Katrine og Carlos på banen, Amanda, Anita, Paul og Henrik som tilskuere
Det er længe siden at prøvekalenderen har været så tyndt besat.
Der er dobbelt rallyprøver 21. november, som både er DM-kvalifikation og opvarmning til Årets Hund i rally bagefter.
Jeg har derfor tilmeldt alle tre hunde til den første prøve, og Megan og Lille Bjørn til den anden.
22. november er der finalen i Årets Hund, hvor resultatmålene er at Megan skal i top 10 og Max fastholde sin 4. plads – med mindre en storm forhindrer bornholmerne i at komme over, så går vi efter førstepladsen ;-)
Træningen består i mandagstræningen hos Johanna, lørdagstræning med Christina og lidt haltræning med Amanda.
Jeg har tilmeldt Lille Bjørn LP-prøven på Garbogaard 14. december 2015; så det er signaleret at jeg ikke stopper LP med ham :-)
Det er ren selvtræning, og ikke ret meget.
Kirsten har efterlyst fotos og videoer fra både HTM og rally og jeg må erkende at det ikke har været et fokusområde :-(
Til Max’ debut i HTM i Undinehallen havde jeg aftalt dobbelt videodækning, men derefter har jeg intet aftalt, og resultatet er derefter – ikke så meget som et foto fra prøven, hvor han fik sin titel.
Så det skal jeg lige være skarpere på fremover, og første aftale er lavet med Anita, som filmer de 5 rallyprøver 21. november.
I gemmerne fandt jeg dette videoklip (fra Anita) fra For sjov prøven 25. oktober.
Arbejdet med rallyjubilæumsbogen er i fuld gang. I dag skrev jeg med Katrine om hendes bidrag til bogen, hendes Carlos er den første begyndermester, øvede mester og champion og skal naturligvis have sit eget kapitel.
I den forbindelse fandt jeg hendes artikel fra Hund & Træning december 2008 og sikken et spændende billed (se øverst): Katrine på banen med Carlos, Anita, Amanda, Henrik og undertegnede som tilskuere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar