Mål og realiteter

Når målet er at Megan skal blive DKRSCH (Dansk Rally Super Champion) og Lille Bjørn DKRCH (Dansk Rally Champion) var rallyprøverne i går i Sydkystens Hundeskole ualmindeligt langt fra målet.De kolde facts:

• Megan fik 82 point i Championklasse, mistede 10 på at røre fristende 8-tal (som jeg ikke lavede om?), 3 på en ommer og 5 på det løse – hendes 17. bedste resultat i 26 championprøver
• Lille Bjørn fik 71 point i Ekspertklasse, mistede 10 på ærespladsen, 10 på sit, stå, dæk, 3 på en ommer og 6 på det løse – hans 11. bedste resultat i 12 ekspertklasser (det eneste dårligere er en IB, hvor jeg sprang et skilt over).

Jeg var en rigtig god fører for Megan, og dæmpede hende ikke, som jeg ellers har jeg gjort så ofte. Lille Bjørn var totalt på og det er sjældent jeg har oplevet ham så meget på.
Men, når resultaterne udebliver, så forsvinder lysten også, må jeg indrømme. Det føltes godt med begge hundene, men ikke så godt at resultaterne var ligegyldige. Jeg har tilmeldt yderligere 5 rallyprøver med Megan og Lille Bjørn i år jf. kalenderen . Derudover skal Megan deltage i DM, hvis hun bliver udtaget. Men ellers bliver de to pensionerede som rallyhunde, hvis der ikke sker en dramatisk udvikling på de fem prøver.
Det nye fokus bliver Lille Bjørn i LP og Max i LP og rally. Og så har jeg ikke helt opgivet Megan i Freestyle-sammenhæng :-)

Bud efter bjørnen

Søndag gik turen til Vallø Slot og en skøn tur i parken og skoven. Vi plukkede noget ramsløg og nød det fantastiske forårsvejr i fulde dag, ligesom Megan, Lille Bjørn og Max.

Hjemme igen fik jeg en af livretterne, nogle torskerognsmadder.
Mandag stod den på afslutning af tre LP-hold indendørs. Der er en fantastisk god stemning på de tre hold, og der bliver trænet rigtigt meget mellem træningsrunderne også, så der er gode fremskridt. På de to første hold var i alt 8 oppe til LP1-generalprøve (én med ændrede kriterier) og de fik 1 3. pr., 3 2. pr. og 4 1. pr. Den ene 1. pr. var på 178½ point, hvor jeg virkelig måtte anstrenge mig for at finde noget at trække for. Det 1 point blev mistet på en ekstra bliv-kommando i vendingen efter at næseprøverne var lagt. Vi var ikke helt sikre på reglerne, så dagen efter blev en dommer konsulteret, og det var korrekt at trække ½ (x2) for kommandoen. Men det er godt nok ikke hver dag jeg ser så flot LP-arbejde :-)
Stjerneholdet skulle efter fællesøvelserne demonstrere favoritøvelser, og som den ene morsomt sagde efter fællesøvelserne, hun kunne godt gå hjem, for det var hendes to bedste øvelser :-) Hun blev heldigvis og der var masser af flot LP-arbejde, og heldigvis også detaljer at arbejde med selv i favoritøvelserne.

En af mange skønne morgener

I går skulle have været en stille aften hjemme, men da vi var ved at være færdige med at spise kom der en opringning. En Norwich terrier ejer var kommet fra Fyn med sin højløbske tæve, og pludselig opdagede hanhundens ejer, at de to var for nært beslægtede. Det skyldtes en hel banal fejl, og heldigvis blev den opdaget, før der sket nogen skade. Nu blev vi spurgt om Lille Bjørn måtte bruges. Jeg tjekkede med hundeweb, og forhørte mig om tæven, og enden på det hele blev at vi drog af sted for at besøge tæven. Det var lige noget for Lille Bjørn. Ydermere fik han lov at overnatte, og han kom hjem til aften efter nogle vellykkede parringer. Vi krydser fingre for at der kommer noget ud af anstrengelserne.
I aften sluttede Anita og jeg vores rallykurser i hallen med nogle generalprøver i hhv. begynder, øvet, ekspert og championklasse. Begynderholdet har gjort flotte fremskridt og der var to der opnåede 100 point i en af banegennemgangene. Den ene fik også 99 i en ekstra gennemgang uden line, som alle sammen i øvrigt bestod. Masser af flot førerarbejde.
Endelig blev der gjort lidt rent i hallen (gulvet) inden den officielle rallyprøve i morgen. Vi har hallen sidste dag på lørdag, og det bliver lidt vemodigt at tage afsked med den, men også dejligt at komme på græs for alvor.

