Uha, den dårlige samvittighed nagede efter gårsdagens skulken fra LP-træningen. Jeg fik heldigvis mulighed for at gå tidligt fra arbejde i8 dag, og så var det jo oplagt at træne lidt i hallen med alle tre hunde. Men jeg besluttede at nøjes med to i dag, og så træne i morgen formiddag igen med to.
I dag var Megan og Max med. Som sædvanlig når Max er med startede træningen med noget fri leg udenfor hallen.
Megan skal den 11. november op til sin allerallersidste LP3-prøve, den allersidste var for 26 måneder siden. Bortset fra en uofficiel LP-prøve for 1½ måned siden har vi ikke arbejdet med LP siden 2010, og generalprøven viste nogle oplagte svagheder.
Megan og jeg arbejdede med følgende øvelser:
- Fællessit. Sit i 1 minut. Ok.
- Stillingsskift. Vi havde fokus på at indtage position på første kommando, dæk-stå (jeg skal huske at det er et andet håndtegn end Lille Bjørns!!!), samt bagud bevægelsen i henholdsvis stå-ned og stå-sit. Det har aldrig været en favoritøvelse med Megan, og vi retter den ikke op på en uge, men det ser fornuftigt ud.
- Stå, sid, dæk under gang. Ståen er flot, sitten og dækken mere tvivlsomme. Jeg arbejdede med mit tempo, med at have Megan ud for mig, og med klare verbale kommandoer. Og så hænger det pænt sammen.
- Indkald med stå: Det var godkendt, men tempoet er noget adstadigt, og det har det altid været.
- Fremsending gik helt op i hat og briller. Megan insisterede på at løbe ud til nogle blade på gulvtæppet, så jeg måtte have target frem og reducere afstanden. Det er vores gamle glansøvelse, som jeg vist lige skal have pudset af :-)
- Næseprøve: Jeg havde lagt 10 ud, og søget, optaget, returløbet og afleveringen var perfekt.
Så blev det Max’ tur.
- Fremsending: 2 superskarpe fra 10+ meter
- Frem-/tilbagespring:1 gang perfekt
- Næseprøve; Igen lå der 10, flot søg og optag og kun lidt tyggen på vej ind (det er fokus ved vores morgentræning)
- Apportering: Ups, nu sidder han flot når jeg kaster apporten, men løber ikke ud. Han opfatter ikke apportkommando som at han skal hente apporten. Uha. Vi skal virkelig arbejde med balancen i denne øvelse. Sjovt!
- Stå, sid under gang: Megaflot
- Stillingsskift: Dæk-sit og sit-dæk på 5 meter ok. Dæk-stå og sit-stå ok på 4 m. Stå-ned ok på 2 m, men laver ikke foldebevægelsen. Det er jo også ét af fokusområderne
- Fri ved fod: Flotte følger, og nogle enkelte skæve pladser i to-skridtsøvelser og vendinger
Vi sluttede med noget fri leg udenfor hallen.
Jeg har ikke helt bestemt hvilke to hunde, der skal med til træning i morgen, men det bliver nok Lille Bjørn og Max.
Til aften fik vi – som sædvanlig – et fantastisk måltid: lammeculotte, lammemørbrad, kartoffelmos og ovnbagte rodfrugter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar