lørdag den 13. oktober 2012

LP-kursus hos Niina Svartberg

Lille Bjørn var også vild med Niina (foto: Camilla Johannessen)

Foredraget onsdag var en bonus i forbindelse med Niina Svartbergs besøg. Hovedformålet med besøget var et todages LP-kursus som blev gennemført torsdag og fredag. Kurset havde jeg arrangeret i eget regi, og det har ikke været opslået, jeg har bare kontaktet mulige interesserede, og det blev overtegnet uden videre. 8 deltagere med hund begge dage og 9 deltagere uden hund torsdag og 5 uden hund fredag. Jeg havde helt klart indtryk af at der var udbredt tilfredshed med kursusforløbet i almindelighed og Niinas indsats i særdeleshed. De første evalueringer, jeg har fået retur, er meget positive.

Måden at gennemføre kurset på er lige efter mit hoved :-) Normalt ville Niina være begyndt torsdag med en times teori, men da stort set alle deltagere havde hørt hendes foredrag onsdag gik vi direkte i gang med træningen, som begge dage bestod i tre runder pr. ekvipage, hvor de hver især fik 12-15 minutter efter tur, hvor de kunne få fokus på de øvelser, de ønskede.

For dem med hund var der dermed helt konkrete forslag til, hvordan man kunne arbejde med specifikke problemstillinger, og for tilskuerne mulighed for at se mange forskellige problemstillinger og måder at tackle dem på. Da der også var deltagere på landsholdsniveau blev der også lejlighed til for os almindelige dødelige at se fokus på udfordringer, som vi kun kan drømme om at nå frem til, og det er virkelig spændende at iagttage.

Jeg havde naturligvis hund med begge dage, Lille Bjørn torsdag og Max fredag.

En meget opmærksom og fokuseret Lille Bjørn (Foto: Michael Varding-Hasse)

Med Lille Bjørn havde jeg valgt følgende øvelser: Indkald med stå, dirigeret apport, positioner under gang samt stillingsskift.

Indkald med stå. Jeg er ikke tilfreds med stoppet, og jeg synes det går for langsomt med fremskridtene. Jeg har aldrig arbejdet seriøst med ekstern belønning, men på dette kursus tog jeg for alvor hul på det, og nu skal det altså afprøves.

Som man kan se på fotoet synes Lille Bjørn at tanken om ekstern belønning er meget motiverende :-)

Den belønning vil jeg gerne arbejde for! (Foto: Camilla Johannessen)

Der kom helt klart nogle bedre stop, og det skal jeg arbejde videre med den kommende tid.

Lille Bjørn elsker apportering (Foto: Camilla Johannessen)

Så så vi på den dirigerede apport, hvor mit hovedproblem er, at Lille Bjørn ikke kan se apporterne og derfor ikke løber i den rigtige retning. Nogle af de ideer jeg skal arbejde videre med er:
  • Hvis jeg stopper ham (når han er på vej i forkert retning) skal jeg belønne for det! Han gør jo det jeg beder om …
  • Jeg skal træne ”markering” af den rigtige apport, når den bliver lagt
  • Jeg kan fortsætte (som ved startindlæring af dirigering) med target/spande med godbidder i den rigtige afstand, så Lille Bjørn finder ud af hvor langt og i hvilken retning han skal løbe, når der er en apport
Positioner under gang. Det blev en rigtig fin demo vi lavede, hvor Lille Bjørn drejede i ståen, stod i sitten og sad i dækken … Nogle ting jeg skal arbejde videre med:
  • Sit bliver til It – jeg vil gerne have en hurtig reaktion, dvs. når jeg siger s’et skal der ske noget, og hvis s både kommer i stå og sit er det forvirrende for hunden
  • Jeg skal gå lidt tilbage i kriterierne, fx gå lidt langsommere
  • I dækken kan jeg gå lidt tilbage og bruge et animerende verbalt signal før dækken, så jeg er sikker på at have hans opmærksomhed
Stillingsskift var dagens sidste øvelse for vores vedkommende, og der kom fokus på skiftet stå-sid. Her kom der fokus på mit håndtegn og min udtale af kommandoen. Mit håndtegn skal tydeligt vise at jeg vil have en bagudrettet bevægelse, og hvis jeg siger kommandoen langsommere end i skiftet dæk-sit understøtter det også. Det skal jeg have arbejdet med.

En tilfreds fører :-) (Foto: Michael Varding-Hasse)

Fredag var det Max’ tur. Jeg havde valgt at starte med springapport, fordi den er en typisk ”jeg tager en springtur” øvelse. Og man må sige at han både dér og i løbet af dagen på overbevisende vis viste hvordan han melder sig ud af træningen, og dermed også en perfekt mulighed for at få gode råd til at håndtere situationen.

Så – som 110 % bekræftelse af det Christina fortalte mig forrige tirsdag  – fik jeg at vide at hans behov for at løbe og brænde energi af naturligvis skal opfyldes i meget høj grad i andre situationer, så der ikke er behov for det til træning. Og at behovet for at løbe absolut bør indgå i belønningsregistret.