25 timer

Zora og Paul (foto: Lonni Prirsching)

Halvdelen af weekenden er ikke gået endnu, og den har indtil nu været fantastisk!
I går mødtes vi til bestyrelsesmøde kl. 16.30 i Sydkystens Hundeskole – vi havde sat fem timer af, og vi nåede en masse. Udover meget fagligt også en hyggelig middag. Der var en masse tunge emner på dagsordenen, men vi kom igennem det meste og har fået etableret diverse udvalg: instruktørudvalg, tøjudvalg og haludvalg. Og ikke mindst har vi talt om det meget presserende emne: nye instruktører. Én af kandidaterne havde vi en prøvetime med i dag 16.30, og vi fik lige sat et fornuftigt hold op til et begynderhold for voksne hunde – fortsættelse følger længere fremme i bloggen.
Jeg havde aftalt morgentræning i hallen i dag 8-10 med Lonni og Christina, men vi blev enige om at træne i forbindelse med prøvetimen i dag i stedet. Rigtigt smart, så kom vi udendørs og nød det gode vejr.
Indtil jeg fik en opringning ca. 9.58 i dag fra Nette, og i samme sekund jeg hørte hendes stemme kom jeg i tanker om hvorfor det foranstående ikke var 100 % smart: Jeg havde jo lovet at være ved hallen kl. 10 for at lukke en gruppe collie-folk ind og træne. Det kom de med 20 minutters forsinkelse og en kæmpeundskyldning …

Europatallerken

 Kirsten var med og vi fortsatte til København og en lækker brunch/frokost på cafe Europa. Jeg vil spare jer for detaljerne og nøjes med ovenstående billede af min Europatallerken.
Hjemme igen gjorde jeg klar til eftermiddagens træning.
15.30 mødtes Christina & Tempo og jeg med Lille Bjørn og fik små 45 minutters herlig udendørstræning. En masse flot arbejde fra Lille Bjørn, bl.a. en perfekt fællessit, 1 og 2 minutter i skjul i fællesdæk, nogle flotte stillingsskift på 15 m, en fin dirigeret apport og en superfremsending på 20 meter. Herligt.
Til prøvetimen med den nye instruktør havde vi sammensat et begynderhold for voksne hunde således:

• Christina med Border terrier Max (Pauls hund, 9 måneder)
• Merete med Engelsk springer spaniel Megan (Pauls hund, 8 år)
• Lonni med Irsk terrier Neville (Jeanels hund, 1½ år)
• Paul med Parson Russell Terrier Zora (Jeanels hund, 3½ år)

Instruktøren var helt frisk på dette spøjse hold og vi kom igennem en række grundlæggende øvelser: betingning af klikker, kontakt, sit, dæk, lineføring, indkald mv. Hun var meget dygtig og bestod prøvetimen med glans og bliver annonceret som ny træner i morgen.
Efter træningen fik jeg en god snak med hende, og klokken blev 17.30 og lidt mere inden vi var færdige.
Fantastiske 25 timer.

Skøn træningsaften

Det er heller ikke blevet til meget hundetræning i denne uge heller, men i dag kom jeg heldigvis i gang igen.
Mandag skulle de tre LP-hold hver især have fokus på deres svageste øvelser, og det er sjovt at se at der er favoritter blandt de svageste. Fx skulle alle begynderne have næseprøve, og næsten alle de garvede have dirigeret apport. Næste runde er sidste runde, og der er 8 der skal igennem en LP1-generalprøve og resten skal fokusere på deres stærkeste øvelser. Det bliver en herlig afslutning.
Tirsdag trænede jeg lidt fri ved fod med Megan i hallen, da jeg alligevel skulle derud i anden forbindelse.
Onsdag var jeg til workshop i Stockholm, men heldigvis svigtede SAS ikke da jeg skulle hjem, jeg landeden 10 minutter før tid i Kastrup og var i hallen 17:45 til et rallyhold som skulle starte 18:15. Masser af tid :-)
Begynderholdet udvikler sig fantastisk. Stort set alle kan efter 3 gange gå ret lange forløb med godt flow, og næste gang får de nogle færdige baner at arbejde med. Med pointgivning og det hele, og med tilladelse til at bruge godbidder som belønning undervejs.
Specialholdet havde Anita og jeg udfordret. De skulle gå begynderbanerne, men holde hænderne på ryggen. Det var forbløffende så godt det gik – en masse af de hjælpehåndsignaler, som førerne ”plejer” at bruge, var væk, og hundene kunne udføre øvelserne mindst lige så godt, og helhedsindtrykket var pænere. Til sidst sluttede vi af med den konkurrence, hvor man skal huske de skilte, om de forudgående ekvipager har udført og så udføre yderligere en øvelse.
I dag startede første runde af Johnnas nye runde torsdags-LP-hold, og første runde foregik i hallen i Greve, og jeg havde overset at holdet var flyttet 20 minutter i forhold til forrige runde, så Max og jeg kom for sent …
Men han var meget mere på end sidst, og vi lavet nogle flotte øvelser, ikke mindst en superflot lineføring og en virkelig god tandvisning. Der var flere andre gode momenter, men disse to øvelser var hele træningstimen værd!
Så var det Lille Bjørns tur, og han var fantastisk tændt!!! Der var nogle detaljer der ikke virkede, men helhedsindtrykket var fantastisk

• Fællessit: 2 x 50 sekunder, og normal afslutning. Flot.
• Fællesdæk: 30 sekunder i skjul klik/godbid, 1 minut i skjul klik/godbid og så 1:30 i skjul og afslutning i dæk. Og vild glæde. Superflot.
• Fri ved fod: Blændende; han er totalt på, følger flot i alle gangarter og med pæne 2-skridtøvelser og vendinger. Nogle enkelte skæve pladser kan jeg godt leve med.
• Stillingsskift: Vi gik ind i rummet og jeg brugte måtten til stillingsskift. Der var nogle flotte sekvenser, det største problem var faktisk at dække, hvilket vi senere fik problemer med i forbindelse med dæk under gang. Der var så meget andet flot, så jeg arbejdede ikke videre med det i dag
• Dirigeret apport: Johanna lagde ud, og det var en fornøjelse at opleve Lille Bjørn på toppen. Han sad helt stille ved siden af mig, så Johanna lægge apporten, stod knivskarpt ved keglen, fulgte min dirigering direkte, kom flot ind med apporten i plads, blev siddende på sin bliv kommando, slap på slip-kommandoen og blev siddende til jeg roste (jeg glemte fri …). Det er den flotteste dirigeret apport han har lavet og det så rigtigt godt ud
• Springapport: En rigtig favoritøvelse. Kun en enkelt bliv for at blive siddende med apporten.
• Stå, sid, dæk under gang: Stå var perfekt, men hverken sit eller dæk ville han indtage. Det var tydeligt at han forsøgte, men der var et eller andet der generede. Vi ser på det i morgen
• Indkald med stå: Jeg prøvede på kort afstand inde i rummet (ca. 10 meter), og der kom to flotte stop, hvor han simpelthen bremsede hårdt på gulvet direkte på kommandoen og gled - ingen tvivl om at han forstår kommandoen.
• Fremsending: Jeg forsøgte en enkelt gang fra cirka 10 meter. Jeg viste feltet mens han var i snor, og han trak mod feltet. Han styrtede ud på kommando, og begyndte at snuse midt i feltet. Øv ærgerligt. Næste gang var det perfekt: stop, afdækning, gå rundt og belønning for at blive liggende

En virkelig skøn træningsaften!

Ingen hundetræning

Oksemørbrad asian style

Jeg har stort set ikke fået trænet egne hunde i weekenden. Jeg havde planlagt to træningstimer hos Conni går og noget selvtræning i hallen i morges. Men jeg foretog en hård prioritering, og valgte begge dele fra. Rigtigt fornuftigt – for der var virkelig brug for en pause.
Lørdag startede med to rally specialhold om formiddagen, og jeg havde udtænkt nogle snedige kombinationer, tror jeg nok – noget der kan prøve grænser lidt af, noget der kan bidrage til at skabe situationer, som giver mulighed for at give feedback. Jeg tror det lykkedes.
Så skulle jeg have deltaget i to Helhed og detaljer timer hos Conni, men det kunne jeg ikke overskue. For allerede 1430 skulle jeg have den første af tre samtaler med instruktører, så jeg valgte at bruge pausen til at køre hjem og få noget frokost, og vende frisk tilbage til hallen og samtalerne.
Lørdag aften stod den på oksemørbrad asian style, mums.
Søndag morgen havde jeg booket hallen til selvtræning sammen med to andre, og jeg meldte fra lørdag eftermiddag. Jeg kunne bare mærke at jeg trængte til at slappe af. Så søndag formiddag gik med stille og rolig oprydning mv., og en dejlig strandtur med de to gamle hunde: Otto og Megan. Selv når Otto ikke har snor på går det i et adstadigt tempo, og det er totalt afstressende. For vi skal jo nå ingenting.
Vel hjemme igen pakkede Kirsten og jeg bilen med bl.a. Max og Lille Bjørn, og kørte ind til en af mine tidligere kolleger, som er kommet i den lykkelige situation, at familien har besluttet at få hund til sommer, og så ville de høre nærmere. Så over kaffe og kage fik vi talt om en alt muligt om at vælge hund og have hund, og både Lille Bjørn og Max optrådte som værdige og fornuftige repræsentanter for deres respektive racer. Vi fornemmede i hvert fald at tankerne om en dansk-svensk gårdhund blev påvirket i retning af en border terrier …
Vi fortsatte ind til Christian og endte med at få aftensmad fra Saigon, en af vores absolut foretrukne takeaway steder.
Ikke den store hundetræning med egne hunde i weekenden, men masser af hundeaktivitet.

Lettere sagt end gjort

Hundemæssigt har denne uge været tæt på en sædvanlig uge:

• Mandag undervisning af 3 LP-hold
• Tirsdag samtale med en instruktørkandidat og lidt træning med Lille Bjørn
• Onsdag undervisning af 2 rallyhold sammen med Anita
• Torsdag træning på to LP-hold hos Johanna med Max og Lille Bjørn
• Fredag – ingenting planlagt, men da Christina skulle i hallen kl. 16 og ikke havde nogen nøgle, tog jeg ud med nøgle samt Megan og Lille Bjørn og trænede lidt

Jeg kan godt mærke, at det er Lille Bjørn jeg har mest fokus på pt. Ikke bare fordi det er ham jeg satser mest på konkurrencemæssigt, men han udvikler sig rigtigt spændende, og det er bare fantastisk sjovt at arbejde med ham; ikke at der ikke udfordringer med ham, det er der bestemt – men nu kan jeg tackle dem.
Men selvom der er mest fokus på Bjørnen er Max og Megan bestemt ikke glemt i træningsmæssig sammenhæng.
Det er interessant som nogen ting gentager sig, og det lige tager lidt tid at erkende det.
Og det er påfaldende at mange af de kommentarer jeg får til min egen træning til forveksling ligner de kommentarer jeg giver mine kursister!
Max har jeg haft en spændende uge med. Selvom jeg godt vidste at 9 måneder måske kunne være en kritisk alder, tænkte jeg ikke specielt over det før til træningen i går; dækken, hvor jeg havde valgt at holde os væk fra de andre deltagere – gik helt i fisk. Max kunne ligge et par sekunder, begyndte så at pibe; jeg afventede stilstand, og han rejste sig uden at have været stille et splitsekund. Jeg har fået nogle ideer til at arbejde med denne øvelse hjemme.
Nogle af vores hvalpefavoritøvelser fungerer fantastisk (Paul tænk lige over det!): Balje, moveon, pole, slalom. Spring er ok og indkald er nogenlunde. Men når der kræves fastholdelse af position sker der alt muligt indenfor kort tid. Hvilket naturligvis er træneren der ikke har tænkt sig om.
Og så er der det med alderen. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på hvordan Lille Bjørn havde været da han var 9 måneder, som Max lige er blevet. Jeg faldt lige over en note fra træning hos Karen Frost sidst i oktober 2007, da Lille Bjørn var 8 måneder: ”Træn ikke noget nyt med ham nu, kun det han allerede kan!! Han er 8 måneder og der sker alt muligt andet med ham lige nu.” Gad vide om det også gælder for border terriere?!
Da jeg kom hjem fra dagens træning i hallen trænede jeg lidt med Max, og hvad skete: fantastisk stå, hvor jeg kunne gå væk fra ham. Og dæk i 10 sekunder på 5 meters afstand uden at han sagde en lyd. Hmmmm.
Megan var efter søndagens fri ved fod kursus med for at træne … fri ved fod. Jeg havde stillet en masse kegler op, og ville gå sjov fri ved fod. Det lykkedes bestemt ikke. Indtil Christina kommenterede, at jeg virkede lidt kedelig (jeg mener jeg sagde det samme til et par kursister i går!) – og da der kom gang i føreren kom der sandelig også gang i Megan, som pludselig havde fuldt fokus på ham den interessante person ved siden af hende :-)
Og så Lille Bjørn. Han er bare så lækker – han er nytrimmet – og ser totalt nuttet ud. Men det skal man ikke lade sig narre af. Han er stadig 110 % terrier og klar til at fokusere på spændende trænere eller farlige border collie hanner. Og han har også fået trænet med en tæve, der netop var kommet i løbetid. Ja, jeg opsøger helt bevidst muligheder for at hæve kriterierne.
På andre områder er det basale detaljer vi arbejder med. Lille Bjørn er kommet rigtigt langt med apportering – nu er han glad for apporten, og vi arbejder med afslutningen: at holde fast når jeg bukker mig ned, og blive siddende når jeg tager apporten. Det har vi fået tips til at arbejde videre med – bliv-kommandoen er også anvendelig her :-) Noget à la: Bliv - bukke mig ned – bliv – tage apport – slip – klik – beløn – fri. Der kom resultater med det samme.
Og så havde jeg også brug for input til indkald med stop. Resultat blev at jeg dropper legetøjet og bruger kast af godbid, og Lille Bjørn stopper nu flot. Hvis jeg får timet mit klik bliver det fantastisk!
Det går rigtigt godt med LP-øvelserne i øvrigt:

• Fællessit – jeg havde hævet kriterier til 1:15 i går, og han lagde sig efter 1:10. Han blev sat op, og klikket efter 30 sekunder.
• Fællesdæk – vi fik arbejdet med skjul i går igen, og var oppe på 1 min. I dag lå han eksemplarisk ved siden af Tempo, og jeg var ude i 15 sekunder.
• Fri ved fod har vi stort set ikke arbejdet med
• Stillingsskift. Det går virkelig godt. Der har været nogle situationer hvor han hoppede frem i starten af øvelsen, men når jeg har hans fokus tager han skiftene første gang og de er knivskarpe. Det er ved at være en favoritøvelse :-)
• Dirigeret apportering. Vi har lavet to fulde øvelser, og han bliver mere og mere sikker i øvelsen.
• Springapport. Der har været et par knaldapporter, så jeg belønner for at blive i position igen, og ellers er det kun afslutning jf. ovenfor vi arbejder med.
• Positioner under gang har vi ikke arbejdet med
• Indkald – se ovenfor
• Fremsending. Jamen hvad skal jeg sige? Han kan øvelsen, men bliver let distraheret af duftene i gulvtæppet. Jeg regner med at vi får styr på dette når vi kommer udendørs
• Næseprøve – har vi ikke arbejdet med

Så jeg er i bund og grund tilfreds med udviklingen med alle tre hunde.
Og jeg må altså prøve at gøre ligesom jeg siger til mine kursister at de skal gøre :-)

Back to Basics

Back to Basics kunne være overskriften på mange af mine blogindlæg, men i dag var det bare så oplagt.
For det handlede hele dagen næsten om: at gå tilbage til udgangspunktet og starte forfra.
Jeg startede kl. 830 i hallen hvor jeg sammen med Max og Lille Bjørn havde aftalte at træne med Charlotte Lia som havde Spot og Laika med. Jeg har et problem med Max: han piber i forskellige situationer, først stille og meget hurtigt meget højt. Det er et problem hjemme og også på træningspladsen; i dag begyndte jeg så at arbejde med det sammen med Charlotte. Lille Bjørn og Max sad i snor bag bilen, mens vi gjorde klar i hallen. Ved stilhed klikkede jeg og gik ud og belønnede. Så rykkede vi ind i hallen med hundene, og fik lavet noget ækvilibristisk træning: Jeg klikkede Laika for at dække i feltet, og blive liggende mens Charlotte gik rundt. Og hun klikkede og belønnede Max for at være stille imens.
Ellers arbejder jeg med at Max skal fastholde positioner samt ikke at afbryde adfærd efter godbid og vi forsøgte at træne alt muligt sjovt indimellem.
Med Lille Bjørn var det også nogle basale ting der kom i gang igen. Indkald med stop har jeg kæmpet lidt med, mærkeligt nok har jeg fået hævet kriterierne for hurtigt, så tilbage til for tre år siden, hvor jeg startindlærte ved at kaste med legetøj – og tænk, pludselig kom der nogle fantastiske stop!!! Og hvis jeg også husker at komme LP1-indkald indimellem kommer der også superfart i indløbene.
Og så arbejdede vi med venstrevendingerne i fri ved fod – og hvis jeg som forkommando kigger ned, så jeg ikke træder på Lille Bjørn, laver han pludselig de flotteste sving med bagparten; hvor svært kan det være. Tak Charlotte for en supertræningstime.
Lonni og jeg havde i eftermiddags samtaler med to kandidater som trænere i Sydkystens Hundeskole, og det er også Back to Basics, hvor vi aftaler kriterier for at være en god underviser, og hvordan man sætter mål for det. Meget spændende og ikke helt let.
Og så eftermiddagens bestillingskursus: Fri ved fod kursus med Megan hos Nette Stormlund. Lille Bjørn og jeg deltog på kurset for næsten et år siden  og jeg havde bestilt det, fordi jeg virkelig har brug for at tænke denne øvelse forfra med Megan. Jeg vil ikke gentage alle superlativerne fra sidst, men det er et fremragende kursus – som handler om fundamentet for at få en god fri ved fod.
Og så afslørende min fri ved fod til ”Take a Chance on Me” præcis hvad problemet er. Megan fulgte mig som en drøm, indtil jeg på et tidspunkt kom ud af takt, og gik lidt i stå fordi jeg ville tilbage i takten: hun dæmpede i samme sekund. Og det er jo præcis det der sker, når jeg går i gang med en rallybane.
Så det gode råd er: træn starter af rallybane med kantbånd, dommer osv., og forstærk lige i starten – så det at gå i gang med banen bliver en fest. Tjek – det går vi i gang med!!!
Tak til Nette for et fantastisk kursus.

To fødselsdage på en uge

En herlig tirsdag morgen

Så gik der pludselig en uge til, og hvor blev den lige af?!
Der har været en masse hunderelateret, men næsten ikke træning med egne hunde :-(

Mandag havde jeg mine tre LP-hold, og de kom fuldtalligt! Herligt!

Onsdag fyldte Otto 14 år. Han er den ældste hund vi har haft, og stadig rask og rørig. Jeg blev lidt nostalgisk da jeg kiggede på fotos fra gamle og læste om nogle af hans flotte resultater.
Om aftenen startede Anita og jeg sammen nogle rallyhold i Sydkystens Hundeskole. Det var Anitas debut som instruktør og det gik da helt fantastisk godt! Det havde jeg bestemt også regnet med, og det er skønt når selv meget høje forventninger bliver indfriet!! Anita og jeg er gået i planlægningsmode med nogle hold i Osted.

Torsdag var der generalforsamling i Sydkystens Hundeskole. Der havde været varmet lidt op til dagen inden, da jeg skulle have de sidste underskrifter fra Charlotte og Camilla, som begge stoppede i bestyrelsen. Det var bestemt også vemodigt, for de har begge været med til at skabe grundlaget for Sydkystens Hundeskole, og Camilla har på flere punkter været afgørende for den positive udvikling.
Jeg er den eneste med mere end 2 måneders anciennitet i den nyvalgte bestyrelse, så der er virkelig tale om en ny start – men på en helt anden måde end den oprindelige start for 2½ år siden. For Sydkystens Hundeskole er nu veletableret, har fem igangværende instruktører og seks ansøgninger om at blive instruktører til behandling - der kommer til at ske en hel masse. Og så er der sammensat en meget slagkraftig bestyrelse, som jeg glæder mig rigtigt meget til at arbejde sammen med: Lonni Prirsching, Dil Bredholt, Nina Synnest, Merete Marx Stenaae og Christina Ulrich Pedersen.

I dag havde vi så ugens anden fødselsdag: Lille Bjørn blev 5 år. Jeg synes jeg har nået en masse med ham allerede, og så tænker jeg alligevel – at det er nu det virkeligt sjove skal til at begynde: ekspertklasse, championklasse, LP3 mv. Jeg var i hallen med alle tre hunde og trænede 20 minutter med hver. Træningen med alle gik godt, men med Lille Bjørn var jeg ekstra ovenud tilfreds. Selvom der naturligvis blev snust en del, var han totalt fokuseret i alle øvelserne: næseprøve (supersøg og tæt på perfekt aflevering), springapport (afleveringen bliver bedre og bedre), fremsending (jeg viste feltet, startede ham korrekt på 20 m, og han spurtede direkte ud), positioner under gang (sit skal vi have set på …), ”fælles”dæk (30 sek., 1 min og 1:50 i skjul) samt endelig 6 flotte stillingsskift, hvor han max rykkede 15 cm i alt. Jeg kørte MEGET tilfreds fra træningshallen.

Weekenden bliver med hundefri lørdag (to formiddags rallyhold blev aflyst), hvor vi har nogle Københavnsplaner, mens søndag bliver meget hundefokuseret. Jeg skal træne med Max og Lille Bjørn lørdag morgen i hallen, om eftermiddagen er der interviews med to trænerkandidater og eftermiddag og aften skal Megan og jeg på fri ved fod kursus hos Nette. En meget lovende weekend.

Think-Plan-Do

I dag sluttede et forløb over 6 træningsrunder i Sydkystens Hundeskole. Forløbet hed ”Think-plan-do: Planlæg og træn målrettet mod din næste DKK LP1/LP2/LP3 prøve” og begyndte 19. november 2011.
Instruktør var Conni Hansen, som ikke behøver nogen nærmere introduktion for læsere af min blog. Træningen tager udgangspunkt i, at man aktivt noterer, hvilket stade man befinder sig på i de enkelte LP-øvelser, og så systematisk arbejder med at forbedre de områder, hvor der er behov for det. Kirsten synes ikke jeg kan rose kurset, bare fordi Conni har grebet det an på en måde som jeg selv kunne finde på, men det gør jeg alligevel! Jeg elsker den strukturerede tilgang til træningen, som er helt i tråd med min måde at planlægge og dokumentere min træning på; og analysere prøveresultater mv. Meget nørdet vil de fleste synes, men jeg elsker det.
I forhold til Connis kursus fik vi – primært Lille Bjørn, men indimellem også Max – arbejdet meget varieret med svage sider, sætte kriterier for udvikling af dem, og blive fulgt op på status af Conni. Og arbejde bevidst med favoritmomenter, få øget kriterierne ved forstyrrelser af forskellig art, herunder prøvelignende opsætning, for i endnu højere grad at vænne os til prøvesituationen.
Når vi har to timer hver gang er der også tid til at Conni indleder med gode oplæg baseret bl.a. på sine egne prøveerfaringer og referencer til konkrete prøvesituationer.
Det er bestemt mit indtryk – bestyrket i de evalueringer Conni får :-) – at det er en udbredt opfattelse at Conni er rasende dygtig til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så alle får det maksimale ud af den.
I dag gik mine tanker, som naturligvis blev delt med Conni, tilbage til første træningsgang 19. november, hvor mit helt store problem var Lille Bjørn stillingsskift stå-dæk og stå-sit samt dæk-stå (det kan jeg læse i min træningsdagbog for den dag!). I onsdags til Nørdprøven og i torsdags til træningen hos Johanna kunne have lave 6 tæt på perfekte skifter uden belønning undervejs. Det er sket på 3½ måned og jeg må indrømme at jeg selv er lidt imponeret af det. Men det er opbygget fuldstændigt systematisk, og det er skønt at se at det virker.
Og så havde jeg den mest fantastisk fællesdæk, som er en af vores to røde øvelser (= langt fra prøveklar). Lille Bjørn lå ved siden af en hund, som jeg var ret sikker ville forlade positionen, så jeg gik kun ca. 15 meter ud, vendte mig og ventede. Og rigtigt nok, nabohunden peb og forlod hurtigt positionen, Lille Bjørn kiggede på den men blev liggende, og jeg klikkede kort tid efter, belønnede og gik så ud på 25 meter, efter cirka 1 minut klik/godbid, og så var jeg i skjul nogle gange, sidste gange 40 sekunder, og afsluttede med Lille Bjørn i plads. Det sidste minuts tid var der en voldsom larm af maskiner ude bag en væg, hvor hundene lå, og de blev alle pænt liggende. En supersucces!!!
Tak til Conni for et skønt forløb, og der er heldigvis fortsættelse i form af en række træningsomgange à to timer i perioden april til juli; så får vi has på de sidste røde øvelser!!!

