Sonja og Lemon
I dag startede jeg på et hold over 3 x 2 timer med Sonja Ordell Johannessen som instruktør: Klar til færdighedsprøve 3 + 4 – Trickkursus.
Kurset blev opslået dagen efter at jeg i anden sammenhæng havde efterlyst præcis sådan et kursus, og jeg meldte mig straks. Kurset afholdes i Undinehallen, som er forbundet med masser af gode minder fra 5. juni :-)
Sonja er en af stjernerne i den danske HTM/FS-verden, jeg har aldrig været på kursus hos hende, så mødte naturligvis med store forventninger.
Dem levede hun fuldt ud op til … og mere til.
Lige på og hårdt, 6 øvelser blev én for én introduceret med demohund og udførlig beskrivelse af startindlæring/videreindlæring, hvorefter vi selv arbejdede med øvelserne.
2 timer er lang tid og der var andre hunde end, Max der snuppede en lur undervejs.
1. Slalom mellem ben. Vi har virkelig gjort fremskridt i denne øvelse, hvor det primært er mine udfordringer med at sætte fødderne rigtigt, der har givet problemer. Nu har jeg fået beskrevet præcis hvordan jeg skal flytte dem i alle fire retninger, og pludselig går det strygende.
2. Cirkler om rekvisit. Jeg havde taget spand med, det opfattede Max som en høj balje, så den blev straks skiftet ud med 2 liters vandflaske. Det er næsten som at træne en høne I at gå om en kegle, den øvelse, vi kom godt i gang!
3. Bakkeøvelser. Vi arbejdede med baglæns slalom, hvor jeg stadig mangler det afgørende gennembrud, Max er så artig og holder positionen selvom jeg lokker …
4. Positionsarbejde/beg. Jeg har uden tvivl fået introduktion til øvelsen på Johannas Foundationhold, men det er ikke en øvelse jeg lige har haft interesse for, men nu skal den sørme bruges, og vi kom godt rigtigt godt i gang med den.
5. Heelwork. Efter introduktion til hvordan en position indlæres, arbejdede Max og jeg med P9 (hund mellem ben forlæns), hvor jeg dels fik Max tilbage i den korrekte position, dels fik arbejdet med at han følger med i kort bakning.
6. Target-arbejde. Her arbejdede vi med indledende del af det at få hund til at sætte bagben op på targetgenstand.
En kort pause undervejs, masser af god træning, passende pauser, en meget dygtig og kvik Max, en lidt mindre kvik fører, et dejligt harmonisk hold.
Og ikke mindst en meget dygtigt instruktør, som beskriver øvelserne virkelig godt, har to dygtige demohunde og er meget skarp til at give konstruktiv feedback.
Max og jeg glæder os til fortsættelsen – og vi har også lige en stribe hjemmeopgaver, der skal klares til næste gang om 3 uger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar