Effektiv træning og juleaften

Det må være et aldersdomstegn når jeg både skulle have en morfar i går eftermiddags, gik tidligt i seng og sov længe …

Så det blev en lidt sen start på morgenturen, men til gengæld var jeg også HELT frisk.

Bortset fra en times træning sidst på eftermiddagen var dagen helt fri for planer, så vi var et smut i Maxi Zoo i Køge og købe lidt forskelligt, bl.a. en ny seng til drengene (vist mest til Lille Bjørn).

Hvad skete? Megan undersøgte den nøje, godkendte den, og tog den i brug. Og nu tør ingen af drengene komme i nærheden af den. Hun er gammel, med hun bestemmer!

Kirsten gik en tur med Lille Bjørn og Megan, mens jeg cyklede en tur med Max, en af de ”almindelige”, hvor vi cykler cirka 6 km. Jeg benyttede lejligheden til at tjekke det areal, vi skal bruge til træning af hundene på Rallyinstruktøruddannelsens næste runde.

Jeg havde aftalt med Christina at forberede en bane til rallytræningen i eftermiddag, og det skete ved at jeg først gennemgik bunken med alle skilte og tog dem ud, jeg gerne ville træne, og bagefter lagde dem i en hensigtsmæssig rækkefølge. Det blev så lige til 32 skilte, men det véd jeg Christina og Tempo synes er ok, så sådan blev det.

Vi havde lejet Lazi-hallen i en time, så det var supereffektivt, da vi ankom: de 32 skilte blev lagt ud, startende med tunnelen som var skilt 11-12 tror jeg og gik baglæns, og derefter fortsatte v efter tunnelen (så slap vi for at flytte en tunnel).

Vi valgte at lade alt agilityudstyret stå, det var gode forstyrrelser, fx kom fremsendingskeglen og feltet til at stå under en balancebom, tyskervendingen var foran et spring, som ikke skulle tages, og bakke 3 skridt foran tunnelen, som skulle tages bagefter - men det var planlagt!.

Den første halve time arbejdede jeg med Max, fuld bane, masser af belønninger, skiftevis på højre og venstre side, så Megan et kvarter, og så Max den sidste tid.

Det var minimalt, hvad Christina og jeg fik talt sammen under træningen, så det måtte vi klare bagefter.

Det var en virkelig skøn runde træning, der var nogle detaljer jeg fandt ud af ikke virkede med Megan, så jeg fik tunet nogle håndsignaler.

Og Max – ja han er bare god – og bliver også bedre og bedre på højre side.

Jeg benyttede lejligheden til at tjekke mål og rekvisitter i hallen inden rallyprøven 13. februar, og Max har godkendt diverse remedier, bl.a. dette bord, som IKKE skal bruges til at have noget spiseligt på.

Juleaften, de fleste af os forbinder den forhåbentlig med noget godt, jeg har gode erindringer om nogle barndomsjuler, hvor jeg bare glædede mig til det skulle blive juleaften og gavetid – på den gode måde. Jeg fortalte min coach om det inden DM, for det var præcis den følelse jeg havde inden jeg skulle til DM sidste år.

I dag kom fornemmelsen igen. Kataloget for HTM-prøven 6. februar blev lagt på Facebook, og jeg glædede mig som var det juleaften, til at se programmet. Og jeg glæder mig endnu mere til at vise Max’ og mit program.

Jeg véd i sagens natur ikke, hvordan det vil gå, men jeg har visualiseret prøven mange gange, og jeg kan garantere at vi er velforberedte og vil gøre vores bedste på dagen.

Jeg har muligvis nævnt det tidligere, men er ikke sikker. 6. februar er også dagen, hvor Kirsten bliver 65 år, så det har været en svær balancegang at få denne prøve til at gå op i en højere enhed med fødselsdagen. Men det er altså forklaringen på, at jeg hverken er tilmeldt FS eller for sjov på dagen.

Jeg var lige ved at sige, at det samme gjaldt arrangementet 28. marts, men der er jeg ”kommet til” at tilmelde både HTM2 og FS1. Det er Christians fødselsdag, så der bliver måske også noget logistic, der skal afklares i den forbindelse. Men det er vilkårene, og det ændrer intet ved at jeg glæder mig til de prøver, som var det juleaften.

Og det ER juleaften: et arrangement hvor jeg kan komme og optræde med min hund, med noget som vi begge synes er vildt sjovt, der bliver ikke meget større.