Om glæden

1. halvår 2016

En af mange vidunderlige scener i Jean Renoirs La Régle du Jeu er scenen, hvor Marquis Robert de la Cheyniest (Marcel Dalio) præsenterer et vidunder af en spillemaskine ved en fest:

Jeg har tidligere skrevet, at hvis jeg skulle identificere mig selv med en af personerne i filmen, så ville det være ham.

Jeg vil overlade det til andre at dømme, men jeg bilder mig ind, at den bevægelse, begejstring og stolthed ved nyerhvervelsen, også er den jeg viser når der sket noget særligt.

En kollega, som læser min blog, nævnte i går, at glæden lyser ud af min blog. Og det er jeg glad for, og der er ganske bevidst. Jeg bruger bl.a. bloggen som Performance Journal, og det indebærer, at der kommer ganske konkrete beskrivelser af succeser og naturligvis også forbedringsmuligheder.

Men negative udslip er der forhåbentlig ikke så mange af længere, og hvis der er, så kommer de forhåbentlig i en positiv sammenhæng, dvs. de bruges til noget til konstruktivt.

Filmklippet var det første jeg kom i tanker om, som kunne illustrere min glæde. Man skal se filmen for at forstå dybden af denne scene, men selv isoleret set er den fantastisk.

Efter arbejde hentede jeg nøglen til mødelokalet, som vi skal bruge til Rallyinstruktøruddannelsen i morgen. De sidste detaljer er aftalt med Anita, fx noget så vigtigt som, hvem der tager morgenbrød med og brødkniv med – djævelen ligger i detaljen!

Jeg har fået hængepartiet med papirkalenderen klaret, se kalenderen foroven. Marts ser underligt tom ud?! :-)

Og mandagsrallyen fik, ud over challengen - bakke 3 skridt, springvand, bakke 3 skridt, hvor føreren går med noget i hænderne, dvs. ingen håndtegn – en ny opgave i dag: en fuld championbane, som skal læres udenad til på mandag, hvor eneste hjælp vil være at der står kegler og spring på banen. Det er da sjovt!