Dejlig weekend

Fødselsdagsbuket med eukalyptusgrene :-)

Dejlig weekend var titlen på et blogindlæg 5. oktober 2014, dagen efter at Max var blevet DKRLCH.

Forhåbentlig kan jeg sige det samme om de fleste weekends, men i dag havde jeg ekstra meget lyst til det.

Jeg er på mange områder privilegeret. Jeg har en fantastisk kone, som betyder utroligt meget for mig, og som jeg bestandig husker mig selv på, ikke at taget for givet. Jeg har en fantastisk søn, svigerdatter og to skønne børnebørn. Jeg er sund og rask. Jeg har et godt arbejde. Vi har orden i økonomien. Jeg har tre skønne hunde, som alle er friske og raske, og som jeg alle træner med og konkurrerer med. Hvis jeg ikke synes, jeg er privilegeret, ville jeg være et utaknemmeligt skarn.

Jeg kan tillade mig den luksus at blogge om ikke mindst hundene, træningen, konkurrencerne og alt muligt andet relateret til det.

Jeg kan glæde mig over, at jeg gennem hundene har lært utroligt mange dejlige mennesker at kende, mennesker, som betyder noget for mig, og som jeg betyder noget for, og det er da kort og godt: FANTASTISK!

I går oplevede jeg det til NW-prøven. Vi var en masse NW-nørder, nogle kender jeg fra andre hundediscipliner, nogle har jeg lært at kende gennem NW og nogle kender jeg slet ikke, og så står vi bare og taler sammen, som om vi har kendt hinanden altid og interesserer os oprigtigt for hinandens resultater, træning og problemer.

Kirsten har fødselsdag på mandag, og vi fik for nogle år siden den idé, at det var lidt kedeligt kun at fejre fødselsdag på dagen, så vi fejrede hende fredag, havde svenskerne på besøg i går og i dag, så vi havde en særlig fejring lørdag aften og lidt søndag morgen, hun fik sin gave af hundene og mig i eftermiddags, vi fejrede hende til aften og i morgen fejrer vi det for alvor.

Jeg gentager citatet fra ovennævnte blogindlæg fra 2014: "Og jeg priste Glæden, fordi Mennesket ikke har andet Gode under Solen end at spise og drikke og være glad, og at dette ledsager ham under hans Flid i de Levedage, Gud giver ham under Solen." (Prædikerens bog kapitel 8, vers 15).

Megan markerer fund af lammekød

Jeg fortalte til aften Kirsten om, hvordan jeg kunne mærke, at jeg boblede af glæde indeni, under gårsdagens Nose Work prøve, fordi Megan var så fantastisk. For helvede da, vi har været uadskillelige i 13½ år og hun er stadig lige skøn at træne og konkurrere med. Min tolerance er vokset uendeligt efter at det blev klart, at hun ikke kunne høre, og jeg kan bare mærke indeni, at vi er noget helt specielt sammen – Megan og jeg.

Vi kom til at tale om tiden efter Megan, og hvor gamle vi så ville være, og vi har ikke tradition for at blive gamle i familierne. Vi besluttede, at det ville vi ændre på. Vi vil have en ny Megan og vi vil blive gamle sammen med hende.

Noget af det, der gjorde weekenden ekstra skøn var Lonni. Det lyder ikke af meget, men da hun tilbød mig at være oprydder efter hendes fredags NW-hold i Solrød, fik jeg pludselig nogle fantastiske træningsseancer stillet til rådighed, med masser af feedback og konstruktive råd i forhold til træningen af Max.

Som arrangør og dommer for den uofficielle prøve i går var Lonni direkte i skudlinjen, for det var godt nok en stor opgave, hun havde påtaget sig. Og hun klarede det hele suverænt og rutineret. Smilende og konstruktiv feedback, og godt humør hele vejen igennem. Det er præcis den overskudsagtige Lonni, der har fået Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2016. Alle priserne har det været skønt at uddele, men den til Lonni var og er noget ganske særligt.

Så: Det har været en dejlig weekend, der kommer mange andre skønne weekends, og alle der er nået hertil i blogindlægget: Husk, at det suverænt er DIG der bestemmer, hvordan du vil have, dit liv skal være.