flæsk med persillesovs.

Fire slags tomater af egen avl

I dag fik vi plukket nogle af tomaterne, lige pludselig vælter de frem, så der kommer til at indgå tomater i maden de kommende dage.

Det går godt indbyrdes mellem hundene. Sådan nogenlunde da. Otto er bare sig selv, og Max har fundet ud af, at han ikke vil lege. Max forsøger ihærdigt at få Lille Bjørn til at lege, men det vil Lille Bjørn bestemt ikke, han virker godt gammeldags fornærmet over at en anden hund har overtaget pladsen som den mindste i huset.
Megan derimod vil gerne lege og her er et totalt nørdet klip: næsten 6 minutter med Max og Megan der leger!!!!




Der har også været forskellige opgaver i regi af Sydkystens Hundeskole. Der er flere af holdene i Solrød der er overtegnet, så vi har oprettet et par til. Der er stadig nogle få folk vi må skuffe, men heldigvis ikke så mange som vi først havde troet. Jeg har i processen tilbudt at tage et begynderhold for voksne hunde. Det har jeg ikke prøvet før, men det bliver spændende at arbejde med større hunde, der næsten ikke er trænet.

1 kommentar:

conni sagde ...

Kæft hvor er de søde...:-)))) Overvejer at sende Zcarletten rundt om Solrød, for at lege med...:-))))) Dejligt at se lille Max... fræk og med masser af gå på mod :-))))...og dygtige Megan som vil lege babyleg, selvom hun er en voksen "dame"...:-)))))