fredag den 17. februar 2012

Tilbage til rødderne

Et herligt måltid fredag aften: Bøf, kartoffelmos, løg og champignoner samt et glas rødvin.
Det ville være synd at sige at det bliver til ret meget hundetræning pt.

Ikke at jeg synes det er noget problem. Jeg er sikker på at både Megan og Lille Bjørn performer mere tændt, hvis de ikke har trænet vildt meget op til konkurrencer.
Med Max er det noget andet, så der forsøger jeg at nå 5-10 minutter hver dag, indimellem det andet.
I dag skete der lige nogle spændende ting.
Vores hunde får mad i rækkefølge, egentlig efter alder, men med lidt justering for hvalpene, så indtil i dag hed det: Otto, Megan, Max og Lille Bjørn. Lille Bjørn skal udføre en øvelse før sin mad (uretfærdigt synes Kirsten), men det har fungeret fint. I dag skulle jeg introducere det samme for Max, og det var lidt sværere, men jeg fik ham til at ligge roligt i dæk inden han fik sin mad i morges. Til aften gik det slet ikke, så han blev lige lukket væk, Lille Bjørn udførte sin øvelse og fik sin mad, og så kom Max frem igen, udførte sin øvelse, og fik sin mad. Så fra i morgen bliver det efter ren anciennitet, og med krav til ok øvelse fra både Lille Bjørn og Max.
Jeg have pga. arbejde måtte aflyse rallytræning både onsdag og torsdag, og havde i et svagt øjeblik overvejet at tage i hallen i dag. Men jeg kunne ikke overskue det og nøjedes med at træne lidt med Megan og Lille Bjørn i haven, og lidt mere med Max. Max kan nu ligge pænt dæk, selvom jeg begynder at udfordre ham, han springer det nydeligste LP1-spring og han er begyndt at arbejde rigtigt godt med søget efter næseprøvepinden. I dag fandt han den to gange under fyrrenåle, og han tog den i munden begge gange – superflot. Han gjorde det samme (altså tog den i munden) med apporten nogle gange forleden, så jeg sætter min lid til at det kommer stille og roligt. Jeg har tilmeldt ham til nørdprøve 29.2 i 4 øvelser, det er mest for at han skal mærke stemningen, men selvfølgelig også fordi jeg tror de fire øvelser er klar. Og det er virkeligt tilbage til rødderne, for det allerførste nørdarrangement den 14. marts 2009 var jo Lille Bjørns debut i LP1 (og vistnok også Anita og Djangos!).
I morgen bliver det en hektisk hundedag. Megan og jeg skal starte i championklasse i Sorø, der er indtjekning 7.45, banegennemgang 8.00 og start 8.15. 5 hunde og så præmieoverrækkelse. Jeg har nok Max med, for næste punkt på dagsordenen er hallen i Greve, hvor jeg vil træne med Max på Connis Think-Plan-Do-hold 10-11. Så hjem, måske en hurtig frokost, og så til Sorø med Lille Bjørn, som er nr. 23 ud af 26 i Ekspertklasse.
Hjem igen og tilbage til hallen, hvor Camilla og jeg skal være observatører på et par af vores nye instruktører i Sydkystens Hundeskole. Forventet hjemkomst: 18.15.
Søndag er der ikke planlagt noget med hunde – men en aften på Brasserie Nimb med Kirsten står på programmet :-)

Ingen kommentarer: