Klassisk nørdprøve

Jeg må indrømme at jeg gennem længere tid har følt mig ret unørdet på hundeområdet. Begrænset træning, reduktion af instruktørindsatsen og af og til den nagende fornemmelse: at jeg ikke længere brænder for hverken undervisning eller selv at træne med hunde.

På undervisningssiden kunne jeg mærke, at det var en lettelse af have sidste runde LP (i form af en uofficiel generalprøve) i mandags, nu er der ”kun” de to rallyhold om onsdagen; det er to rigtigt spændende hold, som Anita og jeg har det rigtigt godt med. Der er mange kursister, som vi har oplevet gennem lange forløb og at se deres udvikling er forstærkende for os som instruktører. Jeg kunne godt mærke engagementet boble i onsdags, for der er godt nok mange på de to hold jeg gerne vil se rykke op i championklassen!

På træningssiden har jeg meget blandede følelser, som ikke blev mindre efter gårsdagens superhyggelige generalprøve i Jersie.

Det var helt klassisk nørdkoncept. Der var stillet op som til en rigtig prøve, Dina med Katie og Mandy, Susanne med Berry, Charlotte med Laika, Christina med Tempo og jeg med Max og Lille Bjørn skulle op i vores respektive LP-klasse, og vi afsluttede med LP3/LPE-fællesøvelser for Laika, Tempo og Lille Bjørn.

Vi deltes om at dømme og skrive, og jeg havde den kæmpestore fornøjelse at dømme Christina og Tempo i Eliteklasse med Charlotte som prøveleder. Jeg véd ikke rigtigt hvad jeg skal skrive uden at virke panegyrisk, så jeg vil nøjes med at sige at det var flot. Meget flot. Uha de er gode.

Jeg havde også fornøjelsen at dømme Susanne og Berry i deres debut i LP1. Sikken en glæde og energi der er i den hund. Der er en masse adfærd, der ikke er under fuld stimuluskontrol endnu, men hvad betyder det? Sikkert at han ikke består LP1 med 1. præmie på søndag. Men ligeså sikkert at en dygtig træner (og det ER Susanne bestemt!!) vil nå meget langt med ham i de discipliner, hun vælger at fokusere på.

Så var der Max og Lille Bjørn.

Jeg prædiker at man skal fokusere på det positive, så her kommer det.

Max lå fællesdæk i LP2, perfekt! De andre sagde at der var en svag lyd, men jeg kunne ikke høre den på 20 meters afstand. Han lavede en fantastisk springapport. Et fantastisk indkald i andet forsøg (i første lavede han stoppet superflot, men løb ind før kommando). En lækker fremsending (vi blev trukket for et ekstra indkald, de andre sagde han ikke kunne høre mig). Et pænt næsesøg.

Lille Bjørn lavede nogle flotte fællesøvelser, en ok apportering, en flot springapportering, et ok indkald, en ok fremsending (ekstra dirigeringskommando og gik på prøveleders værsgo) og en flot næseprøve.

På udviklingssiden (for ikke at sige det direkte: det negative) er den totale manglende stabilitet for begge hundenes vedkommende. For Max’ vedkommende cirka alt det, der kunne gå galt. For Lille Bjørns vedkommende kritiske ting, som meget snusen og ikke at indtage første position i stillingsskift.

For det er en anden konsekvens af den manglende stabilitet: Vi har ikke råd til et nul, så en 1. præmie kræver virkelig at ALT fungerer på dagen.

Statistikken taler tydeligt: 22 LP3’er med Lille Bjørn og 1 1. pr. 10 LP3’er med Max og det bedste resultat en 3. pr. Det ER nørdet, men også meget demotiverende.

Lille Bjørn bliver - med mindre der sker noget ekseptionelt - pensioneret som LP-hund når året omme. Drømmen om Eliteklasse er bare en fantasi.

Max er kun tre år, så der kan stadig ske meget.

Alle fejl der sker, er selvfølgelig førerfejl. Det mener jeg 110 %, det siger jeg til kursisterne og det siger jeg til mig selv. Jeg er stadig ikke god nok til at læse Max, og det er virkelig et område, jeg skal fokusere på. Der er et kæmpepotentiale i ham,