Hurtigt op af hullet

I dag havde jeg fornøjelsen at dømme Islandsk Fårehundeklubs klubmesterskab i Rally, i alt 18 ekvipager i fire klasser.

Jeg havde fået et foto af prøveområdet inden, og de baner, jeg havde designet, passede perfekt: som man kan ane på fotoet startede banen ved træet, og den første del af banen gik rundt om træet. Udover at det var lidt utraditionelt, var der også en rigtig behagelig temperature under træet.

Der var en masse flot førerarbejde, og der er flere jeg kunne nævne, men jeg vil nøjes med én: Annie og Tira var oppe til deres officielle rallyprøve nr. 101, og for første gang fik de 100 point. Det var superflot og meget velfortjent!

Efter at have sikret mig, at der var mulighed for jeg kunne have hundene tæt på mig, mens jeg dømte, havde jeg tilmeldt Megan og Max til den anden rallyprøve på dagen, som var for alle racer og med Anita som dommer. Megan måtte jeg jo melde fra, men Max skulle op i en flot championklasse med i alt 10 ekvipager.

Det var virkelig en drøm af en bane, med masser af højrehandling og kun 3 skilte på venstre side, og et lækkert flow. Jeg har sjældent følt mig så oplagt og klar til en rallyprøve.

Desværre var Max ikke ligeså klar, så under første skilt, skift side foran, smuttede han ud af banen, og i et lille sekund overvejede jeg bare at stoppe prøven.

Jeg kaldte på ham, han kom med det samme, og vi gennemførte banen, men han var langt fra sig selv, og vi blev IB’et på point.

Jeg har virkelig været på hårdt arbejde med en analyse i hovedet af de to DM-prøver, prøven dagen efter DM, prøven i Osted i søndags og prøven i dag sammenholdt med hinanden. Jeg var lynhurtigt i et sort hul og skuffet og alt muligt negativt over prøven i dag.

Det fik jeg ikke lov til ret længe. Umiddelbart efter præmieoverrækkelsen stod jeg sammen med en gruppe bestående af Sidsel, Amanda og Anita som dissekerede min adfærd og mine tanker, og jeg må indrømme, at det var lidt svært (=umuligt) for mig at blive nede i hullet. Jeg fik en del velfortjente mentale spark bagi, og jeg kan garantere, at jeg næste weekend vil være noget skarpere mentalt end i dag.

En kort kommentarer vedr. Anitas og min casting til Hvem vil være millionær? Vi skulle have hørt noget senest i går, hvis vi skulle gå videre, og da vi ikke har hørt noget må vi konstatere, at det ikke bliver i denne omgang vi vinder millionen. Vi kan glæde os over et sjovt forløb, og en dejlig oplevelse ved castingen. Kirsten har i solidaritet lovet at hun vil boykotte at se udsendelserne, hvilket bliver nemt, fordi hun normalt ikke ville drømme om at se dem.