Status

De sidste par dage har været statusdage i forhold til min LP-træning med Max og Lille Bjørn. Og med nogle åbenlyse og alligevel overraskende konklusioner.Onsdag havde vi generalprøver i Nørdklubben med 7 deltagere med 8 hunde. 1 LP1, 6 LP3 og 1 LPE.
Torsdag havde vi et meget prøvelignende setup hos Johanna, hvor jeg både med Max (LP1) og Lille Bjørn (LP3) kom igennem det meste af de respektive LP-programmer.
Synes Max er det er det sjoveste i verden at være til LP-prøve? Retorisk spørgsmål, som jeg selv stillede, men det kunne have været Johanna, eller Helle Damkjær eller xxx som stillede det.
Og svaret var et ganske klart: nej!
Det er tydeligt, at når vi skal gentage øvelser, så slår han fra. Når vi laver tricks (setup, move-on, pole, balje, in the box, hoved osv.), så er han ivrig. Johannas diagnose (men min formulering): Det kan godt være at føreren har sagt og skrevet at han vil tage det stille og roligt og ikke pace hunden frem, men det gør han nok alligevel (i forhold til LP) …
Og det er desværre sandt. Jeg har elegant sprunget nogle grundtrin over, for hurtigere at komme til det i LP-sammenhæng spændende. Hvorfor stoppe i stå under gang, når man ikke skal gøre det i Eliteklassen? Ja, det kunne jo godt være at det var et trin på vejen at stoppe, så hunden oplevede nogle hurtigere successer …
Desuden har jeg ikke fået indarbejdet fri-signal (ordentligt) og Max opfatter godbid som afslutningssignal.
Så hvis jeg nu som Johanna foreslog ikke så meget som overvejede at gå op med ham til LP før han blev 1½ år – så fik jeg måske mere fokus på disse basale færdigheder …
Max kan flere af øvelserne godt, men han mangler bestemt sikkerhed i fx at holde position, så diagnosen er klar; tag det roligt!!!
For jeg vil netop have en hund, som synes LP er det fedeste i verden, og oplever en masse succeser og glæder ved at arbejde med LP.
Dagens korte træningspas bestod kun i at jeg legede bold med ham …

Lille Bjørn bliver 5 år om en uge, og selvom han ikke lader sig mærke med det, er han ved at være voksen …
Han er dygtig til stort set alle øvelserne (uddybes nedenfor). Og jeg kan efterhånden få kontakt til ham når vi skal i gang med øvelserne. Men problemet med gulvet i hallen var der uændret: Lille Bjørn vil meget meget gerne belønne sig selv ved at snuse i underlaget (sex med sekretæren). Så ny teknik i dag: Time-out, hunden holdes i linen så den ikke kan belønne sig selv. Først i 1 minut, det hjalp ikke, så i 2 minutter – og det hjalp, efter godt 1½ minut kom Lille Bjørns utålmodiges bjæf, han ville godt arbejde!
Det er præcis det, jeg ikke har fået løst med Megan, som meget gerne belønner sig selv med snus.
Ellers var jeg meget tilfreds med vores status i LP3-øvelserne:

• Fællessit – meget stabil øvelse, ingen problemer (10)
• Fællesdæk – 3:45 med synlig fører, og så blev det for meget … De seneste gang har jeg arbejdet med at skabe tryghed uden at gå i skjul, og 3:45 var en voldsom hævning af kriterierne … (0)
• Fri ved fod – han går rigtigt pænt, og de fleste 2-skridts og vendinger er ok, når han da ikke bliver utålmodig.. Charlotte Lia gav ham 7½, det var ok, men jeg tror han går væsentligt bedre når det gælder (7½-9)
• Stillingsskift – onsdag 6 flotte skifter, en ekstra kommando, torsdag alle positioner på første kommando, Lille Bjørn rykkede 20 centimeter frem, og pladsen til sidst krævede en ekstra-kommando. Den træner jeg heller aldrig. (9-9½)
• Dirigeret apport – vi forsøgte fuld øvelse onsdag, og det gik bestemt over forventning,. Lille Bjørn mistede lidt fordi han gik med i stå ved kegle, og der var lidt uro ved afslutningen (da jeg skulle tage apporten), men resten var super (8).
• Springapport – der var en tøvende apport onsdag, og Lille Bjørn smed apporten ved afslutning. Det arbejder, vi fortsat med. Torsdag var det superflot, og jeg kunne tage apporten i en langsom bevægelse men udgangspunktet er godt (6-9)
• Stå, sid, dæk under gang: Mistede sit begge dage, det skal vi have set på. Og så løftede han højre forben i rundgangen ved sit onsdag (7½-8)
• Indkald – her stod vi over (?)
• Fremsending – ville ikke på 20 m, men gerne på 13-14 … (?)
• Næseprøve - meget flot søg, taber pinden ved afslutningen (9)

Under vanskelige vilkår går det rigtigt godt, vi arbejder støt videre,