Jeg skal blive meget bedre til at bruge mig selv i belønningen af Max (foto: Michael Varding-Hasse)

Derudover noterede jeg følgende:
  • Det er aldrig ok at hunden forlader træningen, så der er ”Nej” absolut tilladt, og jeg skal blive ved med at sige noget (= modsat tavshed), så længe han vælger fra (er på vej væk). Når han er på vej tilbage er det ok at være stille
  • Jeg må aldrig belønne for at hunden selv viser initiativ i en øvelse (ups, det kom jeg til)
  • Jeg skal ikke bære ham tilbage, når han er løbet væk, bare på med linen og tilbage
  • Jeg skal arbejde med alle mulige andre belønninger end godbidder, bolde, skind, pivedyr mv.
I næste runde arbejdede jeg først med fremsending. Igen samme mønster. Han løb flot ud til target tre gange, og blev stoppet perfekt, og fik boldbelønning (føreren skal øve sig i at kaste!), men valgte det også fra flere gange.

Når han er på i øvelserne er der fuld koncentration og fokus (foto: Michael Varding-Hasse)

Næseprøven. Søgte, lidt smagen, endte med den rigtige og kom ind på pladskommando. Jeg skal ikke bruge en pladskommando (ups). Jeg skal ikke – som jeg gør – træne opsamling af én næseprøve (så det ligner apport), men give ham pinden i munden og træne indløb derfra.

Anita valgte til sin sidste runde fællesøvelser, så der var vi syv på banen samtidig. Max sad pænt i fællessitten, blev belønnet undervejs, lavede nogle dyk, men rettede sig begge gange op og fik klik kort tid efter. Godt.

I fællesdækken lå han også pænt, der kom noget piben, men han blev liggende og fik nogle forstærkninger undervejs. Også i denne øvelse anbefalede Niina noget at fokusere på (fx ekstern belønning bagved). Og jf. foredraget onsdag, at give belønningssignal og så give hunden belønning lige efter, ikke gå ind og afslutte for at give belønning.

Vi arbejdede hårdt med de første skridt af ekstern belønning (foto: Michael Varding-Hasse)

I dagens sidste runde arbejdede jeg med Fri ved fod. Jeg spurgte direkte Niina, hvordan hun ville anbefale træningsrunden med det hun havde set tidligere på dagen i baghovedet. Og svaret kom direkte: Prøv fri ved fod med ekstern belønning. Uha, det var svært for Max med den madskål ved siden af, men efterhånden gik det nogenlunde, vi skal have arbejdet mere med at belønningssignalet (klik efterfulgt af ”Ja”) opfattes som at han må løbe til madskålen, men det så lovende ud.

Speedy, Jamie og Max (foto: Trine Rafn)

Indimellem træningspassene fik Max også flere gode løbeture på udendørsarealet, og ikke mindst en meget energifyldt leg med Trines Jamie og Lisas Speedy. Fantastisk at Trine fik dem alle tre på samme foto for der var godt nok fart over feltet!!!

Efter to intensive dage var føreren mindst lige så trætte som hundene. Udover konkrete punkter til egen træning var der også masser af læring i at iagttage de andre træning, og høre Niinas ideer til problemløsning og finpudsning af detaljer. Jeg har nogle træningsplaner som skal opdateres i løbet af weekenden, og en masse spændende træningstimer foran mig.

I forhold til Lille Bjørn er målet uændret at han skal prøves af i Eliteklassen, han har bestemt kapacitet til det, og jeg skal ”bare” have styr på de sidste detaljer, for at få et pænt LP3-forløb med ham.

I forhold til Max har jeg fået rig lejlighed til at huske mig selv på, at der INTET er jeg skal nå med ham inden for en bestemt tidshorisont. Selvfølgelig er målet at han skal i eliteklasse. Men hvis jeg havde tænkt mig bedre om, havde jeg ikke haft ham oppe i LP1 før jeg kunne gøre det uden at belønne med godbidder som jeg jo har gjort nu – for det giver jo ingen mening i forhold til målet. Så til årets sidste prøve med ham vil jeg eksperimentere – vi er tilmeldt i LP2 men rykker tilbage til LP1 - og jeg vil arbejde med at have hans fokus mellem øvelserne med begrænset brug af godbidder. Konklusionen af de to dage: Det er fantastisk inspirerende at gå på kursus på Niina, og der bare er så meget jeg skal prøve af med både Max og Lille Bjørn. Det er en bonus at være på kursus med et hold, som jeg synes var tæt på det ideelle. Der var god og hyggelig stemning hele vejen igennem, og jeg tror alle tog trætte og tilfredse hjem med masser af indtryk at bearbejde.

Og jeg er naturligvis i gang med at overbevise Niina om, at hun bare skal planlægge et besøg til Danmark næste år, så hun kan se alle vores fremskridt og give os input til vores videre træning!

Ingen kommentarer: